Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. maj 2021
Hermed følger den endelige besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål
nr. 1250 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmålet er stillet den 13. april 2021
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Susan Kronborg (RV).
Spørgsmål nr. 1250
”Hvor
stor en CO2-reduktion kunne Danmark opnå, hvis man forbød fiskeri med bundslæbende
redskaber på 30 pct. af det danske havareal?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til frigivelsen af CO2 i forbindelse med ophvirvling af
sediment, dvs. forstyrrelse af havbunden, under fiskeri med bundslæbende redskaber.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt entydigt at svare på, hvor meget CO
2,
der vil kunne reduceres
ved et forbud mod bundslæbende redskaber på 30 pct. af det danske havareal. En eventuel CO
2
-
reduktion vil være afhængig af det konkrete område og vil sandsynligvis variere markant alt efter bl.a.
vanddybde, iltforhold og bundtype.
Der er tale om et nyere forskningsområde, og der er ikke meget forskning om emnet på nuværende
tidspunkt. Der er derfor behov for mere viden. Det må forventes, at vi fremover vil se betydelig mere
fokus på emnet fra den internationale forskningsverden. Også i en dansk kontekst har vi brug for at blive
klogere på klimaeffekterne af menneskelige aktiviteter i de danske havområder, så den viden i højere
grad kan komme i spil i forhold til forvaltningen.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.fvm.dk