Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2398743_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6660
Den 20. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1301 (MOF alm. del) stillet 22. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Spørgsmål nr. 1301
I ”Styring af Tissø stemmeværk” fra Dansk Hydraulisk Institut (2020) påpeges, at der i fremtidige
sommerperioder vil være så lidt vand, at man ikke kan sikre vand nok til både vandindvinding og vand
i Nedre Halleby Å. Det vil true forsyningssikkerheden. Og det kan også betyde, at der kommer til at
mangle de naturlige udsving i vandføringen i Nedre Halleby Å, som kendetegner vandløb med en god
miljøtilstand. Vandrefisk vandrer i perioder med meget vand i vandløbene, og uden sådanne perioder
går vandringerne i stå, så fiskene ikke kan gennemføre deres livscyklus. Er ministeren enig i dette?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Vandføringen,
og særligt variationer i vandføringen, har væsentlig betydning for at sikre den
naturlige vandring for bl.a. fisk i et vandløb. Flere fiskearter trækker i forbindelse med, at der
forekommer øget vandføring i vandløbet.
Vandindvinding vil derfor generelt have en negativ effekt på de biologiske og hydromorfologiske
forhold i vandløbene. Effekten størrelse afhænger bl.a. af indvindingens størrelse og tidsmæssige
udtrækning, og af hvor stor indvindingen er i forhold til den naturlige vandføring i vandløbet.
En vandindvinding kan dæmpe de naturlige udsving i vandløbets vandføring, hvilket kan påvirke
vandrefisk, især ørreder, negativt, da gydefisk ofte vandrer fra havet og opstrøms i vandløbene om
efteråret og ungfisk (smolt) vandrer nedstrøms mod havet i det tidlige forår. Disse vandringer
foregår normalt i ret korte perioder og ofte i forbindelse med særlig stor vandføring i vandløbene
(flom-hændelser). Hvis disse flom-hændelser dæmpes eller udebliver på grund af vandindvinding
eller opsparing af vand opstrøms et stemmeværk i vandsystemet, vil fiskenes livscyklus blive
forstyrret, fiskebestanden vil blive reduceret, og dermed vil den økologiske tilstand blive forringet.
I forbindelse med vurdering af brud på kontinuiteten i vandløb anvendes i vandplanlægningen nogle
retningslinjer for påvirkningen af vandløbenes vandføring, der skal sikre kontinuiteten i vandløbene
og derfor så vidt muligt skal tilgodeses for, at passageforholdene for fisk og andre vandløbsdyr i
vandløbet anses for tilfredsstillende.
Disse retningslinjer fastsætter, at et vandløbs vandføring maksimalt må reduceres med 50 % af den
upåvirkede medianminimumsvandføring (Qmm), og at der altid skal løbe mindst 50 % af Qmm i
vandløbet, hvilket indebærer, at der i perioder med vandføringer under Qmm må fjernes mindre end
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1301: Spm., om sikre at der er nok vand til både vandindvinding og vand i Nedre Halleby Å m.m., til miljøministeren
50 % af vandet fra vandløbet. Beskrivelserne fremgår af Miljøstyrelsens vejledning til
indsatsprogrammer. Det er kommunerne, der i forbindelse med sin behandling af ansøgninger om fx
vandindvindingstilladelser skal iagttage disse retningslinjer.
Sker der en ensartet og jævn vandindvinding, der fjerner en given mængde af den naturlige
vandføring i vandløbet over hele året, vil vandløbets vandføring være på et konstant lavere niveau.
Afhængig af indvindingens størrelse vil påvirkningen vil derfor være mest markant i de perioder,
hvor der af naturlige årsager er mindst vand i vandløbet, ofte i april eller efter længere
tørkeperioder om sommeren, hvor der kan være forøget risiko for, at vandløbet tørrer ud.
Tilsvarende kan forekomme i frostperioder om vinteren. Periodevis udtørring eller meget lav
vandføring vil påvirke fisk, smådyr og vandplanter i vandløbet og dermed også den økologiske
tilstand negativt.
Sker vandindvindingen kun i kortere perioder og/eller i varierende mængder, vil påvirkningen af
vandløbet især afhænge af hvor meget vand, der indvindes, i forhold til hvor meget vand, der
normalt løber i vandløbet, jf. ovenstående.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2