Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2451
Den 17. maj 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1282 (MOF
alm. del) stillet den 19. april 2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 1282
”Vil
ministeren oplyse, om der er sket nogle ændringer i ministerens ressort i relation til MOF alm. del
- spørgsmål 104 siden besvarelsen den 10. november 2020 og i så fald hvilke?”
Svar
Ressortændringer
Ved kgl. resolution af 19. november 2020 blev oprettet et Ministerium for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri (Fødevareministeriet), mens betegnelsen for Miljø- og Fødevareministeriet blev ændret til
Miljøministeriet. Ressortansvaret for ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder blev overført
fra Miljø- og Fødevareministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Ressortansvaret for sager vedrørende
landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd,
inklusive de til områderne hørende institutioner mv. blev henlagt til ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri.
Ressortomlægningen indebar et behov for etablere to nye departementer i hhv. Fødevareministeriet og
Miljøministeriet, herunder med fordeling af opgaver, økonomi og personale til følge. Der er indgået
delingsaftale mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet og særskilt delingsaftale med
Beskæftigelsesministeriet.
Efter ressortomlægningen betjener Fødevareministeriet én minister, og der er tre underliggende
styrelser: Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen.
Fordeling af opgaver og årsværk
Ved ressortdelingen blev Miljø- og Fødevareministeriets 531,6 årsværk fordelt med 321,7 årsværk til
Miljøministeriet, 188,7 årsværk til Fødevareministeriet, mens Ligestillingsafdelingen bestående af 21,2
årsværk blev overført til Beskæftigelsesministeriet.
Opgaverne i Miljø- og Fødevareministeriets departements fagkontorer og tilhørende årsværk blev
fordelt i overensstemmelse med den kongelige resolution. Det har betydet, at fagkontorerne er overført
til enten Fødevareministeriet eller Miljøministeriet. Dog var der i flere af fagkontorerne enkelte opgaver
med tilhørende årsværk, der skulle flyttes til det andet ministerium. Fagkontoret EU og Internationalt
blev fordelt med 14 årsværk til Miljøministeriet og 12 årsværk til Fødevareministeriet.
I forhold til stabskontorerne tog fordelingen af årsværk udgangspunkt i en konkret vurdering baseret på
opgavebelastningen på stabskontorets ansvarsområde i de to nye ministerier, herunder fordelingen af
faglige årsværk, som stabskontorene skulle betjene i det nye ministerium, et hensyn om at
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk