Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5774
Den 2. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1207 (MOF alm. del) stillet 7. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1207
”Vil
ministeren oplyse, om kommunerne retsmæssigt
–
såfremt et hospitals spildevand efter
kommunens individuelle vurdering skal renses for lægemiddelstoffer
–
kan undlade at udstede påbud
om decentral rensning til hospitalet og i stedet beslutte, at det kommunalt ejede centrale renseanlæg
skal udvides med ekstra rensning for lægemiddelstoffer? Og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre
for, hvordan princippet om, at forureneren betaler, iagttages i tilfælde, hvor forurenerens udgifter til
rensning påføres samtlige borgere
tilsluttet renseanlægget?”
Svar
Hvis en kommune vurderer, at et hospitals spildevand skal renses for lægemiddelstoffer, er det op til
den enkelte kommune at afgøre, hvorvidt spildevandet fra et hospital er at betragte som en punktkilde
og dermed skal forvaltes derefter, eller om spildevandet kan renses centralt på forsyningsselskabets
renseanlæg. Afgørende for dette er en konkret vurdering af spildevandets stofindhold og
koncentrationsniveauer, samt stoffernes miljøpåvirkning.
Betalingsreglerne henhører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, hvorfor der er
indhentet teknisk bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
”Hvis
en kommune beslutter, at et hospitals spildevand skal renses centralt, skal spildevandsselskabet
opkræve betaling fra hospitalet i overensstemmelse med spildevandsbetalingsloven. Denne lov
fastlægger, at spildevandsselskaber skal fordele alle nødvendige udgifter til håndtering af spildevandet
i overensstemmelse med forureneren-betaler-princippet.
Lovens specifikke regler om særbidrag fastlægger endvidere, at hvis et spildevandsselskab etablerer
særlige foranstaltninger til central rensning af spildevand, der er særligt forurenet med f.eks.
lægemiddelstoffer, skal renseudgifter knyttet hertil fordeles blandt de grundejere (typisk hospitaler),
der tilleder dette særligt forurenet spildevand. Udgifter til særlige renseforanstaltninger af spildevand,
der er særligt forurenet med lægemiddelstoffer, må selskabet således ikke fordele på de øvrige
forbrugere, der ikke udleder særligt forurenet spildevand. Det vil typisk være boliger m.v., der ikke
tilleder særligt forurenet spildevand.”
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk