Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2420062_0001.png
Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning
for fjervildt
Schou, Jesper Sølver
Publication date:
2017
Document version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Schou, J. S., (2017).
Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for
fjervildt,
2 s., IFRO Udredning, Nr. 2017/27
Download date: 06. maj. 2021
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1353: Spm. om skalaværdier til vildtfugle, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2420062_0002.png
Vurdering af mulighederne for at
anvende skalaværdier for
fastsættelse af erstatning for fjervildt
Jesper Sølver Schou
2017 / 27
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1353: Spm. om skalaværdier til vildtfugle, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2420062_0003.png
IFRO Udredning 2017 / 27
Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for fastsættelse af erstatning for fjervildt
Forfatter: Jesper Sølver Schou
Faglig kvalitetssikring: Mikkel Vestby Jensen
Udarbejdet for Fødevarestyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab.
Udgivet december 2017
Se flere myndighedsaftalte udredninger på
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg
www.ifro.ku.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1353: Spm. om skalaværdier til vildtfugle, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2420062_0004.png
4. december 2017
Jesper S. Schou
IFRO
Vurdering af mulighederne for at anvende skalaværdier for
fastsættelse af erstatning for fjervildt
1
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) blev af Fødevarestyrelsen (FVST) anmodet om at
vurdere mulighederne for at udarbejde skalaværdier for fjervildt efter samme metode, som anvendes for
den kommercielle fjerkræproduktion. Formålet hermed var at anvende og udvikle skalaværdier, som kunne
anvendes til fastsættelse af erstatning for fjervildt produceret med henblik på udsætning (fasaner,
gråænder og agerhøns).
Imidlertid viste projektet, at der ikke foreligger pålideligt statistiske kilder og produktionstekniske data, som
muliggør beregning af skalaværdier for fjervildt efter samme metode som for det kommercielle fjerkræ.
Derfor gennemførtes en spørgeskemabaseret dataindsamling ved henvendelse til producenter af fjervildt
med henblik på at afdække, om der herved kunne tilvejebringes de nødvendige data. De herved
indsamlede data viste sig dog af en for ringe kvalitet til meningsfuldt at kunne indgå i beregning af
skalaværdier, idet der både var relativt få producenter, som responderede på spørgeskemaet, ligesom data
både viste stor variation samt var delvis ufuldstændige. Som følge heraf måtte det konkluderes, at det ikke
synes at være mulighed for at beregne skalaværdier for fjervildt ved anvendelse af samme metode, som
kendes fra det kommercielle fjerkræ.
FVST har derfor foreslået en anden tilgang, som er beskrevet i notat fra FVST af 1. december
7 ”Notat
om skalaværdier for agerhøns, gråænder og fasaner”.
Forslaget
følger tankegangen bag beregning af
skalaværdier, men der anvendes en mere enkel metode, som tager hensyn til den mindre omfattende
adgang til statistiske og produktionstekniske data for fjervildt. Således anvendes en lineær fremskrivning
for værditilvæksten opdelt efter de forskellige produktionsperioder. I dette notat vurderes denne metode i
forhold til skalaværdiberegninger foretaget med metoden for det kommercielle fjerkræ.
Figur 1 viser den beregnede handelsværdi per fugl for fasaner afhængig af leveugen for henholdsvis de af
IFRO beregnede skalaværdier og den af FVST foreslåede lineære skalaværdimetode. Ved sammenligningen
af de to skalaværdiberegninger skal det understreges, at de af IFRO beregnede skalaværdier ikke kan
betragtes som et facit. Dette skyldes især de mangelfulde produktionstekniske data, som indgår i IFRO’s
beregning ved anvendelse af tilgangen for det kommercielle fjerkræ. Derfor er det afgørende for
sammenligningen, hvorvidt forløbet af skalværdierne igennem fjervildtets levecyklus er rimelig
sammenfaldende.
Af figur 1 ses, at den beregnede handelsværdi per fugl afhænger af leveugen, samt at kurverne for den
beregnede handelsværdi forløber forskelligt i de forskellige perioder. Desuden ses det, at forløbene er
1
Det skal rettes en tak til Mikkel Vestby Jensen, som har kvalitetssikret notatet, samt forestået det indledende arbejde
på opgaven.
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1353: Spm. om skalaværdier til vildtfugle, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2420062_0005.png
tilnærmelsesvis sammenfaldende for begge beregningsmetoder. Den væsentligste forskel ses i perioden fra
9. til 50. leveuge, hvor skalaværdierne, beregnet med samme tilgang som for det kommercielle fjerkræ,
udviser et svagt konvekst forløb, mens FVST’s lineære skalaværdimetode i sagens natur har et lineært
forløb. Dette skyldes, at forløbet for de af IFRO beregnede skalaværdier afspejler udviklingen i dødelighed
igennem produktionsperioden i form af en ikke-lineær funktion. I modsætning hertil tager FVSTs metode
udgangspunkt i handelsprisen i de forskellige perioder, idet handelsprisen forventes at dække
produktionsomkostningerne, blandt andet foder, tab ved dødelighed igennem produktionsperioden med
videre. Dette er en rimelig approksimation givet, at data for produktionsomkostningerne ved
fjervildtproduktion er meget ufuldstændige og ikke kendes for hver enkelt leveuge.
Figur 1.
Den beregnede handelsværdi per fugl for fasaner afhængig af leveugen.
250,00
200,00
Kr./fugl
150,00
FVST
IFRO
50,00
100,00
0,00
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57
Leveuge
Kilde: Beregninger udført af FVST:
”Notat
om skalaværdier for agerhøns, gråænder og fasaner” af 1.
december 2017 samt Vestby og Schou, 2017.
I de øvrige perioder er forløbet ens for de to metoder, hvorfor der ikke er anledning til at bemærke videre
om dette.
Der er udarbejdet tilsvarende skalaværdimodeller for gråænder og agerhøns, som har de samme
egenskaber som modellen for fasaner.
Sammenfattende kan det konkluderes, at den af FVST foreslåede lineære beregning af skalaværdier
–
til
trods for at den baseres på et enklere datainput
–
giver et retvisende billede af forløbet af handelsværdien
og driftstabet for fjervildt, såfremt der sammenlignes til metoden for beregning af skalaværdier for det
kommercielle fjerkræ.