MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1339: Spm. om, hvilke handlemuligheder og hvilket råderum der er for, at Danmark nationalt kan fastsætte de regler, der er nødvendige for at løse problemerne med rengøringsmidler, der reelt bruges til at bekæmpe alger i strid med reglerne om biocider, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Rent drikkevand og sikker

kemi

J.nr. 2021-7207

Ref. JKRLA/JOMUW

Den 26. maj 2021

Notat om handlemuligheder og råderum for løsning af

problemstilling med udendørs rengøringsmidler, der bruges

til algebekæmpelse

Nærværende notat gennemgår Miljøministeriets vurdering af de juridiske handlemuligheder og

råderum for løsning af problemstillingen omkring brugen af udendørs rengøringsmidler til

bekæmpelse af alger. Notatets sammenfatning indeholder deslige en redegørelse for de initiativer, der

er iværksat på området.

EU's forordning om vaske- og rengøringsmidler og EU's kemikalieregulering, REACH

Markedsføring af rengøringsmidler er totalharmoniseret ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 648/2004 om vaske- og rengøringsmidler. Forordningen har til formål at sikre fri

bevægelighed for vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer til vaske- og rengøringsmidler i

det indre marked, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers

sundhed. Af forordningens artikel 14 følger således, at medlemsstater ikke må forbyde, begrænse eller

hindre markedsføringen af vaske- og rengøringsmidler eller af overfladeaktive stoffer til vaske- og

rengøringsmidler, der opfylder forordningens krav.

Forordningens eneste undtagelse hertil

–

beskyttelsesklausulen

–

er yderst snæver og giver kun

mulighed for fastsættelse af

midlertidige

nationale regler, når der er tale om en sikkerheds- eller

sundhedsfare for mennesker eller dyr eller en risiko for miljøet. Endvidere vil sådanne midlertidige,

nationale regler kun kunne indføres for et

konkret

vaske- og rengøringsmiddel. En generel

begrænsning af et stof i vaske- og rengøringsmidler, f.eks. en begrænsning for vaske- og

rengøringsmidler indeholdende benzalkoniumklorid, vil ikke kunne indføres i henhold til denne regel.

Indførelse af begrænsninger for fremstillingen, anvendelsen eller markedsføringen af et stof som

sådan, i en blanding eller i en artikel vil kun kunne ske i henhold til procedurerne i EU’s generelle

kemikalieregulering, REACH-forordningen.

Det betyder, at begrænsningsproceduren i REACH artikel

68-73 skal iværksættes, og konkret indebærer dette, at der skal udarbejdes et forslag til en ny

begrænsning. Ifølge REACH-forordningen kan Kommissionen såvel som en medlemsstat selv tage

initiativ hertil. Ved medlemsstatens initiativ, vil denne medlemsstat skulle udarbejde et såkaldt bilag

XV-dossier, hvori det dokumenteres, at den pågældende form for fremstilling, anvendelse eller

markedsføring af stoffet udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, som ikke er

tilstrækkeligt kontrolleret, og som det er nødvendigt at imødegå på EU-plan. Med EFTA-domstolens

afgørelse E-9/16 er det desuden blevet anerkendt, at en medlemsstat kan indføre midlertidige

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1339: Spm. om, hvilke handlemuligheder og hvilket råderum der er for, at Danmark nationalt kan fastsætte de regler, der er nødvendige for at løse problemerne med rengøringsmidler, der reelt bruges til at bekæmpe alger i strid med reglerne om biocider, til miljøministeren

nationale begrænsninger, såfremt begrænsningsproceduren i REACH for en tilsvarende begrænsning

allerede er iværksat i EU, eller hvis medlemsstaten straks selv tager initiativ til at iværksætte

begrænsningsproceduren, som beskrevet ovenfor. De midlertidige nationale regler skal være i

overensstemmelse med TEUF artikel 34-36 og vil desuden skulle notificeres i henhold til

informationsproceduredirektivet.

Derudover skal de midlertidige nationale begrænsninger ophæves

ved afslutningen af EU-begrænsningsproceduren.

Hvis der omvendt ikke kan dokumenteres en uacceptabel risiko på EU-plan, men kun på nationalt

plan, bringes begrænsningsproceduren til ophør. I dette tilfælde vil medlemsstaten derefter kunne

indføre nationale regler, forudsat at reglerne er i overensstemmelse med TEUF artikel 34-36. Sådanne

regler vil desuden skulle notificeres i henhold til informationsproceduredirektivet. Det er ministeriets

vurdering, at der ikke er noget, der tilsiger, at de miljømæssige konsekvenser af benzalkoniumchlorid i

rengøringsmidler skulle være større i Danmark end i andre lande, og at denne mulighed derfor ikke er

relevant.

Derudover kan medlemsstater i henhold sikkerhedsklausulen i REACH artikel 129 indføre foreløbige

foranstaltninger, såfremt der er tale om berettigede grunde, og en øjeblikkelig indsats er nødvendig for

at beskytte menneskers sundhed eller miljøet. Kommissionen træffer derefter afgørelse herom inden

for 60 dage fra medlemsstatens underretning. Medlemsstaten vil derefter skulle iværksætte

begrænsningsproceduren beskrevet ovenfor ved at fremsende et bilag XV-dossier senest 3 måneder

efter Kommissionens afgørelse.

Endelig indeholder TEUF artikel 114, stk. 5, en snæver mulighed for indførelse af nationale regler efter

vedtagelsen af en harmoniseringsforanstaltning,

når det er nødvendigt ”baseret

på nyt videnskabeligt

belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er

specifikt for den pågældende medlemsstat”.

