Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2267933_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-19722
Den 26. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 120 (MOF alm. del) stillet
19. oktober 2020 på Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 120
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13/10-19 fra SAGRO og en række berørte
kommuner i det midt- og vestjyske om sikring af dansk minkavls fremtid, jf. MOF alm. del
- bilag 40?
Svar
I forbindelse med min udmelding om regeringens nye strategi for håndtering af corona i
minkbesætninger er der - fra branchen og fra lokal- og nationalpolitisk hold blevet rejst kritik af den
aflivningsstrategi, som regeringen på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering besluttede at
iværksætte med virkning fra den 1. oktober 2020.
Beslutningen om at overgå til en strategi med aflivning af smittede besætninger, samt omkringliggende
besætninger, blev truffet på grundlag af sundhedsfaglige vurderinger af udviklingen i smittespredning
under den hidtidige strategi, der blev iværksat den 7. juli 2020, og som netop indebar en række
beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at inddæmme smitten på de berørte farme i Nordjylland.
Blandt andet blev smittede farme sat under offentligt tilsyn, med strenge adgangsbegrænsninger til
farmene, og der blev indført særlige krav om værnemidler, og forbud mod fra- og tilførsel af dyr.
Inddæmningsstrategien har i Nordjylland desværre vist sig, at være utilstrækkelig til at standse
sygdommen fra at sprede sig mellem besætninger og videre ud til befolkningen, og
sundhedsmyndighederne har vurderet, at smitten i de danske minkfarme nu udgør så stor en risiko for
folkesundheden, at det er nødvendigt at få smittespredningen under kontrol hurtigst muligt.
Veterinærkonsortiet (Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet) fremfører i sin
risikovurdering af 29. september 2020 blandt andet, at ”Da de danske minkbesætninger potentielt
udgør et meget stort reservoir af ny corona-virus med tilhørende risiko for yderligere mutationer, er
situationen fortsat meget bekymrende, da nye virusmutationer kan udgøre en væsentlig fare for
folkesundheden, og sundhedsmyndighederne finder samstemmende, at der er et stort behov for hurtig
og
effektiv intervention”. SSI har i den forbindelse særligt bemærket, at de virusmutationer, som er
observeret sidder de steder på virus, som den eksisterende vaccineindsats retter sig imod. Yderligere
mutation i minkbesætninger udgør dermed ifølge sundhedsmyndighederne en potentiel risiko for
effekten af en kommende vaccine til befolkningen.
Fødevarestyrelsen har på baggrund af Veterinærkonsortiets vurdering af smittespredningen fastsat en
sikkerhedszone på 7,8 km, hvortil det kan forventes, at smitte i 95 % af tilfældene spredes, inden den
opdages.
Fødevarestyrelsen vurderer på den baggrund, at den nuværende strategi med aflivning af smittede,
samt omkringliggende besætninger, er nødvendig for at få smittespredningen under kontrol, og at der
desværre ikke er holdepunkter for at antage, at en alternativ strategi baseret på isolering og yderligere
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-19 fra SAGRO og en række berørte kommuner i det midt- og vestjyske om sikring af dansk minkavls fremtid, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
beskyttelsesforanstaltninger vil føre til en mere succesfuld inddæmning af smitten end det har været
tilfældet i Nordjylland. Fødevarestyrelsen modtager løbende nye risikovurderinger fra den rådgivning,
vi får fra Dansk Veterinær Konsortium (SSI og KU), og som danner grundlaget for de tiltag, der
iværksættes i bekæmpelsesstrategien. Der kan derfor ske løbende justeringer af strategien, herunder
eventuelle zone-afstande.
Lige siden de første minkbesætninger blev aflivet, fordi de var smittet med COVID-19, har ejerne haft
mulighed for at hjælpe til mod betaling, og det har hele tiden været meningen, at minkavlerne selv skal
aflive de besætninger, som ligger indenfor 7,8 km zonen, og som ikke er smittede.
Fødevarestyrelsen har den 20. oktober gjort det muligt for minkavlere med smittede dyr at stå for hele
opgaven, dvs. både aflivningen, samt den efterfølgende rengøring og desinfektion, og få dækket deres
udgifter. Med det nye tiltag, kan minkavleren dermed også selv aflive sin smittede besætning, såfremt
det foregår korrekt. I den forbindelse skal det pointeres, at det er vigtigt, at værnemidler bruges
korrekt.
Fødevarestyrelsen har imidlertid oplyst, at det er deres opfattelse, at flere minkavlere hidtil ikke har
ønsket at deltage i aflivningen.
Aflivning af mink på grund af smitte med COVID-19 er et nyt område, som ikke er behandlet tidligere.
Det har derfor ikke tidligere været relevant at fastsætte skalaværdier for mink. Derfor er fastsættelsen
af skalaværdier også sket i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og minkavlernes
brancheorganisation.
Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en erstatningsordning, der har eksisteret i
mere end 30 år. I henhold til denne ydes der fuld erstatning for dyrenes skind og herudover 20 pct.
Driftstabserstatning, dvs. delvis dækning for tabet af avlsdyrenes merværdi ud over skindprisen.
Ordningen gælder for såvel minkavlere som landmanden, hvis dyr skal aflives pga. fugleinfluenza eller
kogalskab. Princippet for erstatning er således ens for alle
–
uanset hvilke dyr man har.
Ved aflivning af ikke-smittede besætninger, der er beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en
smittet besætning, ydes der fuld erstatning for dyrenes skind og fuld driftstabserstatning, da denne
situation er at sidestille med ekspropriation.”
Mogens Jensen
/
Paolo Drostby
2