MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1269: Spm. om de samlede presfaktorer på havmiljøet i Lillebælt, herunder fra storbranden hos virksomheden DanGødning A/S på havnen i Fredericia i 2016, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Bilag 47.

Spørgsmål fra Konservative modtaget 4. maj 2021

10. maj 2021

7. Hvad kan man gøre for at fremme de kollektive virkemidler, som landbru-

get selv ønsker på bekostning af den målrettede regulering?

Omfanget af kollektive virkemidler kan muligvis fremmes ved en tættere sammen-

kobling mellem kollektive virkemidler og reguleringsindsatsen, således at der skabes

bedre incitamenter til de kollektive virkemidler, såvel for landbruget samlet set, som

for den enkelte landbruger.

Derudover er et godt, praktisk samarbejde mellem myndigheder, konsulenter m.fl.

et vigtigt fundament for indsatsen.

Kvælstof

Presfaktorer

43. Kvælstof er omdrejningspunktet i regeringens udspil, men hvilke øvrige

faktorer påvirker miljøtilstanden i vores kystnære havmiljø?

Ud over påvirkninger fra næringsstoffer (kvælstof og fosfor) bliver de marine vand-

områder også påvirket af en række andre aktiviteter, som direkte eller indirekte kan

påvirke miljøtilstanden i vandområderne. Andre potentielle væsentlige presfaktorer

vurderes i vandområdeplanens basisanalyse at være klapning og graveaktiviteter, rå-

stofindvinding, effekter af fysiske anlæg som sluser og dæmninger mv., skibstrafik,

invasive arter og fiskeri. Kystvandene påvirkes også af miljøfarlige forurenende

stoffer fra bl.a. husholdninger, skibsfart, havbrug og øvrige erhverv.

I forbindelse med forberedelsen af vandområdeplanerne for 2021-2027 har Aarhus

Universitet og DTU Aqua gennemført et projekt om andre presfaktorer. Projektet

undersøgte fiskeri med bundslæbende redskaber, effekter af fiskeri på fødenettet,

påvirkning fra klappladser, råstofindvinding, bypass (omfordeling af bundmateri-

ale/sediment), kystfodring, større sejlrender, mikroplast, havne, spærringer og slu-

ser. I forhold til disse presfaktorer, er det på landsplan vurderet, at ud over slusedrift

i Ringkøbing og Nissum fjorde, er det alene fiskeri med bundslæbende redskaber

som i konkrete vandområder kan have en betydende effekt på de biologiske kvali-

tetselementer, herunder effekt på dybdeudbredelsen af kvalitetselementet ålegræs.

Undersøgelser viser at i 30 pct. af alle vandområderne, blev der i perioden 2014-18

fisket med bundslæbende redskaber på de arealer, hvor ålegræs skal kunne gro (in-

den for miljømålsdybden for ålegræs). I Flensborg Fjords indre del blev der eksem-

pelvis fisket med bundslæbende redskaber på 34 pct., i Horsens Fjord indre del på

23 pct., og i Smålandsfarvandets åbne del på mindre end 4 pct. af bundarealet, hvor

ålegræs skal kunne gro.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1269: Spm. om de samlede presfaktorer på havmiljøet i Lillebælt, herunder fra storbranden hos virksomheden DanGødning A/S på havnen i Fredericia i 2016, til miljøministeren

Side 2 af 4

I Miljøstyrelsens Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

nævnes fx miljøfarlige forurenende stoffer, fysiske påvirkninger, invasive ar-

ter, råstofindvinding og fiskeri. Er det muligt at få en liste med alle relevante

presfaktorer og deres betydning for vandmiljøets tilstand?

Ud over stofpåvirkninger fra næringsstoffer bliver de marine vandområder også

påvirket af en række andre aktiviteter, som direkte eller indirekte kan påvirke miljø-

tilstanden i vandområderne. De mest relevante presfaktorer der, ud over nærings-

stoffer, påvirker miljøtilstanden i vandområderne, er opgjort af Aarhus Universitet

og DTU Aqua i projektet om de marine presfaktorer. De væsentligste andre poten-

tielle presfaktorer end næringsstoffer er kortlagt, herunder klapning og graveaktivi-

teter, råstofindvinding, effekter af fysiske anlæg som sluser og dæmninger mv., in-

vasive arter og fiskeri med bundslæbende redskaber.

Miljøstyrelsen opdaterede vurdering og klassificering af overfladevandområdernes

tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige stoffer til brug for vandområde-

planerne 2021-2027 viser følgende om tilstanden i kystvandene:

Kemisk tilstand (prioriterede stoffer): 11 pct. er i god tilstand, 85 pct. er i

ikke-god tilstand, og 3 pct. er i ukendt tilstand.

Økologisk tilstand (nationalt specifikke stoffer): 76 pct. er i god tilstand, 14

pct. er i ikke-god tilstand, og 10 pct. er i ukendt tilstand.

Hvor kystvande er klassificeret som værende i ikke-god økologisk tilstand, beror

det på overskridelse af miljøkvalitetskrav for methylnaphthalener. Hvor kystvande

er klassificeret som værende i ikke-god kemisk tilstand, beror det navnlig på over-

skridelse af miljøkvalitetskrav for kviksølv, bly, cadmium, BDE (bromerede diphe-

nylethere) og nonylphenoler.

Ingen af de kystvande, som er klassificeret som værende i ikke-god økologisk til-

stand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, er klassificeret

som værende i mindst god økologisk tilstand for alle øvrige relevante kvalitetsele-

menter. Overskridelse af miljøkvalitetskrav er altså ikke selvstændig årsag til mang-

lende opnåelse af god økologisk tilstand i kystvande.

Foreligger der omfattende viden og tilstrækkeligt med overvågningsdata til

at fastlægge de forskellige presfaktorers betydning?

I analysen af marine presfaktorer er betydningen af de undersøgte presfaktorer be-

skrevet i forhold til de indikatorer/kvalitetselementer, som efter vandrammedirek-

tivet karakteriserer den økologiske tilstand i marine vandområder. Som det også

fremgår af rapporten, er datagrundlaget for visse af presfaktorerne dog ikke fyldest-

gørende hvis vi skal opnå en fuld forståelse af forhold, som påvirker det marine

Side 3 af 4

miljø i bred forstand. En evt. øget vidensopbygning kan ske både ved øget over-

vågning af konkrete presfaktorer i det marine miljø, men også ved øget forskning i

evt. effekter af presfaktorerne.

Listen må gerne angive om data og viden er fyldestgørende eller mangelfuld

for de enkelte faktorer.

For klapning, gravning og råstofindvinding er der et omfattende datagrundlag over

forekomsten af aktiviteterne. Øget præcision i registreringen af disse aktiviteter, vil

dog kunne optimere vurderingen af evt. effekter. Analyser foretaget af DTU Aqua

og Aarhus Universitet har dog vist, at effekterne primært er lokale og ikke har væ-

sentlig betydning på vandområdeniveau.

For fiskeri med bundslæbende redskaber er der et omfattende datagrundlag, men

øget registrering af fiskeriaktiviteterne vil kunne øge muligheden for at vurdere ef-

fekterne af fiskeriet.

For nogle marine invasive arter mangler der data for udbredelsen, der potentielt kan

påvirke kvalitetselementerne. Analyser foretaget af DTU Aqua og Aarhus Univer-

sitet konkluderer dels, at invasive arter kun i begrænset omfang vil kunne påvirke

miljøtilstanden i vandområderne, og dels at påvirkningen ikke vil være entydigt ne-

gativ.

For visse presfaktorer som mikroplast og miljøfarlige stoffer vurderes der at være

et mangelfuldt videns- og datagrundlag.

