MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

DTU Aqua

Institut for Akvatiske Ressourcer

Signalkrebs i Alling Å

Udvikling 2008-2018

Af Søren Berg, Søren Salomon Pedersen, Stig Søndergaard Pedersen,

Knud Erik Vindum og Henrik Dalby Ravn

DTU Aqua-rapport nr. 366-2020

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Signalkrebs i Alling Å

Udvikling 2008-2018

DTU Aqua-rapport nr. 366-2020

Af Søren Berg, Søren Salomon Pedersen, Stig Søndergaard Pedersen,

Knud Erik Vindum og Henrik Dalby Ravn

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Kolofon

Titel:

Forfattere:

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

Søren Berg, Søren Salomon Pedersen, Stig Søndergaard Pedersen, Knud Erik

Vindum og Henrik Dalby Ravn

366-2020

Rapporten er færdiggjort og offentliggjort i september 2020

Berg, S., Pedersen, S.S., Pedersen, S.S., Vindum, K.E. & Ravn, H.D. (2020).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018. DTU Aqua-rapport nr. 366-2020.

Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 42 pp. + bilag

Signalkrebs. Foto: Finn Sivebæk

Institut for Akvatiske Ressourcer, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg

www.aqua.dtu.dk/publikationer

1395-8216

978-87-7481-295-1

DTU Aqua-rapport nr.:

År:

Reference:

Forsidefoto:

Udgivet af:

Download:

ISSN:

ISBN:

DTU Aqua-rapporter

er afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner,

redegørelser til myndigheder o.l. Med mindre det fremgår af kolofonen, er rapporterne ikke fagfællebedømt

(peer reviewed), hvilket betyder, at indholdet ikke er gennemgået af forskere uden for projektgruppen.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Forord

Denne rapport beskriver en undersøgelse af udbredelsen af signalkrebs i Alling Å udført i 2018.

Det er opfølgning på en tilsvarende undersøgelse udført i 2008 (Skov m.fl. 2009). Moniteringen

bag rapporten blev således udført 10 år efter den første monitering. I den mellemliggende

periode blev der udført et meget omfattende arbejde med at bekæmpe bestanden af

signalkrebs, primært ved fiskeri med krebsruser, men også andre metoder blev forsøgt. I alt

blev der fjernet ca. 415.000 stk. signalkrebs fra åen gennem de 10 år.

Rapporten har på baggrund af ovenstående primært det formål at beskrive, hvordan bestanden

af signalkrebs i Alling Å har udviklet sig gennem de 10 år. I analysen gøres der derfor i udstrakt

grad brug af data fra moniteringen i 2008.

Rapporten gør også status over, hvilken effekt de 10 års bekæmpelse har haft og i hvilket

omfang målene med bekæmpelsen blev indfriet. Rapporten indeholder derfor også en

opsummering over de 10 års bekæmpelse, baseret på den litteratur, der er udgivet om

bekæmpelsen 2009-2011 og årlige indberetninger om fiskeriets resultater til Fiskeristyrelsen.

Idé, projektoplæg og planlægning: Søren Berg, DTU Aqua.

Feltundersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, er udført i samarbejde mellem Randers

Kommune v./ Hanne Wind-Larsen og DTU Aqua. Feltarbejdet udført af Knud Erik Vindum på

bestilling fra Randers Kommune.

Databehandling og statistik udført af studerende Søren Salomon Pedersen, Erhvervsakademi

Aarhus under et praktikophold hos DTU Aqua marts-maj 2019.

Christian Skov, DTU Aqua takkes for kritisk gennemlæsning af manuskriptet.

Projektet blev finansieret af DTU Aqua, Randers Kommune og Miljøstyrelsen.

Henvendelse vedrørende denne rapport kan ske til:

DTU Aqua

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Vejlsøvej 39

8600 Silkeborg

Telefon: 35 88 31 00

E-mail: [email protected]

Silkeborg, september 2020

Søren Berg

Seniorrådgiver

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Indhold

English summary ................................................................................................................. 5

Dansk resume ..................................................................................................................... 7

1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning.................................................................................................................. 9

Baggrund for moniteringen..................................................................................................... 9

Hvorfor er signalkrebsen uønsket i Danmark? ..................................................................... 10

International forpligtelse ....................................................................................................... 12

Formål .................................................................................................................................. 13

2.1

2.2

10 års bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet........................................... 14

Bekæmpelsesprojekt 2009-2011.......................................................................................... 14

Bekæmpelsesfiskeri 2011-2018 ........................................................................................... 15

3.1

Metode – moniteringsfiskeri 2018 ........................................................................... 17

Databehandling og statistik .................................................................................................. 18

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Resultater – bestandsudvikling 2008-2018 ............................................................. 21

Spredning af signalkrebs fra 2008 til 2018 ........................................................................... 23

Kønsfordeling ....................................................................................................................... 23

Kønsfordeling ved testfiskeri august 2019............................................................................ 24

Størrelse ............................................................................................................................... 25

Catch per unit effort (CPUE) i Alling Å-systemet 2008-2018 ................................................ 27

Habitatanalyse...................................................................................................................... 28

Antal krebs fanget pr. m

vandløbsbund .............................................................................. 31

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Diskussion ............................................................................................................... 32

Spredning............................................................................................................................. 33

CPUE og bestandstæthed.................................................................................................... 33

Signalkrebsens habitatvalg i Alling Å.................................................................................... 34

Kønsfordeling ....................................................................................................................... 35

Størrelsesfordeling- og udvikling .......................................................................................... 36

6.1

6.2

6.3

Konklusioner og perspektivering ............................................................................. 37

Overordnede konklusioner ................................................................................................... 37

Perspektivering..................................................................................................................... 37

Anbefalinger til fremtidig monitering ..................................................................................... 38

Referencer ......................................................................................................................... 40

Bilag A Feltskema anvendt til monitering af udbredelsen af signalkrebs i Alling Å........... 43

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

English summary

Signal crayfish (Pacifastacus

leniusculus)

is an introduced or alien species found in nature in

Denmark as well as many other European countries. Signal crayfish is considered an invasive

species that can drastically affect ecosystems it is introduced to. Both native crayfish as well as

other parts of the ecosystem can be negatively affected. For these reasons signal crayfish is

included in “The Union List”, a list that contains the most invasive species in EU under the

Regulation (Eu) No 1143/2014 of the European Parliament and of the Council of 22

of October

2014 on the prevention and management of the introduction and spread of invasive alien

species.

This report analyzes the results of a monitoring of the distribution of signal crayfish in the Alling

Å conducted during September and October 2018 by fishing with traditional crayfish traps. The

monitoring in 2018 follows a similar monitoring conducted in 2008 (Skov et al. 2009).

During the period 2009-2018 an attempt to eradicate the signal crayfish population in Alling Å

was conducted by a combination of trapping, electrofishing etc. During 2009-2011 a project

financed by the four local city councils and the Nature and Forest Agency was conducted

(Iversen et al. 2011). From 2012 and onwards the removal of signal crayfish has been done by

volunteers by trapping under the supervision of Randers City Council. In total approximately

415.000 signal crayfish were removed during the 10 years, yearly catch varying between 13.744

individuals in 2012 to 111.377 individuals in 2018. A part of this variation is due to changes in

the effort between years but the general trend showed an increasing catch per trap during the

10 years.

In addition to giving a status for the distribution of signal crayfish in Alling Å the monitoring in

2018 could give an answer to whether or not the objectives of the eradication project was met.

These were i) to exterminate the population of signal crayfish in Alling Å or if this was not

possible ii) to reduce the density of signal crayfish and stop or delay further spread of signal

crayfish in Alling Å.

