Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2385453_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5774
Den 2. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1206 (MOF alm. del) stillet 7. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1206
”Vil
ministeren oplyse, hvilke kommuner der har udskudt beslutning om rensning for lægemiddel-
rester fra hospitaler med det argument, at der eventuelt vil være central rensning på renseanlægget i
fremtiden?”
Svar
Miljøstyrelsen har jf. MOF 1203 spurgt kommunerne til deres tilslutningstilladelser og hvilke
kommuner, der har udskudt beslutning om rensning for lægemiddelrester.
De fleste af de kommuner, der har svaret, har ikke krav til medicinrester i tilslutningstilladelserne for
hospitaler. Følgende kommuner arbejder på at sætte krav og overvejer for nuværende central eller
decentral rensning:
Slagelse Kommune (Slagelse Sygehus, Psykiatrien Slagelse),
Gentofte Kommune (Gentofte Hospital),
Køge Kommune (Sjællands Universitetshospital),
Herning Kommune (Regionshospitalet Gødstrup),
Hillerød Kommune (Hillerød Hospital, Psykiatrisk Center Hillerød, Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center Hillerød, Nyt Hospital Nordsjælland),
Hjørring Kommune (Hjørring Hospital),
Viborg Kommune (Regionshospitalet Viborg, Regionspsykiatri Midt),
Glostrup Kommune (Glostrup Hospital), og
Aarhus Kommune (Aarhus Universitetshospital).
Kommunerne Slagelse, Køge, Gentofte og Hillerød har begrundet udskydelserne med, at der vil være
etableret central rensning på spildevandsforsyningens renseanlæg inden for perioden 2023-2026.
Hjørring Kommune oplyser, at central rensning på Hjørring Renseanlæg vil være på plads inden for en
nærmere, men ikke oplyst, fremtid.
Viborg, Herning og Glostrup kommuner oplyser, at en proces er i gang for at klarlægge, om der skal
foregå central rensning på spildevandsforsyningens renseanlæg eller decentralt på hospitalet. Samme
proces er i gang i Aarhus, og kommunen oplyser, at resultaterne af undersøgelserne peger på en
central rensning på renseanlægget.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1206: Spm. om, hvilke kommuner der har udskudt beslutning om rensning for lægemiddelrester fra hospitaler med det argument, at der eventuelt vil være central rensning på renseanlægget i fremtiden, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
2