KØBENHAVNS UNIVERSITET
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING
Mogens Krog, Miljøstyrelsen
SAGSNOT AT
21. MAJ 2021
Vedr.
Skovrejsning på landbrugsjord, overordnet fordeling til
høj og lav bonitet
SKOV, NATUR OG BIOMASSE
Sagsbehandler
Vivian Kvist Johannsen
Kvalitetssikring
Thomas Nord-Larsen, Lars Vesterdal
Baggrund:
Der ønskes information om hvor stort et landbrugsareal der svarer til høj og
lav bonitet jf. notat ”
Kulstofbinding ved skovrejsning 2020” (Johannsen et
al 2020).
Sammendrag:
Det samlede areal der aktuelt anvendes til landbrug er på ca. 2,6 mio. ha.
Træers vækst påvirkes ud over jordbundtypen også af nedbør, tidligere brug
og heraf følgende næringsstofstatus af arealet, lokale temperatursvingninger
over året, nærhed til landbrug og afstand til havet. Der er derfor ikke altid en
enkel sammenhæng mellem jordbundsegenskaber og træers vækst, hvilket
Roell et al (2021) også viser for danske skove. Det vurderes at mere end 1
mio. ha af landbrugsarealet er beliggende på arealer, der vurderes at have en
høj bonitet ift. træers vækst, baseret alene på jordbundskarakteristika
tilgængelige for hele landet. Det resterende areal vil have varierende bonitet
for skov, hvoraf dele vil have den lave bonitet (se Johannsen et al 2020 for
høj/lav bonitet og effekter på kulstofbinding).
Ved skovrejsning på landbrugsjord bør der ved vurdering af de samlede
klimaeffekter inddrages analyser af såvel aktuel anvendelse, fremtidig
forvaltning af skovrejsning, som forskydning af produktion af
landbrugsprodukter til andre lande. Tilsvarende forhold kan overvejes i
forhold til andre miljøpåvirkninger som fx kvælstof. Disse forhold er ikke
inddraget i nærværende notat.
ROLIGHEDSVEJ 23, 1958
FREDERIKSBERG C
TLF
DIR
MOB
35331699
20300969
www.ign.ku.dk
REF: VKJ