Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2420060_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. juni 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1353 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 5. maj 2021 efter ønske fra Per
Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1353
”Ministeren
bedes gøre rede for, hvorfor og på hvilket grundlag det meddeles både i besvarelsen af MOF
alm. del - spørgsmål 1117 og i Beredskabsplanen om husdyrsygdomme, at der i samarbejde med IFRO,
Københavns Universitet, er udfærdiget skalaværdier til vildtfugle, når IFRO, Københavns Universitet,
meddeler, at de ikke kan lave skalaværdier på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og kun kan lave
lineære skalaværdier, hvis vildtfugleproduktionen er sammenlignelig med den ”kommercielle”
fjerkræproduktion, hvilket den fagligt og faktuelt ikke er, da vildtfugleproduktionen er en
produktionsform, der har en årscyklus med ynglesæson,
hvor den ”kommercielle” fjerkræproduktion
ikke omfatter avlsdyrene og ikke kører årscyklus, og besætningerne kan relativt hurtigt genetableres
efter en nedslagning. På denne baggrund stoppede IFRO, Københavns Universitet deres arbejde i
forhold til Fødevarestyrelsen med udarbejdelsen af Udredning, Nr. 2017/27. Kan ministeren bekræfte,
at udmeldingerne i besvarelsen af MOF alm. del
spørgsmål 1117 og det, der står i Beredskabsplanen
for husdyrsygdomme, derfor ikke er korrekte?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Samarbejdet mellem
Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet
og Fødevarestyrelsen foregik ved, at Fødevarestyrelsen– på baggrund af myndighedsaftalen mellem
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Københavns Universitet
anmodede IFRO om at
udarbejde skalaværdier for fjervildt. Udgangspunktet for dette arbejde var de eksisterende skalaværdier
for det kommercielle fjerkræ. Imidlertid antog arbejdet så stort et omfang, at det ikke var muligt inden
for rammerne af myndighedsaftalen, at IFRO kunne færdiggøre udarbejdelsen. Fødevarestyrelsen
fortsatte derfor arbejdet alene.
Data fra spørgeskemaundersøgelsen blev brugt af både IFRO og Fødevarestyrelsen, og det er
Fødevarestyrelsens opfattelse, at der var et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og IFRO herom.”
./.
Jeg henviser endvidere til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1348 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk