Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6276
Den 5. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1255 (MOF alm. del) stillet 15. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF) og Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1255
” Vil ministeren kommentere artiklen ”Metanudledningen stiger: Halvdelen kommer fra økosystemer
til havs” fra Ingeniøren den 13. april 2021 og besvare følgende spørgsmål: 1)
Hvor stor en andel af metanudslippet i danske farvande kan føres tilbage til næringsstoffer
fra landbruget henholdsvis bebyggelse, og hvor stor en andel skyldes påvirkning fra
bundslæbende redskaber fra fiskeriet?, 2) Hvilke negative konsekvenser har det unaturligt
høje niveau af næringsstoffer og den konstante og uregulerede bundpåvirkning fra
fiskeriet for livet i havet, fiskebestandene, turismen og samfundsøkonomien?, 3) Hvad
burde den samlede kvotepris for metanudslippet fra havet være, og hvordan fordeler omkostningen
sig på landbrug, boliger/renseanlæg og fiskeri?, og 4) Hvad agter regeringen
at foretage sig for at stoppe aktiviteter og udslip, der medfører metanudslip fra havet?”
Svar
Det fremgår af artiklen fra Ingeniøren, at akvatiske områder, der enten er skabt eller påvirket af
mennesker, har en højere metanudledning end i naturlige miljøer. Ifølge artiklen gælder det for
eksempel i forbindelse med risdyrkning eller akvakulturbedrifter ved kysten. Den bagvedliggende
artikel fra Nature
”Half of global methane emissions come
from highly variable aquatic ecosystem
sources”
beskriver, at på global skala udgør metanudledninger fra kystnære og åbne havområder knap
8 pct. (7,7 pct.) af de samlede metanudledninger fra akvatiske områder
–
resten kommer fra
ferskvandsområder. Det fremgår således ikke af artiklen i Nature, at halvdelen kommer fra
økosystemer til havs. Metanudledninger sker i langt højere grad fra ferskvandsområder såsom søer og
vådområder.
Jeg finder det positivt, at havmiljøet er blevet en del af klimadebatten på trods af, at der fortsat er
meget, vi endnu ikke ved. Jeg kan henvise til tidligere besvarelse af MOF spørgsmål nr. 1477 i 2020,
hvor det fremgår, at Aarhus Universitet ikke kan sige noget om mængden af metan, der frigives ved
henholdsvis en uforstyrret og forstyrret bund, da metan og drivhusgasser generelt indgår i en række
biologiske og kemiske processer i havet, og en stor del af metan omsættes i vandsøjlen, inden det når
atmosfæren. Miljøministeriet har ikke kendskab til samlede opgørelser over metanudledninger i
danske farvande, og derfor kan jeg heller ikke besvare spørgsmål 1) og 3).
Vedrørende spørgsmål 2) kan Miljøministeriet oplyse, at næringsstoffer og fiskeri påvirker livet i
havet. Ifølge den kumulative analyse i Danmarks Havstrategi II
1
, der beskriver påvirkninger og
1
https://mim.dk/media/216857/hsii_foerste_del_-_endelig_udgave.pdf
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk