Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2053
Den 17. maj 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1147 (MOF
alm. del) stillet 24. marts 2021 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1147
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate” fra
Nature den 17. marts 2021 og herunder besvare følgende spørgsmål: 1) Baseret på præmisserne i
undersøgelsen, hvor store mængder drivhusgasser frigives så årligt som følge af dansk fiskeris
påvirkning af havbunden med bundslæbende redskaber, og hvor en andel heraf afgives til atmosfæren
(ministeren bedes beskrive, hvilke data og antagelser der indgår i beregningen)? 2) Hvor stor en andel
af havbunden i Nordsøen og Østersøen er påvirket negativt af bundtrawl? og 3) Hvor store mængder
organisk stof, fosfor og kvælstof samt farlige stoffer remobiliseres samtidigt fra havbunden og gøres
biologisk tilgængeligt?
Link til artikel:
https://www.nature.com/articles/s41586-021-03371-
z.epdf?sharing_token=aGDur1T5CEwPzOKOfKQDltRgN0jAj-
Wel9jnR3ZoTv0MwjSp_dqdYRo11ccDn9dqPW5D1xJuK8fpT__q4KFNUwgKdmwi3JyJVwmHRf-
bxESQBSr9MbBwkap3XEr49FKSZrw7W6j8yaEyrI67o_vW36vuzGgf5WiXfPupj3TCNKWGPhX2RS0
0vTHEBkQvziGb11MFJGGPZ1b_51DKmwtGk8pMFy1ivjK881Fj5VETogYf3fVIstOvZFm7GPLB6_wAS
YvalgBa2hb_ClZSqyd73EzCcTn8cASv1PLfbmhXewD4sVOk-GUUAf_4MCv5oHLi-
yIdSDdX6Gsc209wrhEldXDqR-99ls3IacQGcb7NA89ZDi-
XiTNM6gguBp0DcwEtnp&tracking_referrer=www.theguardian.com”
Svar
Artiklen ”Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate” fra Nature den 17. marts 2021
giver med udgangspunkt i en række antagelser, metoder og modeller, et bud på de forskellige fordele,
der kan opnås ved at beskytte havområder fra menneskelig forstyrrelse. Artiklen nævner også beskyttede
områders potentiale for tilbageholdelse af CO2.
Der er tale om et forholdsvis nyt forskningsområde, hvor der er behov for meget mere viden. Det kan
derfor ventes, at vi fremover vil se meget mere fokus på emnet fra den internationale forskningsverden.
Også i en dansk kontekst har vi brug for at blive klogere på klimaeffekterne af menneskelige aktiviteter
i de danske havområder, så den viden i højere grad kan komme i spil i forhold til forvaltningen.
./.
Fødevareministeriet har bedt DTU Aqua om en faglig udtalelse til brug for besvarelsen af de tre konkrete
spørgsmål, som jeg henviser til. Den faglige udtalelse er vedlagt.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.fvm.dk