Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. maj 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1195 (MOF
alm. del) stillet 6. april 2021 efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1195
”Vil
ministeren oplyse: 1) Hvor mange kyllingeknusere der findes i Danmark? 2) Hvor mange levende
kyllinger der hvert år kommer i knuserne? 3) Hvor mange kyllinger der hvert år dræbes med gasning
med CO2? 4) Hvad risikoen er for ætsningsskader fra kvælning? og 5) Hvorfor knusemetoden bliver
forbudt i Frankrig med udgangen af 2021?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Der
er to metoder til aflivning af daggamle kyllinger på rugerier. Kyllingerne kan enten aflives i en
kyllingeknuser, hvor det sker mekanisk ved kværning, eller med CO
2
. Begge metoder er tilladt ifølge
aflivningsforordningen. Fødevarestyrelsen vurderer, at begge metoder er dyrevelfærdsmæssigt
forsvarlige.
Ad spørgsmål 1 og 2: Der findes ifølge erhvervet tre kyllingeknusere i Danmark, og de afliver tilsammen
ca. 65.000 daggamle ikke levedygtige eller defekte slagtekyllinger om året. Ved benyttelse af denne
aflivningsmetode bliver kyllingerne knust og dør øjeblikkeligt.
Ad spørgsmål 3: Erhvervet oplyser, at der på konsumægsrugerierne årligt aflives ca. 4,5 mio. daggamle
hanekyllinger med CO2.
På danske fjerkræslagterier bliver de fleste slagtekyllinger bedøvet med elektrisk strøm i vandbad, mens
en mindre del bliver bedøvet med CO
2
. Begge metoder er tilladt ifølge aflivningsforordningen.
Ad spørgsmål 4: Fødevarestyrelsen antager, at der spørges ind til den anvendte bedøvelses- og
aflivningsmetode med CO2. Når der anvendes bedøvelse og aflivning med CO2, hæves koncentrationen
af CO2 i blodet. Der sker en forsuring af hjernecellerne, der fører til at kyllingerne mister bevidstheden.
Ifølge en undersøgelse om gasbedøvelse af slagtekyllinger ved slagtning fra Aarhus Universitet 2019 kan
høje koncentrationer af CO2 (> 60 pct.) udløse afværgereaktioner og opfattes som ubehageligt, mens
lave koncentrationer af CO2 (30 pct.) har vist sig kun at medføre et mindre ubehag. Fødevarestyrelsen
anbefaler derfor at indlede bedøvelsen med en lav koncentration af CO2 og afslutte bedøvelsen og
aflivningen i en høj koncentration af CO2. Ifølge Aarhus Universitet har anvendelse af bedøvelsesanlæg
med gas, f.eks. CO2, velfærdsmæssige fordele sammenlignet med bedøvelse i elektrisk vandbad.
Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med anvendte bedøvelses- eller aflivningsmetoder, som resulterer i
ætsningsskader.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk