Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6641
Den 20. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1303 (MOF alm. del) stillet den 22. april 2021 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1303
”Vil
ministeren oplyse, hvad dokumentation er for, at ålegræsset ikke vil blive voldsomt decimeret eller
dø som følge af by-pass i området syd for Odden Færgehavn, også selvom by-pass planlægges foretaget
om vinteren? Og er by-pass eller klapning mere skånsomt for ålegræs end bundtrawling? Spørgsmålet
stilles i forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del
–
spørgsmål 1026”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, som oplyser følgende, hvilket jeg
henholder mig til:
”Kystdirektoratet
har i tilladelse til bypass lagt vægt på Miljøstyrelsens høringssvar. På baggrund af
høringssvaret blev der stillet vilkår om udlægning af materiale i perioden oktober til marts. Tilladelsen
er siden blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet, da der efter nævnets opfattelse
skal foretages vvm-screening af bypass i lighed med kystbeskyttelse. Sagen bliver behandlet på ny.
Graveaktiviteter, bypass, klapning samt fiskeri ved bundtrawl kan påvirke forekomsten af ålegræs. Det
fremgår bl.a. af rapport fra DTU-Aqua fra 2021:
”Andre presfaktorer end næringsstoffer og
klimaforandringer
– sammenfatning”. Den konkrete påvirkning fra bl.a. klapning og fiskeri afhænger
af hvor store materialer der eksempelvis klappes, fiskeintensiteten i det pågældende område og hvor
sårbart habitatet er.”
Inden der gives tilladelse til bypass og klapning, foretager hhv. Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen en
vurdering under hensyntagen til natur og miljø. Jeg kan desuden oplyse, at bundtrawlfiskeri er forbudt
i Sejerøbugten, hvor Odden Færgehavn ligger.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk