Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5774
Den 2. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1205 (MOF alm. del) stillet 7. april 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1205
”Vil
ministeren beskrive sagsforløbet siden daværende miljøminister Karen Ellemann den 16. maj 2011
skrev til kommunerne for at gøre opmærksom på lægemiddelrester i spildevandet fra hospitalerne og
kommunernes ansvar for hospitalernes tilslutningstilladelser?”
Svar
Miljøminister Karen Ellemanns brev af den 16. maj 2011 til kommunerne om hospitalsspildevand
skulle sikre, at kommunerne havde ”blikket rettet mod hospitalsspildevand, der ofte indeholder
lægemiddelrester”.
Brevet var en del af den handlingsplan om hospitalsspildevand, som Miljøministeriet fremlagde i maj
2009. Miljøministeriet henvendte sig i 2009, 2012 og 2015 til alle kommuner omkring status for
tilslutningstilladelser/påbud til hospitaler. Undersøgelsen viste, at flere af disse større hospitaler
havde overvejelser om at etablere særlige renseanlæg og udlede det rensede spildevand til vandmiljøet
frem for at lede urenset spildevand til et forsyningsselskabs renseanlæg. Omvendt var der andre
kommuner, der ville tillade hospitalsspildevandet til det lokale forsyningsselskabs renseanlæg.
I 2013 offentliggjorde KL en vejledning til kommunernes udstedelse af udledningstilladelser til
hospitaler. Vejledningen skulle understøtte kommunernes arbejde med hospitalsspildevand. Den
havde fokus på rensning ved kilden.
For yderligere at understøtte kommunernes arbejde med hospitalsspildevand blev der den 15. april
2013 afholdt en temadag om hospitalsspildevand. Arrangørerne var det daværende Ministerie for
sundhed og forebyggelse og Miljøministeriet i samarbejde med KL. Inviterede var kommuner, regioner
og Miljøministeriet. Det overordnede formål med temadagen var ensretning af administrativ praksis
for kommunerne, herunder præsentation af det nyligt offentliggjorte KL-værktøj, erfaringer fra
kommuner og regioner samt perspektiver for det fremadrettede arbejde og teknologiudvikling.
Siden 2009 har det danske Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) bidraget
med sammenlagt 49 mio. kr. fordelt på 14 projekter inden for teknologiudvikling ifm.
hospitalsspildevand. Projekternes samlede budget er på 107 mio. kr., idet projektejerne selv har
bidraget. Projekterne har primært været inden for udvikling af renseteknologier, men der er også få
projekter inden for energi og vandbesparelse. Der har været en naturlig løbende teknologisk udvikling
i de projekter, der har modtaget støtte. I begyndelsen var det især tilskud til udvikling af
renseteknologier på mindre spildevandsstrømme decentralt på hospitalerne, mens det i de senere år - i
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk