Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2407705_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 679
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1277
Den 8. februar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 679 (MOF alm. del) stillet den 15. januar 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matthiesen (V) og Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 679
Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren forventer en afklaring på de opfølgende spørgsmål til
Kommissionen, og hvornår ministeren forventer, at en kontrolkampagne kan finde sted i forhold til
problematikken med ulovlige algemidler.
Svar
Der udestår svar fra Kommissionen på den artikel 3(3) anmodning, som Miljøministeriets
departement sendte til Kommissionen i juli 2020. Kommissionen blev anmodet om at træffe afgørelse
om, hvorvidt et specifikt produkt er et biocidholdigt produkt i biocidforordningens forstand.
Kommissionen har i februar 2021 oplyst, at de fortsat arbejder på et udkast til afgørelse. Når det
foreligger vil det blive fremlagt til diskussion på et biocidkomitemøde. Den videre proces vil afhænge
af diskussionen på mødet, og det er ministeriets vurdering, at der tidligst kan forventes en afklaring på
anmodningen i 2. halvår 2021.
./.
Som det er oplyst i tidligere oversendte svar på MOF alm. del nr. 318 er det aftalt med
Kemikalieinspektionen, at de i 2021 vil køre en kontrolkampagne målrettet forhandlere af de
omhandlede midler, når der er endelig afklaring på spørgsmålet om koncentrationsgrænse, og
Kommissionen har behandlet art. 3(3) anmodningen. Som anført ovenfor er det Miljøministeriets
vurdering, at der tidligst er afklaring fra Kommissionen i 2. halvår af 2021.
Hvis det skulle vise sig, at afklaringen med kommissionen viser, at disse typer rengøringsmidler ikke
kan anses som biocidprodukter, så har jeg bedt ministeriet om at undersøge, om reglerne på området
kan skærpes på anden vis.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk