Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2388327_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-18405
Den 20. oktober 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1425 (MOF alm. del) stillet 23. september efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1425
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange rødlistede dyr det er lovligt at drive jagt på i Danmark,
og hvorfor det er tilladt?”
Svar
En art kan være rødlistet på den globale rødliste (IUCN’s rødliste), EU-rødlisten
eller den danske
rødliste. Det er i det følgende forudsat, at der i spørgsmålet henvises til den danske rødliste.
Den danske rødliste er fortegnelsen over de danske plante-, dyre- og svampearters risiko for at uddø i
Danmark. Rødlisten udarbejdes af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
(DCE). Den danske rødliste giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og
levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. Arterne på den danske rødliste er blevet vurderet
på baggrund af retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).
Rødlistevurderingerne kan anvendes som et redskab i forvaltning og planlægning, men
IUCN’s
rødlistekriterier er alene udviklet for bedst muligt at kunne vurdere arters risiko for at uddø.
Rødlistevurderingen kan ikke i sig selv direkte anvendes til at træffe beslutning om forvaltningstiltag,
herunder eksempelvis jagttider, men rødlistevurderingen vil kunne indgå som en del af
beslutningsgrundlaget.
De arter det er tilladt at drive jagt på i Danmark, jf. BEK nr. 974 af 17/06/2020 om jagttid for visse
pattedyr og fugle m.v., fremgår af bilaget sammen med deres rødlistekategorisering ifølge den danske
rødliste. Rødlisten har ikke i sig selv juridisk betydning, og det er således lovligt at drive jagt på en
rødlistet art, såfremt jagten af DCE vurderes at være bæredygtig. At opretholde jagt på en rødlistet art
kan godt af DCE være vurderet bæredygtigt, eksempelvis hvis muligheden for at jage arten giver et
incitament til at opretholde eller forbedre artens levesteder. Et andet eksempel på dette kan være
arter, hvor ynglebestanden er vurderet som truet i Danmark, men hvor trækbestanden er livskraftig og
arten derfor som helhed tåler jagt.
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1257: Spm. om, hvor mange rødlistede arter der er jagttilladelse på i Danmark, til miljøministeren
I Danmark er det Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren om, hvorvidt jagt på en art kan anses
som værende bæredygtig. Drøftelser i rådet baserer sig på input fra en faglig arbejdsgruppe nedsat
under rådet samt faglig rådgivning fra DCE og Miljøstyrelsen. For eksempel besluttede regeringen med
opbakning fra støttepartierne og på baggrund af en indstilling fra et enigt Vildtforvaltningsråd at
friholde arterne taffeland, havlit, fløjlsand og tyrkerdue fra jagt i Danmark. Jagtstoppet på de nævnte
arter blev indført ved ændring af jagttidsbekendtgørelsen, der trådte i kraft d. 1. juli 2020.
Lea Wermelin
/
Katrine Barnkob Lindgreen
2