Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2403499_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. maj 2021
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1260
(MOF alm. del) stillet den 15. april 2021 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 1260
”Vil
ministrene kommentere præsentationen fra Alliance for Bio Solutions foretræde for
udvalget 14/4-21 om potentialerne ved bio solutions for både miljø og klima samt eksport
og arbejdspladser, jf. MOF alm. del - bilag 487?”
Svar
Spørgsmålet er stillet til både miljøministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Jeg har
aftalt med miljøministeren, at jeg besvarer spørgsmålet.
Præsentationen fra Alliance for Bio Solutions fremhæver en række interessante perspektiver og
anbefalinger på området for bioløsninger. Anbefalingerne vedrører fem forskellige områder, som
oplistes og kommenteres særskilt nedenfor.
Mål for alternative proteiner (anbefaling 1)
Alliance for Bio Solutions anbefaler, at der fastsættes et minimumsmål for produktionen af alle
alternative proteiner frem mod 2030. Det anføres i den forbindelse, at alternative proteiner potentielt
kan reducere de globale udledninger med 1 mia. ton CO2e.
Jeg er meget enig i, at forsyningen med alternative proteiner er afgørende
også for klimaspørgsmål.
På landbrugsområdet er alternative proteiner til fødevaresektoren et væsentligt element i spørgsmålet
om fremtidens landbrug i Danmark. Regeringen har den 28. april 2021 fremlagt et udspil til en grøn
omstilling af landbruget, hvor der foreslås en pulje på 260 mio. kr. til bioraffinering af græssorter.
Baggrunden er, at bl.a. græs, kløver og lucerne er klima- og miljøvenlige afgrøder, og at det raffinerede
græsprotein kan erstatte importen af sojaprotein. Der findes også andre alternative proteinkilder, der
kan komme til at spille en rolle i fremtidens proteinforsyning til fødevaresektoren. Det er f.eks.
muslinger, alger, insekter, hestebønner og protein udvundet af metan.
Opskaleringsfaciliteter og hurtigere test og godkendelse af nye biosolutions (anbefaling 2 og 3)
Alliance for Bio Solutions anbefaler, at der findes midler til oprettelse af opskaleringsfaciliteter. Det
anføres i den forbindelse, at oprettelse af opskaleringsfaciliteter vil medvirke til at udnytte det stærke
vækstpotentiale hos danske start-ups og universiteter, frem for at danske virksomheder søger mod
udlandet for at afprøve nye produkter på grund af manglende danske faciliteter. Det anbefales
endvidere, at der oprettes en hub for test og godkendelse, samt at der i EU arbejdes for en halvering af
sagsbehandlingstiden for biosolutions, hvilket vil gøre Danmark mere attraktivt som investerings- og
produktionsland for biosolutions.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1260: Spm. om kommentar til præsentation fra Alliance for Bio Solutions foretræde 14/4-21 om potentialerne ved bio solutions for både miljø og klima samt eksport og arbejdspladser, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren
2403499_0002.png
Fødevareministeriet har indhentet et bidrag fra Erhvervsministeriet, der oplyser, at:
”Adgang
til åbne opskalerings- og demonstrationsfaciliteter samt gode rammer for test og
godkendelse kan bidrage til, at biosolutions-virksomheder kan demonstrere deres produkter i
stor skala og få dem hurtigt på markedet. Dermed kan faciliteterne være med til at understøtte,
at flere danske start-ups inden for biosolutions overlever og bliver succesfulde, og at de
efterfølgende fastholder deres produktion og arbejdspladser i Danmark. Regeringen har nedsat
syv regionale vækstteams, der skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen bedst
investerer i lokale erhvervsfyrtårne, så Danmark kommer godt igennem coronakrisen.
Vækstteamet for Sjælland og øerne er bl.a. blevet bedt om at se på, hvordan man kan skabe
bedre rammer for udviklingen af biosolutions. I den forbindelse ses der også på behovet for nye
opskalerings- og demonstrationsfaciliteter, samt hvorvidt der kan skabes bedre rammer for test
og godkendelse for biosolutions.
Der er endvidere med regeringens strategi for life science lagt op til at etablere et
samarbejdsprojekt for biosolutions, der har til formål at samle relevante private og statslige
aktører med henblik på at skabe et fælles samlingspunkt for dialog om, hvordan potentialet i
biosolutions kan indfries. Endelig bemærkes, at der i Erhvervsstyrelsen er oprettet en ordning
på biotekområdet, der bl.a. skal være med til at afdække regulatoriske barrierer.”
Klimadata på fødevarer (anbefaling 4)
Alliance for Bio Solutions anbefaler officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer senest i
2022. Det anføres i den forbindelse, at den øgede information vil gøre det muligt for forbrugere at
vurdere klimabelastningen på fødevarer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har igangsat et forskningsprojekt, der skal se på de
forskellige klimadatabaser, der findes på nuværende tidspunkt. På den baggrund vil ministeriet i samråd
med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet tage stilling til, om der kan peges på en eller flere metoder
eller klimadatabaser, som officielt kan anbefales. Resultaterne fra forskningsprojektet forventes at
foreligge i 4. kvartal 2021.
Mål for biologiske plantebeskyttelsesmidler (anbefaling 5)
Alliance for Bio Solutions anbefaler et mål for øget anvendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler
som alternativ til kemiske pesticider i 2030. Det anbefales også, at Danmark arbejder for et sådant mål
i EU. Det anføres i den forbindelse, at et sådant mål vil kunne reducere belastningen på grundvand og
afgrøder og gøre Danmark førende inden for implementering og effektmåling.
Jeg har indhentet et bidrag fra miljøministeren, der oplyser, at:
”Det
er for mig afgørende, at der sker et skifte til mindre belastende sprøjtemidler i Danmark.
Der er behov for flere midler, hvor belastningen af miljø og sundhed er lavere, end tilfældet er i
dag. Det er en del af den gældende pesticidstrategi, og det forventer jeg også vil være en vigtig
del af den kommende pesticidstrategi. Her kan også mikrobiologiske midler spille en vigtig rolle.
Derudover arbejder regeringen allerede i EU for at fremme godkendelsen af stoffer med lav
risiko for miljøet. Der er med dansk bidrag til arbejdet allerede fremsat et forslag til nye datakrav
til ansøgningerne for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, og det er et vigtigt skridt for at gøre
alternativer til kemiske sprøjtemidler mere tilgængelige fremadrettet.”
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1260: Spm. om kommentar til præsentation fra Alliance for Bio Solutions foretræde 14/4-21 om potentialerne ved bio solutions for både miljø og klima samt eksport og arbejdspladser, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
3