Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1294 (MOF alm. del) stillet
den 21. april 2021 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1294
”
Vil ministeren i forlængelse af virtuelt forsamlingshus om de nye kostråd (MOF alm. del
–
bilag 481)
svare på: 1) Hvordan borgerne sikrer sig, at de spiser sundt ved at følge statens kostråd, når der også
medtages klimaeffekter i kostrådene og dermed ikke fuldt ud fokuseres på sundhedseffekter, og 2) om
der er modsætninger mellem sundhedseffekter og klimaeffekter i forhold til at spise sundt i relation til
kostrådene og vejledning herfra til at spise sundt, og i givet fald hvilke?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Når
man følger kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige
næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere at holde en sund vægt, og man nedsætter risikoen for
livsstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft.
Der er sammenhæng mellem det at spise sundt og det at spise klimavenligt. Hvis kostrådene alene skulle
tage højde for sundhedseffekter, ville man f.eks. kunne spise større mængder fjerkræ, æg, fisk, mælk og
mælkeprodukter end kostrådene anviser. Når de nye kostråd angiver, hvad der er passende mængder
for disse fødevarer, er det for at tage hensyn til fødevarernes klimaaftryk. Dermed anvises en kost, der
samlet set er både sund og mere klimavenlig.”
Rasmus Prehn
/
Per Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk