MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: MFU spm. om nedrivning af sommerhus, som er opført i god tro, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketinget

Miljø- og Fødevareudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. maj 2021

Formueretskontoret

Katrine Grith Vinten

2021-0032/33-0054

1958444

Besvarelse af spørgsmål nr. 1314 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1314 (Alm. del), som Folketin-

gets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)

Michael Aastrup Jensen (V).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: MFU spm. om nedrivning af sommerhus, som er opført i god tro, til miljøministeren

Spørgsmål nr. 1314 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-

valg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan en borger, som af

Miljø- og Fødevareklagnævnet er blevet pålagt at nedrive sit

sommerhus, selvom det i god tro er opført på egen grund i fred-

skov med tilladelse fra den kommunale myndighed (Nord-

djurs/Sønderhald kommune), er stillet ift. forældelsesfristen i

lovgivningen. Kan kommunen påberåbe sig forældelse af sit er-

statningsansvar, når kommunen gav tilladelse til at opføre som-

merhuset uden at overholde sin pligt til at høre Naturstyrelsen,

da tilladelsen blev givet? Er der forskel på fristen for forældelse

af statens krav på at rive sommerhuset ned og kommunens er-

statningsansvar, som gør, at borgeren kommer til at betale prisen

for kommunens fejl, og mener ministeren, at det er rimeligt?”

Svar

Det bemærkes for god ordens skyld, at jeg ikke kender

–

og heller ikke har

mulighed for at forholde mig til

–

den konkrete sag, der er nævnt i spørgs-

målet.

Jeg kan dog generelt oplyse, at dansk rets almindelige regler om forældelse

af fordringer er fastsat i forældelsesloven. Loven omfatter fordringer på

penge eller andre ydelser og finder anvendelse i det omfang, der ikke er

fastsat særlige regler om forældelse i anden lovgivning.

Loven bygger på det almindelige fordringsbegreb og omfatter derfor alle

tilfælde, hvor en person har ret til at kræve en ydelse betalt, herunder krav

på erstatning og godtgørelse uden for kontrakt fra en offentlig myndighed

for tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser. En myndigheds adgang til

f.eks. at meddele påbud er ikke i sig selv et krav på en ydelse og kan dermed

ikke gøres til genstand for forældelse efter forældelsesloven. Derimod kan

et krav mod borgeren, som myndigheden måtte få ved manglende efterkom-

melse af påbuddet, blive omfattet af forældelsesloven.

Det generelle formål med forældelsesreglerne er at tilskynde til, at fordrin-

ger afvikles eller bringes på det rene inden for rimelig tid. Herudover søger

reglerne også at sikre en hensigtsmæssig afvikling af fordringer for at for-

hindre tvister om meget gamle mellemværender, da sådanne tvister ofte vil

være præget af bevistvivl.

Side 2/3

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1314: MFU spm. om nedrivning af sommerhus, som er opført i god tro, til miljøministeren

Den almindelige forældelsesfrist for fordringer er 3 år, medmindre andet

følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen regnes som udgangspunkt

fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordrin-

gen opfyldt. For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt

uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for ska-

dens indtræden. Hvis den skadevoldende handling ikke umiddelbart resul-

terer i en konstaterbar skade, er det tidspunktet for skadens opståen, som er

afgørende. Fristen løber i disse tilfælde fra det tidspunkt, hvor de følger, der

kræves erstatning for, har vist sig på en sådan måde, at skadelidte havde

mulighed for at rejse et erstatningskrav.

Et eksempel på, at skadelige følger af en myndighedsfejl først opstår senere

end den skadegørende handling, findes i dommen U1983.1000H, hvor Ve-

stre Landsret

–

hvilket senere blev tiltrådt af Højesteret

–

lagde til grund, at

forældelsesfristen for et erstatningskrav mod en kommune som følge af en

ugyldig tilladelse til at opføre en benzinstation først begyndte at løbe fra

tilladelsen blev erklæret ulovlig af domstolene. Landsretten lagde til grund,

at skaden først kunne konstateres på dette tidspunkt.

Var fordringshaveren ubekendt med de faktiske forhold, som fordringen

kan støttes på, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringsha-

veren fik eller burde have fået kendskab hertil. Forældelse indtræder dog

som udgangspunkt senest 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for

fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktforhold.

Forældelseslovens kapitel 5 indeholder desuden regler om afbrydelse af for-

ældelsen. Forældelsesfristen kan f.eks. afbrydes ved, at fordringshaveren fo-

retager visse retslige skridt mod skyldneren. Når forældelsen afbrydes, løber

der en ny forældelsesfrist.

Efter min opfattelse er de skitserede regler udtryk for en rimelig afvejning

af hensynet til skyldneren over for hensynet til fordringshaveren.

Side 3/3