The 2018 monitoring found a considerable increase in the part of Alling Å infested by signal

crayfish from approximately 9 km of the main river in 2008 to ca. 36 km in 2018. In the tributary

Skader Å the lower approximately 8 km was infested in 2008. This distribution was unchanged

in 2018. In addition the 2018 monitoring found signal crayfish in three other tributaries:

Brusgaard Møllebæk (lower 5.8 km), Rosenholm Å (lower ca. 8 km) and Vejle Å (lower 1.8 km).

Out of the total approximately 150 km of stream in the river system the fraction infested with

signal crayfish increased from 11 % in 2008 to 38.5 % in 2018.

Mean size of signal crayfish caught during monitoring decreased from 9.7 cm in 2008 to 9.3 cm

in 2018 for males and from 9.4 cm in 2008 to 8.4 cm in 2018 for females. The sex ratio in the

catch was ca. 1:1 in 2008 while it was 1 female per 6.5 males in 2018. The reduced mean size

is most likely caused by fishing with crayfish traps known to be size-biased towards large

specimens during the years 2009-2018. The difference in sex ratio between 2008 and 2018 is

expected to be attributed to the monitoring period. The later period in 2018 (Sept.-Oct.) had the

consequence that mating began before monitoring was completed. In August 2019 a test

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

showed a sex ration among 327 signal crayfish caught in the main river as close to 1:1 as

possible.

An analysis of signal crayfish habitat preferences in Alling Å regarding both physical/chemical

and biological variables indicated signal crayfish to prefer areas with clay/sand sediment,

medium water current, water depth > 50 cm, some maintenance and good shading by low river

bank vegetation.

We conclude that signal crayfish as expected has spread to a much larger part of Alling Å

during the period 2008 to 2018 and that the objectives of the extermination project 2009-2018

has not been met.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Dansk resume

Signalkrebs (Pacifastacus

leniusculus)

er en såkaldt indslæbt eller fremmed art, der er fundet i

naturen i Danmark såvel som i mange andre lande i Europa. Signalkrebsen betragtes som

invasiv, idet den kan påvirke de økosystemer, den introduceres til markant, både med hensyn til

hjemmehørende krebs såvel som andre dele af økosystemet. Derfor er signalkrebs optaget på

listen over særligt problematiske arter under Det Europæiske Råds og EU-Parlamentets

forordning nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om "forebyggelse og håndtering af introduktion og

spredning af invasive ikke-hjemmehørende arter i EU".

Denne rapport beskriver resultaterne af en kortlægning af udbredelsen af signalkrebs i Alling Å

undersøgt i september - oktober 2018 ved fiskeri med krebseruser. Kortlægningen er en

opfølgning på en tilsvarende kortlægning i 2008, der er afrapporteret i Skov m.fl. (2009):

Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å - Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige

tiltag.

I perioden 2009 til 2018 er der gennemført et forsøg på at bekæmpe signalkrebsen i Alling Å

ved bl.a. fiskeri med krebseruser, elektrofiskeri m.m. I 2009-2011 blev der udført et projekt

finansieret af de fire kommuner, Alling Å gennemløber samt Skov- og Naturstyrelsen (Iversen

m.fl. 2011). Fra 2012 og frem er bekæmpelsen udført af frivillige, der udelukkende fiskede med

krebseruser og med Randers Kommune som organisator. I alt er der fjernet ca. 415.000 stk.

signalkrebs i løbet af de 10 år, svingende fra 13.744 stk. i 2012 til 111.377 stk. i 2018. Der er

ikke fisket med samme intensitet i alle årene, hvilket kan forklare noget af udsvingene mellem

årene. Men overordnet er udviklingen gået i retning af større fangster pr. redskab gennem

perioden.

Foruden at beskrive status for forekomst af signalkrebs i Alling Å, kan kortlægningen i 2018 give

svar på, om formålene med bekæmpelsesprojektet: i) at udrydde bestanden af signalkrebs, eller

hvis det ikke var muligt, alternativt ii) at begrænse bestandstætheden og forhindre yderligere

spredning blev opnået.

