Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2398741_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6660
Den 20. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1297 (MOF alm. del) stillet 22. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Spørgsmål nr. 1297
Vil ministeren foranledige, at Miljøstyrelsen foretager en konkret vurdering af, i hvilket omfang der
kan finde vandindvinding sted fra Tissø, uden at dette forringer den økologiske tilstand i Tissø og
vandløbene i Halleby Å-systemet?
Svar
Det er kommunerne, der efter § 20 i vandforsyningsloven meddeler tilladelse til indvinding af vand,
både grundvand og overfladevand. En indvindingstilladelse meddeles på baggrund af en ansøgning fra
vandforsyningen, der ønsker at indvinde vand. Det er dermed ikke Miljøstyrelsen, der er myndighed
på vandindvindinger, men derimod kommunerne.
En tilladelse til vandindvinding skal indeholde en angivelse af den tilladte årlige indvindingsmængde,
samt en vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne og en stillingtagen af denne
påvirkning. Kommunalbestyrelsen skal ved behandling af ansøgning om vandindvinding
sammenholde ansøgningen med vandområdeplaner. Kommunen skal derfor tage stilling til, om
målene i vandområdeplaner kan opfyldes, inden der meddeles tilladelse til vandindvinding. Hertil skal
det bestemmes hvilke undersøgelser, der eventuelt skal foretages til kontrol af indvindingens
følgevirkninger på grundvandsstand og vandløb. Samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan
begrænse tilladelsen i tilfælde af nedgang i vandføringen og vandstand i vandløb. Er der behov for flere
oplysninger i forhold til at kunne meddele en tilladelse, kan en kommune indhente flere oplysninger
gennem ansøgeren eller på anden måde. I sagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen indhente
udtalelser fra andre interesserede myndigheder, f.eks. Miljøstyrelsen.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk