Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2388745_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 07-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 2106987
Dok. nr.: 1714568
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 9. april 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1222 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1222:
”Ministeren
bedes i skemaform redegøre for, hvilke kommuner der i dag systematisk
tilbyder diætbehandling ved ernæringsfagligt kvalificerede sundhedspersoner til bor-
gere og patienter med hhv. diabetes, KOL og som led i kræftrehabiliteringen.”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg forhørt mig hos Sundhedsstyrelsen, som har
oplyst, at styrelsen har udarbejdet forløbsprogrammer for bl.a. kræft og anbefalinger
for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (rehabilitering), som bl.a. be-
skriver ernæringsindsatsen til disse borgere og patienter, herunder diætbehandling.
Sundhedsstyrelsen har således beskrevet rammerne omkring og anbefalingerne for
indsatsen, men styrelsen har ikke tal på, hvor mange og hvilke kommuner, der imple-
menterer tilbuddene, eller hvilke elementer der indgår i disse.
På baggrund af svaret fra Sundhedsstyrelsen er der ligeledes rettet henvendelse til
Kommunernes Landsforening. KL har dog oplyst, at det ikke er oplysninger, som de
ligger inde med.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Dilling-Larsen