Resultaterne af moniteringen i 2018 viste en betydelig ekspansion i den del af Alling Å’s

hovedløb, hvor der lever signalkrebs, fra ca. 9 km i 2008 til ca. 36 km i 2018. I 2008 blev der

også fundet signalkrebs på de nederste ca. 8 km af tilløbet Skader Å, de blev genfundet i 2018

uden yderligere spredning. I 2018 blev der foruden ovenævnte også fundet forekomst af

signalkrebs i tilløbene Brusgaard Møllebæk (nederste 5,8 km), Rosenholm Å (nederste ca. 8

km) og Vejle Å (nederste ca. 1,8 km). Ud af å-systemets i alt ca. 150 km vandløbsstrækning, er

udbredelsen således steget fra ca. 11 % i 2008 til 38,5 % i 2018. Samtidig er den

gennemsnitlige fangst pr. ruse (CPUE) steget fra 0,94 stk. i 2008 til 5,32 stk. i 2018.

Gennemsnitsstørrelsen på signalkrebs i fangsten faldt fra 9,7 cm i 2008 til 9,3 cm i 2018

(hanner) og 9,4 cm i 2008 til 8,4 cm i 2018 (hunner). Kønsfordelingen i fangsten var ca. 1:1 i

2008, mens den i 2018 var 1 hun pr. 6,5 hanner. Ændringerne i gennemsnitsstørrelse vurderes

især, at skyldes det intensive fiskeri i årene 2009-2018. Ændringen i kønsfordeling mellem 2008

og 2018 vurderes primært at skyldes, at parringstiden i 2018 begyndte før moniteringen var

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

færdig. En efterfølgende kontrol udført i august 2019 på en strækning i hovedløbet viste en

kønsfordeling meget tæt på 1:1.

En analyse af sammenhængen mellem fangst af signalkrebs og fysisk/kemiske og biologiske

variable på de undersøgte lokaliteter peger på, at signalkrebs foretrækker steder med leret til

sandet substrat, jævn/god strøm, vanddybde over ca. 50 cm, en del vedligeholdelse og god

beskygning af kanterne med lav vegetation.

Det konkluderes, at signalkrebsen i Alling Å i perioden 2008 til 2018 som forventet har spredt

sig til meget store dele af Alling Å-systemet, samt at formålene med bekæmpelsesprojektet

2009-2011 ikke er blevet opfyldt.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

1. Indledning

Denne rapport beskriver resultaterne af en monitering, af udbredelsen af krebs i Alling Å-

systemet (Figur 1) udført i efteråret 2018. Moniteringen i 2018 blev gennemført som opfølgning

på en tilsvarende monitering af krebs i Alling Å foretaget i 2008. Moniteringen i 2008 er

publiceret i rapporten Skov m.fl. (2009): Udbredelse og bekæmpelse af signalkrebs

(Pacifastacus

leniusculus)

i Alling Å - Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag. I denne

rapport fokuseres der derfor på både at beskrive og analysere resultaterne fra moniteringen af

krebs i 2018, og ikke mindst at sammenligne med resultaterne fra 2008 og beskrive den

udvikling, der er sket i løbet af de 10 år, der er gået.

Figur 1. Alling Å’s vandsystem, beliggende på Djursland syd og øst for Randers. En række

sidegrene til åen samt Grund Fjord, hvori åen udmunder er navngivet. Den røde oval angiver stedet

for det første fund af signalkrebs i Alling Å i 2005.

1.1 Baggrund for moniteringen

Signalkrebs blev første gang fundet i Alling Å-systemet i 2005 i forbindelse med elektrofiskeri på

den strækning af åens hovedløb, der forløber omkring Clausholm Slot (Skov m.fl. 2009) (Figur

1). Fundet i 2005 blev offentliggjort i 2007. I 2008 tog Randers Kommune kontakt til DTU Aqua

for at få faglig bistand til at gennemføre en monitering af krebs med det formål at kortlægge

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

udbredelse og bestandstæthed af signalkrebs samt eventuelle flodkrebs (Astacus

astacus)

Alling Å-systemet. Herudover ønskede de fire kommuner, som åen gennemløber (Randers,

Favrskov, Norddjurs og Syddjurs) samt Skov- og Naturstyrelsen også DTU Aquas rådgivning

omkring en evt. bekæmpelse af signalkrebs i å-systemet.

