Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2406673_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6151
Den 31. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1236 (MOF alm. del) stillet 9. april 2021 efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 1236
Vil ministeren vurdere, hvor mange ha god jord der er potentiale for at beplante i Danmark
med ”hurtigt voksende kultur, douglasgran med poppel, høj bonitet”, såfremt der var
politisk vilje hertil?"
Svar (endeligt)
Foreløbigt svar blev oversendt den 6. maj 2021.
Den omtalte type skovplantning, "hurtigt voksende kultur, douglasgran med poppel”, er en blandt flere
skovplantningstyper, der indgår i sagsnotatet Kulstofbinding ved skovrejsning 2020 fra Københavns
universitet. De i dette notat anførte potentielle CO2-optag på såkaldt "høj bonitet" henviser til
skovboniteter, som ikke er kortlagt på ikke skovbevoksede lokaliteter i Danmark. Det er derfor ikke
umiddelbart muligt at vurdere, hvor mange ha jord, der ville kunne beplantes med ny skov af den
pågældende type og med de i sagsnotatet stipulerede CO2-optag for "høj bonitet".
Miljøstyrelsen har i anledning af spørgsmålet anmodet Københavns universitet om at vurdere, om det
ud fra andre jordbonitetskortlægninger er muligt at give et skøn for, hvor mange ha jord, der ud fra et
rent dyrkningspotentiale teoretisk set ville kunne beplantes i Danmark med en forventelig vækst som
anført i sagsnotatet for
”hurtigt voksende kultur,
douglasgran
med poppel, høj bonitet”. Københavns
universitet har på den baggrund udarbejdet vedlagte nye sagsnotat, hvortil jeg henviser. Som det
fremgår vurderer Københavns universitet, at mere end 1 mio. ha af landbrugsarealet er beliggende på
arealer, der vurderes at have en høj bonitet ift. træers vækst.
Der er tale om en rent dyrkningsmæssig vurdering, der ikke tager højde for eventuelle
lovgivningsmæssige, planmæssige, økonomiske, administrative eller andre hindringer for, at de
pågældende jorder tilplantes med skov.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk