Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2412085_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-7620
Den 8. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1379 (MOF alm. del) stillet den 12. maj 2021 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V) og Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1379
”Vil
ministeren redegøre for, om fuldstændig bionedbrydelighed ift. kemiske overfladestoffer i vaske-
og rengøringsmidler er en garanti for, at stofferne ikke udgør en trussel for miljøet, hvis de anvendes
og bortskaffes efter anvisningerne på etiketten?”
Svar
Forordningen om vaske- og rengøringsmidler (EF) nr. 648/2004 (herefter detergentforordningen) har
som et formål at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Generelt må
kemiske stoffer og blandinger, som for eksempel vaske- og rengøringsmidler, ikke udgøre en
uacceptabel risiko for miljøet, når brugerne af stofferne anvender og bortskaffer stofferne ifølge
anvisningerne.
Jeg har også forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som har oplyst følgende:
”Vaske-
og rengøringsmidler er omfattet af detergentforordningen (EF/648/2004), REACH-
forordningen (EF/1907/2006) og CLP-forordningen (EF/1272/2008). Det betyder, at hvor
detergentforordningen ikke har konkrete krav, er det kravene i REACH og CLP, som skal overholdes.
I REACH-forordningen angives det, at det er producentens/importørens ansvar at sikre, at de
understøttede anvendelser af kemiske stoffer ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og miljøet,
samt at vejlede deres kunder i sikker anvendelse af deres stoffer. Der sker ikke en godkendelse heraf
fra Miljøstyrelsens side.
Detergentforordningens krav om bionedbrydelighed for overfladeaktive stoffer og krav om
brugsanvisning og, om nødvendigt, særlige sikkerhedsforanstaltninger, skal ses som speciallovgivning,
der fungerer side om side med kravene i EU’s generelle kemikalielovgivning.
Detergentforordningens krav om bionedbrydelighed for overfladeaktive stoffer vil således i sig selv
ikke nødvendigvis sikre mod miljøskadelige effekter, f.eks. hvis de anvendte stoffer er meget giftige og
udledes direkte til miljøet uden om rensningsanlæg. Men stoffer, der er klassificeret som farlige er,
afhængigt af tonnageniveau, omfattet af REACH forordningens krav om en
kemikaliesikkerhedsrapport,
der skal dokumentere sikker anvendelse.”
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1379: Spm. om fuldstændig bionedbrydelighed ift. kemiske overfladestoffer i vaske- og rengøringsmidler er en garanti for, at stofferne ikke udgør en trussel for miljøet, hvis de anvendes og bortskaffes efter anvisningerne på etiketten, til miljøministeren
2