Efter kortlægning af udbredelsen af krebs i Alling Å i 2008 besluttede de fire kommuner

sammen med Skov- og Naturstyrelsen at iværksætte et projekt til bekæmpelse af signalkrebs

ved fiskeri. Dette fiskeri er fortsat frem til 2018. Moniteringen i 2018 har derfor også til formål at

vise, om et af formålene med bekæmpelsesprojektet: i) udryddelse af bestanden af signalkrebs,

eller alternativt ii) at reducere tætheden af krebs og forhindre yderligere spredning, er blevet

opfyldt.

1.2 Hvorfor er signalkrebsen uønsket i Danmark?

Signalkrebs betragtes i EU (og herunder i Danmark) som en invasiv art, dvs. at det er en

fremmed eller indslæbt art, som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet

(Miljøstyrelsen 2019a). Dette kan eksempelvis være en specifik negativ påvirkning på den

hjemhørende art flodkrebs eller en bredere negativ påvirkning på andre dele af de økosystemer,

signalkrebsen optræder i.

1.2.1 Effekter på flodkrebs

Signalkrebsens invasive egenskaber kan til dels tilskrives, at signalkrebs kan være rask

smittebærer af den ligeledes invasive parasitiske ægsporesvamp krebsepest (Aphanomyces

astaci),

som er dødelig for Europas hjemmehørende krebsearter, herunder den i Danmark

eneste hjemmehørende ferskvandskrebs, flodkrebsen (Miljøstyrelsen, 2017). Herudover peger

videnskabelige studier fra bl.a. Sverige og Finland på, at signalkrebs over tid udkonkurrerer den

hjemhørende flodkrebs, hvis de to arter lever i samme område, også selvom der ikke udbryder

krebsepest i området (Söderbäck, 1995; Westman m.fl., 2002; Olsson m.fl., 2009). Mulige

forklaringer på dette er, at signalkrebsen er flodkrebsen overlegen på flere

konkurrencemæssige parametre, heriblandt:

Signalkrebs bliver typisk tidligere kønsmodne (hunner i deres 3. sommer og hanner i

deres 2. sommer) end flodkrebs (hunner i deres 4. sommer og hanner i deres 3.

sommer) (Abrahamsson, 1971).

Signalkrebs har større fekunditet end flodkrebs, dvs. signalkrebs producerer flere æg

pr. kønsmoden hun end flodkrebs (Söderbäck, 1995). En undersøgelse har vist, at det

kan være op imod 90 % flere æg pr. hun (Abrahamsson, 1971).

Signalkrebs vokser hurtigere end flodkrebs (Abrahamsson, 1971; Söderbäck, 1995).

Abrahamsson (1971) konkluderer dog, at den langsommere væksthastighed hos

flodkrebs også kan skyldes fødekonkurrence i den undersøgte population, såvel som

artsspecifik væksthastighed. Men laboratorieforsøg har understøttet, at signalkrebs har

hurtigere vækst end flodkrebs.

Signalkrebs har et højere aktivitetsniveau i de lyse timer end flodkrebs, samtidig med at

de 2 arter er lige aktive efter mørkets frembrud (Styrishave m.fl. 2007). Dette indikerer,

at signalkrebs kan være aktive en større del af døgnet end flodkrebs, hvilket igen kan

betyde, at signalkrebs kan søge føde i længere tid end flodkrebs. Endvidere har

signalkrebs i forsøg vist sig at kunne håndtere føde hurtigere end hvidklokrebs

(Austropotamobius

pallipes)

(Haddaway m.fl. 2012). Dette er dog ikke undersøgt i

forhold til flodkrebs.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Signalkrebs har en bredere økologisk niche end flodkrebs, herunder er den mindre

specialiseret i sine krav til habitat og fødeudbud end flodkrebsen (Olsson m.fl. 2009).

Signalkrebs kan være aktive ved en lavere temperatur end flodkrebs, hvilket betyder, at

de kan søge føde og vokse i en større del af året (Flint 1977; Karjaleinen m.fl., 2015).

Signalkrebs har i laboratorieforsøg vist sig at kunne dominere over flodkrebs

(Söderbäck, 1995), f.eks. ved at signalkrebs optager skjulesteder og derved tvinger

flodkrebs til at klare sig uden skjul.

Dér hvor de to arter lever sammen, har signalkrebs i overensstemmelse med

ovennævnte vist sig at have signifikant færre skader (f.eks. manglende kløer) end

flodkrebs (Söderbäck, 1995; Westman m.fl., 2002). Dette tyder på, at signalkrebs ofte

"vinder over” flodkrebs ved fysiske konfrontationer.

Det er overvejende sandsynligt, at signalkrebs kan opnå højere bestandstæthed end

flodkrebs grundet, den tidligere kønsmodning, højere fekunditet og hurtigere vækst

(Söderbäck, 1995; Abrahamsson, 1971).

Herudover kan hanner af signalkrebs muligvis parre sig med hunner af flodkrebs med det

resultat, at deres æg forbliver ubefrugtede og dermed går tabt (Söderbäck, 1995; Westman

m.fl., 2002). Hvis tætheden af signalkrebs i et område er større end tætheden af flodkrebs,

antages det, at risikoen for inter-specifik parring kan øges (Westman m.fl., 2002).

1.2.2 Effekter på det øvrige økosystem

Signalkrebs kan også have negativ påvirkning på andre elementer i et økosystem. Ved

videnskabelige forsøg i kunstige damme, hvori det er tilstræbt at skabe så naturlignende sø-

forhold som muligt, blev det konkluderet, at signalkrebs drastisk kan reducere biomassen af

blødskallede ferskvandssnegle, hhv.

Lymnaea stagnalis

Peregriana peregra

(Nyström m.fl.,

1999). Bestanden af vandbænkebidere (Asellus

aquaticus)

påvirkes også negativt af

signalkrebs (Nyström m.fl., 1999) ligesom vandplanter kan reduceres i biomasse ved

tilstedeværelse af signalkrebs, heriblandt stivhåret kransnål (Chara

hispida)

(Nyström m.fl.,

1999), som signalkrebs fouragerer på. I forsøgene reducerede flodkrebs også biomassen af de

ovennævnte arter, men i mindre grad ved samme antal og størrelsesfordeling af de 2

krebsearter (Nyström m.fl., 1999).

Yngel af ørred (Salmo

trutta)

synes også at kunne blive forstyrret af tilstedeværelsen af

signalkrebs. Således viste en engelsk undersøgelse, at tætheden af ørred (yngel og juvenile) i

et lille vandløb i Yorkshire var signifikant lavere på en strækning af vandløbet, hvor der var en

høj tæthed af signalkrebs end på strækningerne både op- og nedstrøms herfor, hvor tætheden

af signalkrebs var lav (Peay m.fl. 2009).

Signalkrebs kan også påvirke vandmiljøernes fysiske forhold, herunder ved at grave dybe huller

i brinkerne ved vandløb (Souty-Grosset m.fl., 2006; Kozák m.fl. 2015). Hullerne tjener som skjul

for krebsene, og hvis bestanden af signalkrebs i et vandløb er tæt, betyder det, at brinkerne

bliver fyldt med huller (Souty-Grosset m.fl 2006). Stærkt perforerede brinker er også fundet i

Alling Å (Figur 2). Hulegravningen kan lede til, at brinkerne bliver ustabile og skrider sammen i

større grad end brinker uden hulegravning. Sammenskridningen kan føre til øget sandvandring,

som er til skade for vandløbets øvrige fauna, eksempelvis ved at sandet kan tildække

ørredernes gydebanker og ultimativt reducere ørredernes gydesucces (Naturstyrelsen 2019)

(Figur 2).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Flodkrebs påvirker ligesom signalkrebs de økosystemer, de lever i, eksempelvis ved at

reducere biomassen af visse invertebrater eller vandplanter (Nyström m.fl., 1999, Doherty-Bone

m.fl., 2019). Men da det, som nævnt tidligere, er overvejende sandsynligt, at signalkrebs kan

opnå højre bestandstæthed end flodkrebs grundet højere fekunditet, hurtigere vækst m.m., vil

påvirkningen af det øvrige økosystem blive tilsvarende større end den påvirkning, en naturlig

bestand af flodkrebs har (Doherty-Bone m.fl., 2019).

Figur 2. Brink i Alling Å april 2019 med mange huler gravet af signalkrebs. Bemærk at der er huler

både over og under vandoverfladen. Øverst til højre i billedet et stykke brink, der er skredet ud og

under nedbrydning. Foto Søren Berg.

1.3 International forpligtelse

Ud over behovet for at beskytte naturlige hjemmehørende arter og akvatiske økosystemer, har

Danmark som nation forpligtigelse til at bekæmpe eller begrænse udbredelsen af invasive arter.

Det Europæiske Råd og EU-parlamentet har vedtaget forordning nr. 1143/2014 af 22. oktober

2014 om "Forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke-

hjemmehørende arter i EU". Forordningen kræver bl.a., at det enkelte medlemsland indfører

foranstaltninger til at holde invasive arter, der allerede er vidt udbredte, under kontrol

(Miljøstyrelsen 2019b).

I forbindelse med EU-forordning Nr. 1143/2014 er en liste over særligt invasive arter i EU blevet

offentliggjort. Som udgangspunkt er det forbudt at i) indføre, ii) sælge, iii) dyrke eller opdrætte,

iv) anvende, v) udslippe eller udsætte arter på denne liste (Miljøstyrelsen, 2019b).

Signalkrebs er opført på listen, og da arten i dag må betragtes som vidt udbredt i Danmark

(signalkrebs findes i mange af vores store vandløbssystemer, herunder Gudenåen, Karup Å,

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Suså, Skjern Å m.fl. (Søren Berg, upublicerede data)), er Danmark dermed forpligtigede til at

indføre foranstaltninger til at holde arten under kontrol (Miljøstyrelsen, 2019b).

1.4 Formål

Formålet med denne rapport er således at:

kortlægge udbredelsen af signalkrebs og flodkrebs i Alling Å i 2018 og herunder at

beskrive køns- og størrelsesstruktur i bestanden.

beskrive ændringer i udbredelse, relativ tæthed og størrelsesfordeling af signalkrebs i

perioden 2008-2018.

undersøge, hvilke habitattyper signalkrebsen foretrækker gennem en analyse af

sammenhæng mellem forekomst/ikke forekomst af krebs og specifikke fysiske og

biologiske forhold i vandløbet.

opsummere omfanget af 10 års bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet og

vurdere, hvilken effekt bekæmpelsen har haft på bestanden.

I denne rapport præsenteres og anvendes i udstrakt grad data fra moniteringen i 2008, som

tidligere er publiceret i Skov m.fl. (2009). Der henvises ikke til Skov m.fl. (2009) hver gang disse

data anvendes.

Endvidere beskrives i det efterfølgende afsnit forløb og resultater af bekæmpelsesprojektet

gennem perioden 2009-2018. Dette afsnit er primært baseret på Iversen (2011), Iversen m.fl.

2011 og Vindum (2012-18).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

2. 10 års bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-

systemet

Som nævnt i indledningen er der siden 2009 iværksat en række initiativer til at bekæmpe

bestanden af signalkrebs i Alling Å, herunder er anvendeligheden af forskellige metoder

undersøgt. Disse tiltag og resultaterne deraf beskriver vi i dette afsnit.

