Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-7956
Den 15. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1371 (MOF alm. del) stillet 12. maj 2021 efter ønske fra
Pernille Vermund (NB).
Spørgsmål nr. 1371
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at husdyrproducenter, der lovligt har etableret deres bedrifter,
kan tvinges til at lukke deres husdyrproduktion uden erstatning som følge af husdyrloven specifikke
ammoniakkrav? Og hvad vil ministeren gøre for at finde en løsning på de udfordringer, som mange
landmænd oplever i forhold til husdyrlovens specifikke ammoniakregulering, der betyder, at de enten
kan være helt låst i forhold til at udvikle deres bedrifter eller i yderste konsekvens kan blive tvunget til
at afvikle deres husdyrproduktion uden erstatning?”
Svar
Indledningsvis henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1170 (MOF alm. del), hvor jeg har svaret
på, om der er tale om en rimelig retssikkerhed for de landmænd, der oplever, at der, efter de har fået
en miljøgodkendelse, er blevet kortlagt kategori 1 eller kategori 2 natur i nærheden af deres
husdyrproduktioner, som betyder, at de ved en revurdering ikke længere vil kunne fortsætte den hidtil
lovlige produktion.
Reglerne om indfasning af husdyrbruglovens specifikke ammoniakkrav (totaldepositionskravet) blev
indført som erstatningsfri regulering tilbage i 2011 af den daværende regering bestående af Venstre og
Det Konservative Folkeparti. Reglerne erstattede tidligere regler for bl.a. at sikre overholdelse af
habitatdirektivet og for at sikre en hensigtsmæssig strukturudvikling.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1170, nævnt ovenfor, og af mit svar på spørgsmål 1372
(MOF alm. del.), blev der med reglernes ikrafttræden i 2011 etableret en overgangsordning, som
betyder, at reglerne først får virkning for ansøgninger om etablering, ændring eller udvidelser indsendt
efter lovens ikrafttræden og for sager om revurdering efter dette tidspunkt. Reglerne sikrer dermed en
langsom, men sikker indfasning af totaldepositionskravet for alle bedrifter, samtidig med at der tages
hensyn til de investeringer, der måtte være foretaget, inden reglerne trådte i kraft. Der er således
mulighed for, at husdyrproducenterne i tilknytning til revurderingen kan få udsættelse med at opfylde
kravet, indtil anlægget er nedskrevet. Den typiske levetid for et staldanlæg er 15-20 år, der i visse
situationer kan forlænges op til 25-30 år, efter staldanlæggene er etableret, for at tage hensyn til
allerede foretagne investeringer på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
./.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk