Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2411217_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1363 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 10. maj 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1363
”Vil
ministeren redegøre for mulighederne for, at raps kan anvendes som efterafgrøde på en måde, hvor
det tæller fuldt med både i kvælstofindsatsen og som klimavirkemiddel? Og, hvis det ikke er muligt,
forklare hvorfor? Vil ministeren samtidig redegøre for potentialerne i at anvende græs som efterafgrøde?
Der henvises til materiale fra Emmelev A/S om godkendelse af raps som efterafgrøde, jf. MOF alm. del
- bilag 528.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser:
"Efter de nuværende regler kan raps, ligesom andre korsblomstrede afgrøder, bruges som efterafgrøde.
Det forudsætter dog, at rapsen ikke dyrkes som vinterraps, der høstes, men at marken om foråret
omlægges til en anden afgrøde f.eks. vårbyg.
Emmelev A/S foreslår, at efterårssået raps dyrket til høst (vinterraps) skal kunne anvendes som
efterafgrødealternativ. Da vinterraps er en udbredt afgrøde, vil det være nødvendigt at få redegjort
fagligt for, hvordan der kan opnås en ekstra kvælstofeffekt ved en eventuel anvendelse som
efterafgrødealternativ. Dette grundlag findes ikke i dag.
Raps indgår ikke som klimavirkemiddel i hverken Aarhus Universitets klimavirkemiddelkatalog
”Virkemidler
til reduktion af klimagasser i landbruget” fra 2018 eller Aarhus Universitets opdaterede
klimaeffekttabel over virkemidler i landbruget (2020).
Græs- og frøgræsmarker, der er høstet, kan allerede i dag anvendes som efterafgrødeareal. Øget brug af
græs som efterafgrøde afhænger bl.a. af, om der er plads i sædskiftet. Der er mange faktorer, som kan
påvirke landmandens afgrødevalg, f.eks. afregningspriser, behov for foder, udvikling af nye sorter,
teknologiske muligheder mv.".
Jeg kan endvidere henvise til min orientering til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg af 19. august
2020 om ovennævnte klimaeffekttabel over virkemidler i landbruget (MOF Alm. del Bilag 679) og til
min besvarelse af spørgsmål nr. 1354 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor jeg har
kommenteret på den præsentation, som Emmelev A/S anvendte ved et foretræde for udvalget den 5.
maj 2021.
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk