Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5741
Den 2. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1194 (MOF alm. del) stillet den 6. april 2021 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1194
”Hvad kan ministeren oplyse om pesticidforureningen, jf. artiklen ”Ny undersøgelse finder
markante
pesticidforureninger ved landbrugsejendomme: ”Det er en stor overraskelse”
fra Altinget den 4. april
2021? Og vil ministeren oversende undersøgelsen, redegøre for ministerens vurdering af og holdning
til sagen, redegøre for det forventede omfang af den omtalte forurening, redegøre for om og i givet fald
hvor mange nuværende godkendte pesticider, der er fundet, og for om det altovervejende er allerede
forbudte pesticider, der er tale om?”
Svar
Beskyttelsen af det danske grundvand og drikkevand er helt centralt for regeringen og for mig som
minister. Jeg har igangsat en kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand som
udgangspunkt for en bedre beskyttelse af vores drikkevand. I denne kortlægning indgår også
udfordringer ift. pesticidpunktkildeforureninger.
Spørgeren kan finde Regionernes undersøgelse, der omtales i spørgsmålet, via følgende link:
www.regioner.dk/media/14943/regionernes-erfaringsopsamling-for-pesticidstoffer-2020-14-05.pdf.
Det bemærkes, at det er Danske Regioner, der har lavet undersøgelsen, og som har udarbejdet og
udgivet rapporten. Det er Danske Regioner, der har ansvaret for den offentlige indsats over for
jordforureninger, herunder punktkildeforureninger fra håndtering af sprøjtemidler.
Kilderne til de omtalte punktkildeforureninger kan eksempelvis være vask af sprøjter og spild ved
påfyldning af sprøjter. Det er netop derfor, vi har nogle stramme regler for håndteringen af sprøjter,
herunder bl.a. vaskepladsbekendtgørelsens afstandskrav i forhold til at fylde og vaske sprøjter.
Derudover er der i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) indført forbud mod vask og påfyldning
af sprøjter samt mod etablering af vaskepladser, hvilket også har til formål at beskytte drikkevandet
mod punktkildeforureninger.
Ift. spørgsmålet vedr. omfanget af den omtalte forurening har jeg forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, som oplyser, at: "Det fremgår af regionernes rapport, at der blev påvist pesticidstoffer
på 96 % af de 226 undersøgte lokaliteter, og der var fund af pesticidstoffer i koncentrationer over 1
μg/l på 68 % af alle lokaliteterne. Miljøstyrelsen har ud fra rapporten ikke mulighed for at redegøre
yderligere for det forventede omfang af den omtalte forurening".
Ift. spørgsmålene til fund af nuværende godkendte sprøjtemidler og forbudte sprøjtemidler har jeg
forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at: "Det fremgår ikke af rapporten, hvor mange af
stofferne med fund, der enten indgår som aktivstoffer i godkendte pesticidprodukter i Danmark eller
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk