Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1375 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 12. maj 2021 efter ønske fra
Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 1375
”Mener
ministeren, at det er rimeligt over for transportvirksomheder, når Fødevarestyrelsen bruger
Covid-19 som begrundelse for, at de er forhindret i at gennemføre et fysisk kontrolbesøg, for derefter at
gennemføre en kort administrativ kontrol over telefon, der resulterer i et gebyr til vognmanden på 4.761
kroner, selvom en tilsvarende fysisk kontrol kun var takseret til 493 kr. pr. påbegyndt kvarter i tillæg til
grundgebyret, jf. § 10, stk. 1 i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr
m.v.? Og mener ministeren, at taksering efter den administrative kontrolsats, der resulterer i et gebyr
på 4.761 kroner for 7 minutters telefonisk konsultation, er en rimelig prisfastsættelse, og er der
lovhjemmel til at opkræve et gebyr, der reelt kommer til at virke som en fiskal afgift?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst:
”Taksten
på 4.761 kr. for en opfølgende administrativ kontrol af en overtrædelse af lov om dyrevelfærd,
lov om dyrlæger og bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller manglende overholdelse af
EU-regler inden for området, fremgår af § 25, stk. 3, nr. 3, i Fødevarestyrelsens betalingsbekendtgørelse
(bekendtgørelse nr. 2272 af 29. december 2020 om betaling af kontrol af fødevarer, foder og levende dyr
m.v.).
Taksten på 4.761 kr. er fast uanset tidsforbruget, og uanset om der følges op på en
indskærpelse, et
påbud, et forbud eller en bøde.
Taksten opkræves for alle virksomheder, der er omfattet af
bestemmelsen.
Såfremt den opfølgende kontrol udføres som en fysisk kontrol, fremgår det af § 25, stk. 1, nr. 1, i
bekendtgørelsen, at der opkræves et grundgebyr pr. kontrolbesøg på 606 kr., og en takst på 850 kr. pr.
påbegyndt kvarter for den tid, som Fødevarestyrelsen er til stede i virksomheden/besætningen mv.
Udføres den opfølgende kontrol fysisk, og vedrører den opfølgning på et
påbud, et forbud eller en bøde,
opkræves ud over grundgebyret og taksten pr. kvarter et fast gebyr på 4.761 kr. til dækning af ekstra
sagsbehandlingsomkostninger, jf. § 25. stk. 3. nr. 2, i bekendtgørelsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
•
EAN 5798000880016
•
•
www.fvm.dk