Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2390313_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6905
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1274 (MOF alm. del) stillet 19. april 2021 efter ønske fra
Rasmus
N
ordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1274
”Agter
regeringen at indføre krav om, at byer med mindst 20.000 indbyggere skal have en
ambitiøs plan for grønnere byer? Og vil regeringen indføre et forbud mod anvendelse af
pesticider i grønne byområder
?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet om grønne byer for indenrigs- og boligministeren, der oplyser følgende:
”I
Danmark er det først og fremmest kommunerne, der har ansvaret for at planlægge udviklingen i
byerne såvel som på landet. Det sker bl.a. inden for rammer, som er fastlagt i planloven og ved hjælp af
kommuneplanstrategier, kommuneplaner og lokalplaner mv. Den 29. marts 2021 blev der
offentliggjort en omfattende evaluering af planloven. Af evalueringens kapitel om
Grøn omstilling,
bæredygtighed og styrket natur
fremgår bl.a., at en række kommuner og interessenter efterspørger, at
planloven skal give bedre muligheder for, at kommunerne i lokalplaner for byområder kan sikres en
hensigtsmæssig planlægning for bynatur, friarealer og biodiversitet. På baggrund af evalueringen vil
jeg i den kommende tid invitere til en bred dialog, hvor der bl.a. bliver anledning til at diskutere, om
og hvordan tiltag i planloven kan bidrage til grønnere byer.”
Mht. spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil indføre et forbud mod anvendelse af pesticider i grønne
byområder, deler regeringen ambitionen om et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler på offentlige
og private arealer. Jeg afventer de samlede resultater af en ny undersøgelse af det aktuelle forbrug af
sprøjtemidler på offentlige arealer. Det er forventningen, at Miljøstyrelsen er klar med en rapport i
løbet af maj 2021. Resultaterne af statens, kommunernes og regionernes aktuelle forbrug er en
forudsætning for at komme videre, fordi det er grundlaget for at opgøre finansieringsudgifterne ved et
forbud.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk