MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1251: MFU spm. om, hvornår og hvordan myndighederne må bruge § 6, stk. 5, i hundeloven, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 10. maj 2021

Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1251 (MOF

alm. del) stillet 13. april 2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål nr. 1251

”Vil

ministeren redegøre for, hvornår og hvordan myndighederne må bruge § 6, stk. 5, i hundeloven?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:

”Det fremgår af hundelovens § 6, stk. 5, at

hvis en hund ved et overfald eller ved anden uacceptabel og

farlig adfærd har bidt et menneske eller anden hund, og hvis biddet kan betegnes som skambid,

skal

politiet lade hunden aflive.

I sager om bid skal der således ske en vurdering af selve bidskaden, og biddet skal samtidig være

forårsaget ved et overfald eller anden uacceptabel og farlig adfærd.

I vejledning om hundelovens forbudsordning, regler om skambid mv. er det nærmere uddybet, hvornår

der er tale om skambid. En bidskade karakteriseres som skambid, såfremt et eller flere af følgende

kriterier er opfyldt:

Flere dybe, punktformede sår, der når dybt i underhuden eller penetrerer i muskulatur; det skal

tydeligt fremgå, at der er flere bid, og at det er foregået med nogen voldsomhed.

Udrivning (dyb flænge) i underhud/muskulatur.

Bidlæsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører).

Bidlæsioner, der medfører døden, herunder hvor en hund rusker en anden hund til døde, uden at

biddet i sig selv har givet anledning til skader af en karakter, som beskrevet i de tre foregående

punkter. Situationer, der uden rettidigt dyrlægebehandling ville medføre døden for den skadede

hund, er ligeledes omfattet.

Vurderingen af, om bidskaden i en konkret situation kan karakteriseres som skambid i

overensstemmelse med den ovenstående definition, kan foretages af den læge, som behandler personen,

der er blevet bidt, eller den dyrlæge, som behandler hunden, der er blevet bidt.

Det bemærkes, at hundelovens § 6, stk. 5, ikke skal anvendes i tilfælde, hvor en hund skambider andre

dyr end hunde. Dette skyldes, at skambid i sådanne tilfælde ofte vil være et udtryk for naturlige

instinkter som f.eks. jagtinstinkter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1251: MFU spm. om, hvornår og hvordan myndighederne må bruge § 6, stk. 5, i hundeloven, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Det er som nævnt samtidig en betingelse for at anvende hundelovens § 6, stk. 5, at biddet er forårsaget

enten ved overfald eller ved anden uacceptabel og farlig adfærd.

Der er tale om et overfald, når en hund målrettet opsøger og overfalder et menneske eller en hund. Det

vil sige i tilfælde, hvor hunden har bevæget sig direkte og målrettet mod en person eller en anden hund

og bidt uden nogen form for indledende kontakt. Ved bidskader på personer skal den angribende hund

have startet sin målrettede bevægelse mod personen fra et udgangspunkt mindst halvanden meter fra

personen. Såfremt en hund overfalder en anden hund, skal den angribende hund have startet sin

målrettede bevægelse mod hunden fra et udgangspunkt på mindst syv meter. I begge tilfælde må

handlingen ikke adfærdsmæssigt kunne betegnes som normal, f.eks. at hunden har forsvaret sit

territorium i forbindelse med, at en person eller en anden hund er trængt ind på ejerens ejendom.

Endvidere kan § 6, stk. 5, anvendes, hvis den hund, der har skambidt en person eller en anden hund,

har udvist en anden uacceptabel og farlig adfærd i forhold til de omgivelser og den situation, den

befinder sig i, og hvor hunden også fremover med stor sandsynlighed vil være til fare for sine omgivelser.

Det kan f.eks. være, hvis den situation, hvorunder bideepisoden er sket, er en normalt forekommende

situation, hvor den tilskadekomne person har udvist en normal opførsel, som ikke bør give anledning til

aggression hos en hund, og den angribende hund har haft mulighed for at trække sig, men alligevel er

gået frem mod personen.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 92 om ændring af lov om hunde, folketingsåret 2013-

14, er det nærmere beskrevet, hvad der definerer et overfald, og hvad der udgør anden uacceptabel og

farlig adfærd. Der er ligeledes beskrevet en række situationer, som omvendt kan udgøre acceptabel

adfærd i forbindelse med en bidepisode.

I henhold til hundelovens § 6 a, stk. 2, kan hundens besidder forlange, at der foretages en

hundesagkyndig undersøgelse af hundes adfærd, inden der træffes afgørelse i en sag om skambid.

Ligeledes kan politiet på eget initiativ indhente en hundesagkyndig undersøgelse. Politiet træffer

afgørelse i sagen på grundlag af en eventuel hundesagkyndig undersøgelse sammenholdt med sagens

øvrige oplysninger.”

Rasmus Prehn

Hanne Larsen