Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2406925_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1293 (Alm.
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 21. april 2021 efter ønske fra
Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1293
”Det
fremgår af Fødevarestyrelsens slutrapporter om dioxin og PCB i fisk fra Østersøen
for både 2018 og 2019, at dioxinindholdet i Østersølaks er faldet til under grænseværdien,
jf. slutrapporten ”DIOXIN OG PCB I FISK FRA ØSTERSØEN, KONTROLRESULTATER
2019”, projektjournalnummer 4414 og slutrapporten ”DIOXIN OG PCB I FISK FRA
ØSTERSØEN, KONTROLRESULTATER 2018”, projektjournalnummer
4414, journalnummer
2015-29-61-00577. Vil ministeren besvare følgende: 1) Hvornår vil gældende restriktioner
for alle laks i Østersøen blive løftet?, 2) Hvorfor fjernes restriktionerne ikke af sig
selv, når der ikke konstateres udfordringer med dioxin-indholdet?, 3) Hvor mange kilo laks
skal der indtages på en gang, før man opnår en dødelig koncentration af dioxin?, 4) I
Sverige har man ikke samme restriktioner med hensyn til Østersø laks; i hvilket omfang
diskuteres de henholdsvise svenske og danske erfaringer med den forskellige tilgang til
dioxin indholdet i laksen, og har ministeren kendskab til, at den danske tilgang til dette
spørgsmål har reddet danske liv set i forhold til den danske tilgang?”
Svar
Det er en glædelig udvikling, at vi ser et fald i dioxinindholdet i østersøfisk, og at de målte indhold er
under grænseværdien.
Jeg har forelagt spørgsmålene for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”1)
Det er endnu usikkert, om de gældende restriktioner for østersølaks fjernes. EU-Kommissionen og
Østersølandene blev i 2016 enige om en fælles håndtering af østersøfisk, da fede fisk fra Østersøen har
risiko for forhøjede indhold af dioxin. EU-Kommissionen er efterfølgende fremkommet med en
henstilling om håndtering af østersøfisk. Der forventes afholdt et nyt møde i samme kreds i løbet af
efteråret 2021, hvor data for de seneste år vil blive gennemgået med henblik på stillingtagen til
ændringer til de gældende restriktioner.
2) Restriktionerne er ikke fjernet på grund af en skærpet risikovurdering for dioxin. I 2018
offentliggjorde
EU’s Videnskabelige
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en ny skærpet risikovurdering
for dioxin. Dioxiner vurderes nu at være mere sundhedsskadelige, end man tidligere har troet. Det
betyder, at de nuværende EU-grænseværdier skal nedjusteres, og det forventes også at gælde
grænseværdien for fisk. Det kan betyde, at østersølaksen kan blive udfordret i forhold til overholdelse af
en ny lavere grænseværdi for dioxin.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1293: MFU spm. om dioxin og PCB i fisk fra Østersøen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3) Der kan ikke beregnes en mængde laks, der skal indtages for at opnå dødelig dosis. Dioxiner er ikke
akut giftige i de mængder, der findes i fødevarer. Den sundhedsskadelige virkning opstår ved det
samlede indtag over tid, der kan føre til ophobning af dioxiner i kroppen og give anledning til øget risiko
for at udvikle kræft, skade forplantningsevnen og påvirke immunforsvaret.
4) Sverige har valgt en anden håndtering af dioxinindholdet i østersølaks, hvilket betyder, at Sverige
fortsat kan markedsføre østersølaks på hjemmemarkedet, der ikke overholder EU-grænseværdien for
dioxin. For Danmark er det vigtigt, at fødevaresikkerheden er høj, også når det gælder kemiske
forureninger. På baggrund af risikovurderingen af dioxin har de danske fødevaremyndigheder
prioriteret at beskytte forbrugerne og dermed følge EU-Kommissionens henstilling om håndtering af
østersøfisk.
Det er ikke muligt at opgøre, om restriktionerne på østersølaks har reddet liv, da vi får dioxin fra flere
kilder. Det er vigtig at mindske eksponeringen og dermed den sundhedsskadelige påvirkning af disse
stoffer mest muligt.”
Rasmus Prehn
/
Annelise Fenger
2