Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2398835_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 6641
Den 20. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1302 (MOF alm. del) stillet den 22. april 2021 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1302
”Vil
ministeren oplyse, hvordan 3,5 ha ålegræs prissættes
som et af de vigtige parametre i
vurderingen af målopfyldelsen i Vandrammedirektivet
sammen med omkostningerne til kystsikring,
når Kystdirektoratet eller Miljøstyrelsen anvender proportionalitetsprincippet til at vurdere, om
optaget havbund skal by-passes i et ålegræsområde eller nyttiggøres som kystsikring? Spørgsmålet
stilles i forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del - spørgsmål 1026”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Som
beskrevet i besvarelsen af MOF alm. del spørgsmål nr. 1026 gælder der en rækkefølge - eller et
hierarki - for placering af havbundsmaterialer. Når det drejer sig om rent havbundsmateriale, der
hober sig op foran en menneskeskabt konstruktion, som f.eks. en mole eller en havn, skal
havbundsmaterialet om muligt videreføres på den anden side af konstruktionen, så det igen indgår i
den naturlige sedimenttransport langs kysten og bidrager til beskyttelse af nedstrøms liggende
kyststrækninger. Denne videreførelse kaldes også bypass. Der vil ofte være tale om mindre mængder
sand ad gangen. Det vurderes konkret, om der er ved bypass skal stilles vilkår for at sikre mod
skadevirkning i forhold til f.eks. ålegræs.
Hvis Kystdirektoratet konkret vurderer, at sedimentet/sandet kan undværes i den naturlige
sedimenttransport langs kysten uden at medføre væsentligt erosion længere nede ad kysten, kan der
alternativt gives tilladelse til, at sedimentet/sandet i stedet anvendes til f.eks. kystbeskyttelse eller
anden nyttiggørelse. Også i de tilfælde vil evt. miljømæssige konsekvenser bliver belyst.
Hvis videreførelse eller nyttiggørelse ikke kan lade sig gøre, f.eks. fordi der ikke er tale om rent
materiale, kan materialet placeres et sted, hvor det ikke gør skade på havmiljøet, altså klappes, eller
alternativt deponeres på land.
Ved sagsbehandling om ovennævnte trin vil der være tale om konkrete vurderinger. I disse vurderinger
indgår som ved anden offentlig forvaltning, de almindelige forvaltningsmæssige grundprincipper som
princippet om, at en sag skal være tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse, kravet om, at der
skal være hjemmel i loven til afgørelsen og proportionalitetsprincippet. Disse vurderinger kan føre til,
at den ovennævnte rækkefølge i særlige tilfælde kan fraviges
men som nævnt
altid efter konkret
vurdering og efter høring af evt. relevante myndigheder, organisationer m.v.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1302: Spm. om, hvordan 3,5 ha ålegræs prissættes – som et af de vigtige parametre i vurderingen af målopfyldelsen i Vandrammedirektivet, til miljøministeren
Proportionalitetsprincippet kommer således kun i spil ved en konkret vurdering af, om den fastlagte
rækkefølge skal fraviges i en konkret sag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
proportionalitetsprincippet vil kunne finde anvendelse, hvis der miljømæssigt ikke er forskel på, om
materialet bypasses eller klappes. Hvis det vil være væsentligt dyrere at bypasse materialet, vil en
konkret vurdering med inddragelse af proportionalitetsprincippet kunne føre til, at der i stedet
meddeles tilladelse til klapning, og at hierarkiet dermed fraviges."
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 1026, som er vedlagt.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
2