Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. maj 2021
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 1277 (MOF alm. del) stillet 19.
april 2021 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1277
”Vil
ministeren oplyse, hvor stor en del af landbrugsarealet i Danmark i dag der består af
”landskabstræk
som fremmer en høj diversitet”, jf. formulering i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030?”
Svar
Regeringen bakker op om EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi for 2030, som indeholder en stra-
tegi for beskyttelse og genopretning af naturen i EU og en strategi
for EU’s engagement i den globale
biodiversitetsdagsorden. Strategien har bl.a. som målsætning, at der skal genskabes forskelligartede
landskabstræk svarende til mindst 10 pct. af det samlede landbrugsareal. Det drejer sig om landskabs-
træk som bræmmer, brakjord, læhegn, hække, klynger af træer og buske, stendiger, søer og vandhuller.
Kommissionen har endnu ikke udmøntet biodiversitetsstrategiens målsætninger i konkrete forslag eller
initiativer.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, som har
oplyst følgende:
”Vi
har i Danmark ikke en samlet opgørelse over omfanget af de landskabstræk,
som er omfattet af EU’s
biodiversitetsstrategi for 2030. Det skyldes, at det ikke er alle de landskabstræk, som er nævnt i strate-
gien, der er berettiget til landbrugsstøtte, hvilket Landbrugsstyrelsens opgørelser er baseret på. Land-
brugsstyrelsen har således alene opgørelser over de landskabstræk, der er støtteberettigede
–
dvs. faste
landskabstræk i form af søer, vandhuller og fortidsminder (såkaldte GLM-landskabselementer) samt
braklagte arealer, markbræmmer og 2-meter bræmmer langs vandløb. Samlet set udgør disse land-
skabstræk knap 2 pct. af det samlede landbrugsareal i 2020, hvilket fremgår nedenfor af tabel 1. De
landskabstræk, som i dag ikke er registreret eller kortlagt af Landbrugsstyrelsen, er enkeltstående eller
mindre klynger af træer og buske samt vildt- og bivenlige tiltag. Omfanget og placeringen af disse i Dan-
mark kendes således ikke.
Aarhus Universitet (AU) har i en rapport fra marts 2019 om
”Indhold
af ikke-produktive elementer på
landbrugsjorden i Danmark” foretaget en vurdering af potentialet for en række forskellige landskabs-
træk, der ligger både inden for og uden for landbrugsarealet. I rapporten konkluderer AU, at hvis alle
landskabstræk medregnes både inden for og umiddelbart uden for en landbrugsmark (højst 10 meter
væk fra en nuværende landbrugsmark), vil der kunne findes landskabstræk, som fremmer en høj diver-
sitet, svarende til 5-7 pct. af det samlede danske landbrugsareal.
I AU’s
opgørelse skelnes ikke mellem
f.eks. omdriftsarealer, eller om det er støtteberettigede arealer, men opgørelsen medtager derimod skov-
bevoksninger, våde arealer mv. På omdriftsarealer alene vil andelen af landskabstræk være lavere.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR
41956011