Det er –

af samme grund som forklaret ovenfor vedr.

TEUF art. 34-36

–

ministeriets umiddelbare vurdering, at denne mulighed ikke er anvendelig i det

pågældende tilfælde. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål 1125 (2020-21).

EU’s forordning om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige

produkter, biocidforordningen

Forordningen om biocidholdige produkter (forordning (EU) nr. 528/2012) vedrører markedsføring og

anvendelse af biocidholdige produkter. Som i det tidligere direktiv sker godkendelsen af aktivstoffer på

EU-niveau og den efterfølgende godkendelse af de biocidholdige produkter på medlemsstatsniveau.

Biocidforordningens formål er, i henhold til art. 1, at forbedre det indre markeds funktion gennem en

harmonisering af bestemmelserne på markedet og anvendelsen af biocidholdige produkter, herunder

en harmonisering af definitionen af biocidholdige produkter. Endvidere er formålet med forordningen

at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet. Det er

Miljøministeriets vurdering, at formålet med biocidforordningen undergraves, såfremt

rengøringsmidler reelt bruges til bekæmpelse af alger, og at alle produkter som bruges til bekæmpelse

af alger bør omfattes af definitionen af biocidholdige produkter og dermed af biocidreglerne.

Eftersom definitionen af biocidholdige produkter er harmoniseret ved biocidforordningen afhænger

dette af, hvor bredt denne definition kan fortolkes. EU-Domstolen er den fortolkende instans på dette

område, og navnlig to sager fra EU-Domstolens praksis har relevans:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester



Sag C-592/18 (Pure Air), omhandlede en tvist mellem en virksomhed og de nederlandske

myndigheder, som gav virksomheden et påbud om at stoppe markedsføringen af et

rengøringsmiddel med den begrundelse, at der var tale om et ikke-godkendt biocidmiddel.

Domstolen bemærkede her generelt, at et produkt kan kvalificeres både som et vaske- og

rengøringsmiddel og som et biocidholdigt produkt.

I sag C-420/10 (Söll) bemærkede Domstolen, at et produkts primære formål ikke behøver at være

et ”biocidformål”, for at et produkt kan kvalificeres som et biocidmiddel,

men at det er

tilstrækkeligt, at der er en indirekte virkning på skadegøreren.

Ovenstående praksis fra Domstolen tyder på, at definitionen af biocidprodukter ikke skal fortolkes

snævert, og at biocidforordningen bl.a. godt kan omfatte produkter, der ikke direkte markedsføres som

biocidprodukter. Denne fortolkning af biocidholdige produkter har Kommissionen sidenhen tilsluttet

sig, herunder igennem et vejledende dokument.

Kommissionen anfører, at også en række andre

momenter spiller ind i vurderingen af, om et produkt omfattes af definitionen, bl.a. koncentrationen af

aktivstoffet i produktet, slutbrugerens anvendelse af produktet, samt om andre anprisninger på

produktet kan tale for, at der er tale om et biocidprodukt, f.eks. at det er ”langtidsvirkende”

eller

”forebyggende”.

Muligheder for fastsættelse af nationale regler

Udgangspunktet efter dansk ret er, at biocidforordningen definerer biocidholdige produkter. Formålet

med biocidforordningen er bl.a. at harmonisere markedet på EU-niveau. En fastsættelse af nationale

regler på et EU-reguleret område udfordres tillige af princippet om EU-rettens forrang og

forordningens direkte anvendelighed.

Det er på den baggrund Miljøministeriets umiddelbare vurdering, at en bestemmelse i dansk ret, om at

benzalkoniumchlorid i koncentration, der er effektiv til bekæmpelse af alger, er at betragte som et

algemiddel, er udfordret af, at området er reguleret af biocidforordningen.

Sammenfatning og igangsatte initiativer

Sammenfattende vurderes det, at handlemuligheder og råderum efter EU's forordning om vaske- og

rengøringsmidler og EU's kemikalieregulering, REACH er begrænsede.

Ligeledes vurderes det, at mulighederne for fastsættelse af en national bestemmelse er udfordret af

biocidforordningens regler. Miljøministeriet er i dialog med Kommissionen om mulighederne og har i

april 2021 spurgt ind til muligheden for at fastsætte national lovgivning om, at benzalkoniumchlorid i

en opløsning der er effektiv til bekæmpelse af alger, betragtes som algemiddel, og derfor skal

godkendes af Miljøstyrelsen før markedsføring ud fra en vurdering af midlets effektivitet og risiko for

miljøet.

Bestemmelsen i biocidforordningen vurderes at overlade et vist fortolkningsrum, som navnlig består i

at lade produkter, som også har en ikke-ubetydelig biocidfunktion, være omfattet af

biocidforordningen, såfremt en række forhold er gældende. Miljøministeriet kan oplyse, at man i tråd

med biocidforordningen har fremsendt en art. 3(3)-anmodning, og har bedt Kommissionen vurdere

hvorvidt et repræsentativt rengøringsprodukt er omfattet af biocidforordningen. Hvis det er

CA-Sept15-Doc.7.6FINAL

–

Concepts of placing and making available on the market in the context of Regulation

(EU) No 528/2012

Kommissionens vurdering, at dette er tilfældet, så skal produktet

–

og lignende produkter

–

godkendes af Miljøstyrelsen i henhold til biocidforordningen. Dette vil således udvide den gruppe af

produkter, der kan gribes ind over for.