Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 19. maj 2021
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1292 til Miljø- og
Fødevareudvalget, stillet 21. april 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 1292
”Ministeren
bedes i oversigtsform oplyse, hvilke strategier for nedslagning af minkbesætninger og
smittebegrænsning blandt mink der er fulgt
i andre lande.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Fødevarestyrelsen
har udarbejdet nedenstående oversigt over 12 EU-medlemslandes strategi for
håndteringen af COVID-19 i mink.
I oversigten er der inddraget informationer fra rapporten:
”Monitoring of SARS-CoV-2
infection in
mustelids”.
Rapporten er offentliggjort 29. januar 2021 og er udarbejdet af den Europæiske
fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i samarbejde med det Europæiske center for sygdomsforebyggelse
og kontrol (ECDC). Endvidere er informationer fra landenes veterinærmyndigheder inddraget enten fra
myndighedens hjemmeside eller ved direkte kontakt.
Tabel 1: Oversigt der beskriver strategier for smittebegrænsning i forbindelse med SARS-CoV-2 i
mink.
Land
Belgien
Strategi
I september 2020 blev der foretaget en stikprøvekontrol på i alt 60 mink fordelt
på 8 besætninger. I perioden fra september 2020 til december 2020 blev der
indført anmeldepligt ved øget dødelighed, samt hvis mere end 5 pct. af
besætningen udviste COVID-19 relaterede symptomer. I samme periode skulle
hver besætning udtage ugentlige overvågningsprøver af fem mink. Ved mistanke
om smitte blev der foretaget veterinærkontrol og udtaget nye prøver inden for 2
dage.
En smittet besætning aflives ikke, men sættes under offentligt tilsyn indtil sygdom
er overstået.
Der er få minkfarme som har særlig tilladelse til produktion.
Områderne Wallonien og Bruxelles har allerede forbudt produktionen i 2018.
Forbud mod pelsproduktion indføres fra 2023 i resten af Belgien.
Antal minkbesætninger per 17. december 2020: 8
Finland
I november 2020 blev der indført overvågning med undersøgelse af prøver fra fem
døde mink fra besætninger beliggende i området med størst belægningsgrad af
minkbesætninger. Fra december 2020 blev alle minkfarme underlagt et
overvågningsprogram, hvor de skulle indsende tre døde mink hver tredje uge til
undersøgelse for COVID-19.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk