Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2409491_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1355 (MOF alm. del) stillet 6. maj 2021 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1355
”Vil ministeren kommentere borgerhenvendelse om ”statsfinansieret dyremishandling i
nationalparkerne”, jf. MOF alm. del –
bilag 542 og herunder svare på, om dyremishandlingerne
er stoppet, og om det er sikret, at dyrene har det godt?”
Svar
Det har aldrig været regeringens politik, at naturpleje skal ske på bekostning af dyrevelfærden.
Det er det heller ikke, når vi taler om de kommende naturnationalparker. Når vi sætter dyr ud i
indhegninger, har vi samtidig pligt til at sikre, at dyrene har det godt. Det må vi aldrig gå på
kompromis med. Hverken på de mange enge og overdrev, hvor staten i dag har græssende dyr gående,
eller i de kommende naturnationalparker. Vi vil have sunde og raske dyr, der trives, og som hjælper
med at skabe en mere mangfoldig natur.
I forhold til den konkrete sag i Mols Bjerge har jeg gentagne gange understreget, at det, der er foregået,
er helt uacceptabelt. Der er i den konkrete sag sket en forkert faglig vurdering af, hvornår dyrene skulle
hjemtages og fodres. Det har Naturstyrelsens direktion erkendt og beklaget.
Der er således ikke blevet passet godt nok på dyrene, og som jeg også har tilkendegivet, vil jeg sikre, at
der bliver fulgt op på sagen også for at undgå, at noget lignende kan ske igen. Jeg bad derfor
Naturstyrelsen om en redegørelse for sagen og en handleplan. Både en samlet redegørelse og en
handleplan er sendt til udvalget den 14. april samme dag, som jeg modtog den fra Naturstyrelsen.
Siden dyrene i februar måned blev hentet hjem til staldanlægget i Mols Bjerge, er dyrene blevet tilset
dagligt, fodret, og der har været tæt kontakt til besætningens dyrlæge, når der har været brug for
dyrlægefaglig rådgivning. På nuværende tidspunkt tilses besætningen hver måned af dyrlæge, og
dyrenes pasning og pleje tilrettelægges sammen med dyrlægen. I dialog med dyrlægen planlægges det,
hvornår dyrene igen vender tilbage til naturarealerne.
I naturnationalparkerne er det hensigten, at der skal kunne udsættes store planteædere, der skal
holdes så ekstensivt som muligt i områderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at enkelte bestemmelser i dyrevelfærdsloven
lovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2
er til hinder for, at der
kan ske en begrænset indblanding fra mennesker. Der lægges derfor op til i lovforslaget, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne dispensere fra disse bestemmelser. Endvidere er der
mulighed for at dispensere fra bekendtgørelsen om heste. Det vil bl.a. være relevant for så vidt angår
kravet i § 23, stk. 1, om dagligt tilsyn. Hermed vil der være ensartede krav til tilsynet med heste og
andre udsatte dyrearter. En dispensation vil kun kunne gives på visse betingelser og vilkår, herunder
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 •
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1355: Spm. om kommentar til borgerhenvendelse om statsfinansieret dyremishandling i nationalparkerne, til miljøministeren
skal bestanden af dyr være tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde, og bestanden af de udsatte
dyr og deres afkom skal tilses jævnligt.
Det kan endvidere bemærkes, at det af forvaltningsplanerne for naturnationalparkerne skal fremgå,
hvordan dyrenes velfærd sikres, herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal
opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse, og hvordan der skal ske regulering af
bestanden, hvis levevilkårene ændrer sig. Under alle omstændigheder skal dyrene behandles
forsvarligt, jf. dyrevelfærdslovens § 2, og det giver lovforslaget ikke mulighed for at dispensere fra.
Den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) vil således uændret have ansvaret for, at dette bliver
overholdt i naturnationalparkerne.
Slutteligt vil jeg nævne, at jeg i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 229 om
naturnationalparker har givet tilsagn om at gennemføre en særskilt evaluering af velfærden for de
udsatte dyr i naturnationalparkerne, inklusive et pilotprojekt med teknologisk understøttelse af
tilsynet. Evalueringen bliver gennemført højst to år efter, at dyrene er sat ud, og vil være et supplement
til det løbende tilsyn med dyrene.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2