Hvordan er de kollektive virkemidlers

–

vådområder, minivådområder, lav-

bundsprojekter og skovrejsning

–

natureffekt, sammenlignet med naturef-

fekten af tiltagene i den målrettede regulering (flere efterafgrøder)?

Eftersom alle kollektive virkemidler medfører at landbrugsdriften nedlægges på

projektarealerne (dvs. ingen omlægning, sprøjtning og gødskning) vil de have større

positiv natureffekt end målrettet regulering, som ofte udmøntes gennem efterafgrø-

der, som ikke i sig selv har positiv natureffekt. Tre af de kollektive virkemidler (våd-

områder, lavbundsprojekter og skovrejsning) er varige arealomlægninger til en ny

naturtilstand, hvilket giver mulighed for på sigt at kunne opnå naturforbedringer af

betydning. Nye skove vil typisk også have væsentligt større naturindhold end om-

driftsarealer. Og der er generelt en tæt synergi i forhold til natureffekter i de eksi-

sterende ordninger til udtagning af lavbundsjorder og etablering af vådområder. Det

skyldes, at en genskabelse af mere naturlig hydrologi samt ekstensivering af land-

brugsarealer generelt vil forbedre forholdene for natur og biodiversitet.

44. Kan der forventes positive sideeffekter ved den kollektive indsats, sam-

menlignet med de dyrkningsrelaterede restriktioner?

Side 4 af 4

Tre af de fire kollektive virkemidler (vådområde, lavbundsprojekter og skovrejs-

ning) medfører varig udtagning af landbrugsjord af drift. Dermed kan arealerne give

en række synergieffekter i forhold til natur, klima (CO2 reduktion/opbygning), kli-

matilpasning og drikkevandbeskyttelse. Desuden kan det også i nogle tilfælde have

positive effekter for f.eks. landdistriktsudvikling. Minivådområder er mindre areal-

mæssigt og midlertidige (10 år) og vil derfor ikke i samme omfang bidrage med

synergieffekter. De dyrkningsrelaterede indsatser i den målrettede regulering har

imidlertid også en væsentlig klimaeffekt.

45. Hvordan vil omkostningseffektiviteten og de samlede omkostninger ud-

vikle ved den kollektive indsats over en periode på 20 år, sammenlignet med

målrettet regulering?

De kollektive virkemidler har typisk høje etableringsomkostninger, men deres ef-

fekt leveres år efter år over en længere årrække. Modsat har den målrettede regule-

ring lavere omkostninger pr. ha, men til gengæld er det en omkostning, som skal

betales hvert eneste år, så længe effekten ønskes.

46. Vil der i vandplanerne være fokus på en lokal tilgang til udfordringerne,

hvor det bliver muligt at se på forskellige, lokale løsningsmuligheder og ikke

kun udledningsreduktioner?

Vandområdeplanerne indeholder bl.a. oplysninger om påvirkninger af vandområ-

derne, beskrivelse af overvågningen, vurderinger af tilstanden, de miljømål der gæl-

der for de enkelte områder, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med

henblik på at opfylde de fastlagte mål.

Der er nedsat lokale vandråd, der medvirker til at prioritere indsatserne for at for-

bedre vandmiljøet, særligt for så vidt angår vandløb. Opgaven for vandrådene er at

bidrage til indsatsprogrammet for restaurering af de fysiske forhold i vandløbene

med udgangspunkt i rådenes viden om lokale forhold. Rådene bistår kommunerne

i at udpege, hvilke indsatser der bør udføres. Vandrådenes formål er at styrke inte-

ressentinddragelsen og inddrage det lokale kendskab i vandområdeplanerne. Her-

efter implementeres indsatserne af kommunerne gennem tilskudsordninger. Der er

ikke planlagt en samlet lokal tilgang til de indsatser, der vedrører reduktion af næ-

ringsstofbelastningen, idet der naturligvis for så vidt angår de kollektive virkemidler

gennemføres et stort lokalt arbejde med lodsejerinddragelse.