Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2388513_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5957
Den 5. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1233 (MOF alm. del) stillet 9. april 2021 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1233
”Vil
ministeren redegøre for de kriterier, der ligger til grund for Kystdirektoratets tilladelser
til kommercielle tanganlæg, herunder f.eks. om et anlæg skygger for naturligt ålegræs,
er visuelt dominerende osv.? Og vil
ministeren redegøre for definitionen af ”visuelt dominerende”
i denne sammenhæng?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser at:
”Kystdirektoratet
anvender en række kriterier til vurdering af sager om tanganlæg. Disse er offentlige
tilgængelige i Kystdirektoratets administrationsgrundlag, som kan findes på Kystdirektoratets
hjemmeside. Som særligt væsentlige kan følgende konkrete vurderingskriterier nævnes: Bæreevne (i
forhold til natur og miljø, herunder hensynet til ålegræs), landskabelige forhold samt antal
eksisterende anlæg/aktiviteter i området. Afgørelsen i en sag kan også afhænge af indkomne
høringssvar fra eksempelvis den stedlige kommune eller naboer.
Ved vurderingen af om et tanganlæg kan påvirke ålegræs negativt, f.eks. ved bortskygning, vil der blive
lagt vægt på, at den eksisterende havvegetation og dyreliv i projektområdet ikke vil blive væsentlig
påvirket, samt at målene i vandplanerne og Danmarks havstrategi kan opfyldes.
I forhold til vurdering af om anlægget er visuelt dominerede, ses der på de landskabelige forhold, som
både er udsigten ud over horisonten fra landsiden og udsigten ind mod land fra vandsiden. Der er tale
om en konkret vurdering fra sag til sag, som inddrager lokale forhold på en given strækning. Det skal
sikres bedst muligt, at et anlæg ikke virker dominerende i landskabet, og det må derfor i forbindelse
med større projekter, der kan virke dominerende i kystlandskabet forventes, at der vil skulle laves
visualiseringer, der illustrerer anlægget fra forskellige geografiske positioner."
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk