MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1221: Spm. om, hvor mange danskere der befinder sig i såkaldt ernæringsrisiko, til sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 07-05-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDPE

Sagsnr.: 2106987

Dok. nr.: 1714552

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 9. april 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 1221 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 1221:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvor mange danskere der befinder sig i såkaldt er-

næringsrisiko. Herudover bedes ministeren redegøre for, hvad det koster samfundet

årligt, at en gruppe danske borgere og patienter befinder sig i sygdomsrelateret er-

næringsrisiko.”

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående bidrag fra Sundheds-

styrelsen, som jeg henholder mig til:

”Der fi des ikke la dsdække de data for foreko ste af er æri gsrisiko og u derer-

næring på nationalt niveau. Forekomsten i Danmark kan belyses ved at se på data op-

gjort inden for følgende arenaer: 1) Ældre borgere i kommunen, 2) Voksne patienter

på sygehus, 3) Voksne patienter i almen praksis samt 4) Børn og unge i kommunen,

på sygehus og i almen praksis. (I det følgende angives afrundede %). Forekomsten af

underernæring og ernæringsrisiko afhænger af, hvilken kontekst forekomsten er regi-

streret i, og hvilket opsporingsredskab der er anvendt.

1) Ældre borgere i kommunen

I kommunen er det primært ældre borgere, der er i ernæringsrisiko. Forekomsten

blandt ældre er dokumenteret for ældre, der bor i plejebolig, borgere der modtager

hjemmepleje eller i forbindelse med rehabiliteringsindsatser. Baseret på danske og

udenlandske undersøgelser vurderes det, at ca. 60 % af ældre i plejebolig og i hjem-

meplejen er i ernæringsrisiko. En dansk undersøgelse har fx vist, at 42 % af ældre i

plejebolig i løbet af 6 måneder havde et uplanlagt vægttab, hvilket kan være en risi-

kofaktor for underernæring. I en undersøgelse fra Frederiksberg Kommune blandt æl-

dre på to plejecentre fandt man, at op mod 20 % havde et uplanlagt vægttab, og at

over halvdelen var i ernæringsrisiko. En undersøgelse fra Ballerup Kommune blandt

beboerne på kommunens plejecenter viste, at 99 % var i ernæringsrisiko.

Undersøgelser blandt ambulante patienter på sygehus peger på, at de ældste patien-

ter på over 80 år, der ikke er indlagte, men bor i eget hjem, og for mange modtager

hjælp fra kommunen, har størst risiko for underernæring.

2) Voksne patienter på sygehus

Ved indlæggelse på danske medicinske og kirurgiske afdelinger er 20-30 % af patien-

terne i ernæringsrisiko. Blandt indlagte ældre medicinske patienter på sygehus er 15-

85 % i ernæringsrisiko. Der er desuden en høj forekomst af ernæringsrisiko blandt pa-

tienter, der undersøges og behandles i ambulant regi på sygehus.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1221: Spm. om, hvor mange danskere der befinder sig i såkaldt ernæringsrisiko, til sundhedsministeren

Ca. 43 % af ældre taber sig under indlæggelse, og vægttab fortsætter typisk 3-6 mdr.

efter udskrivelsen. Mange ældre kan derfor ofte have behov for en ernæringsbehand-

ling ved udskrivelse til eget hjem.

3) Patienter i almen praksis

I almen praksis er 5-30 % af patienterne i ernæringsrisiko. 38 % af de ældre, der hen-

vender sig ikke-akut hos praktiserende læge, er i ernæringsrisiko. Desuden har 18 %

af patienter over 70 år, der henvender sig i almen praksis, et uplanlagt vægttab på

over 2 kg. Endelig har 14 % af voksne patienter, som løbende følges i almen praksis,

et uplanlagt vægttab indenfor 2 mdr., med en medianværdi på 4 kg.

Der findes ikke tilgængelige data om underernæring blandt børn, der er blevet målt

og vejet i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis.

4) Børn og unge i kommunen, på sygehus og i almen praksis

8 % af børn, der er blevet målt og vejet i forbindelse med indskolingsundersøgelsen i

børnehaveklasse eller 1. klasse i den kommunale sundhedstjeneste, er undervægtige.

Forekomsten varierer fra 5 % til 13 % kommunerne imellem og har svinget mellem 8

% og 9 % gennem de seneste fire år. 1 % af unge, der er blevet målt og vejet i forbin-

delse med udskolingsundersøgelsen i 8. eller 9. klasse, er undervægtige. Forekomsten

varierer fra 0 % til 4 % kommunerne imellem.

Der findes ikke tilgængelige data om underernæring blandt børn, der er blevet målt

og vejet i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis. Lige-

ledes findes der ikke danske data for forekomsten af underernæring blandt børn og

unge på sygehus, men forekomsten formodes at være som i resten af Europa. Her va-

rierer forekomsten i høj-indkomstlande fra få % til over 50 %. Den store variation kan

bl.a. forklares ved, at forekomsten afhænger af, hvilken sygdom barnet er indlagt for,

og om der er komplikationer mm.

Der findes ikke præcise beregninger for, hvor store de økonomiske omkostninger for-

bundet med ernæringsrisiko og underernæring i Danmark er. Baseret på udenlandske

undersøgelser anslås det, at de samfundsmæssige konsekvenser af underernæring

udgør op mod 10 % af de samlede offentlige sundhedsudgifter, og at underernæring

koster samfundet omkring 6 mia. kr. om året. En fokuseret, tværfaglig, forebyggende

og vedvarende indsats over for underernæring i Danmark anslås at kunne spare sam-

fundet for 1,5 mia. kr. årligt, bl.a. pga. færre genindlæggelser. Lignende beregninger i

Sverige er nået frem til et besparelsespotentiale på op mod 1 mia. svenske kr. årligt i

sekundærsektoren (ikke medtaget ældreomsorgen). Sundhedsudgifterne for hver un-

derernæret patient er 30 % højere end for en ikke-underernæret patient.

I en rapport fra 2015 fra det britiske ernæringsselskab (BAPEN) angives udgifterne til

ernæringsrelaterede komplikationer til knap 20 mia. britiske pund og et besparelses-

potentiale på 170-230 mio. britiske pund årligt ved at indføre retningslinjer, jf. faglige

NICE-guidelines på området. Besparelsen var hovedsagligt baseret på kortere indlæg-

gelse.

Det største studie på området er fra 2020 og gennemført blandt medicinske indlagte

patienter. Det viser, at en ernæringsindsats under indlæggelse er en særdeles om-

kostningseffektiv indsats til at reducere risici for indlæggelse på intensivafdeling og

for andre indlæggelsesrelaterede komplikationer samtidig med, at der opnås bedre

Side 2

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1221: Spm. om, hvor mange danskere der befinder sig i såkaldt ernæringsrisiko, til sundhedsministeren

overlevelse. (Besparelser angivet i CHF fremgår af Schuetz et al., Clinical Nutrition

; 9: 6 e 6).”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Signe Dilling-Larsen

Side 3