2.1 Bekæmpelsesprojekt 2009-2011

Efter udgivelsen af Skov m.fl. (2009), blev det af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs

kommuner samt Skov- og Naturstyrelsen i fællesskab besluttet at iværksætte et projekt til

bekæmpelse af signalkrebsen med det primære formål at få udryddet arten i Alling Å-systemet

og, hvis dette ikke var muligt, at begrænse dens videre spredning og reducere tætheden mest

muligt (Iversen m.fl.2011). Projektet forløb i perioden 1. juni 2009 til 1.november 2010. Der blev

indgået aftale med Danmarks Center for Vildlaks (DCV) om den praktiske udførelse af projektet.

Udover DCV var også en mindre gruppe frivillige personer tilknyttet bekæmpelsesprojektet.

I perioden maj-juli 2011 udførte DCV et selvstændigt bekæmpelsesprojekt for Randers,

Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i samarbejde med seks frivillige.

2.1.1 Metoder til bekæmpelse 2009-10

Den primære bekæmpelsesmetode var intensivt rusefiskeri. Ydermere blev der, bl.a. på

baggrund af anbefalinger i Skov m.fl. (2009), afprøvet en række andre metoder til bekæmpelse,

herunder: elektrofiskeri, fiskeri med kraftige håndholdte fiskenet, udlægning af skjulfælder,

udsætning af hhv. aborrer og opdrættede ål (biomanipulation ved prædation på signalkrebsens

yngel) samt udtørring og opgravning af et antal søer, der ligger nær eller i direkte forbindelse

med Alling Å-systemet. Endelig blev der udsat 5000 stk. flodkrebs for at styrke den svage

bestand i åen og give de resterende signalkrebs konkurrence.

Elfiskeri

viste sig at være ineffektivt under de givne forhold, dels fordi vandet i åerne i de fleste

tilfælde var for uklart til at se krebs, og dels fordi paralyserede krebs ikke søgte mod anoden –

nærmere tværtimod (Iversen m.fl. 2011).

Håndholdte fiskenet og skjulfælder.

Det var muligt at fange signalkrebs med håndholdte

fiskenet. Den 2. juli 2009 blev der på 20 meter af Alling Å på strækningen ved Clausholm Slot,

fanget i alt 355 signalkrebs på den måde (Iversen m.fl. 2011). Metoden blev vurderet af DCV til

at være et udmærket supplement til rusefiskeriet, bl.a. fordi man med fiskenet fanger små

størrelser af krebs, der ikke kan fanges i ruser (Iversen m.fl. 2011). Skjulfælderne fangede kun

ganske få krebs (0-2 krebs pr. fælde) og havde bl.a. det problem, at de blev fyldt med sand og

organisk materiale, hvilket gjorde, at krebs kun i beskedent omfang tog ophold i dem (Iversen

m.fl. 2011).

Biomanipulationen

blev vurderet til ikke at have større effekt, da både ål (3000 stk. udsat 9.

juni 2010) og aborrer (3000 stk. udsat maj-juni 2010) forholdsvis hurtigt forsvandt fra vandløbet

(Iversen m.fl. 2011). Der blev elfisket 2 gange efter de udsatte fisk (hhv. 26. juni og 7. okt. 2010)

med det formål at undersøge fiskenes maveindhold. Ved første runde elektrofiskeri blev der

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

fanget aborrer, der havde spist yngel af signalkrebs, mens de undersøgte ål havde tomme

maver. Ved 2. befiskning af samme å-strækning var fangsten dog så lav (1 aborre og ingen ål

på en 500-meter strækning af Alling Å), at fiskene blev vurderet til at have forladt området

(Iversen m.fl. 2011).

Udsætning af flodkrebs.

I løbet af maj-september 2010 blev der udsat 5000 flodkrebs i Alling

Å-systemet. Det bemærkes i fangst-afrapporteringen fra 2014, at der ikke længere ses

flodkrebs i området (Vindum 2012-2018). Det kan tyde på, at der i årene 2011-2013 er blevet

fanget (og herefter genudsat) flodkrebs i området - selv om det ikke specifikt er nævnt. Der ses

herefter ikke flodkrebs i fangsterne frem til 2017, hvor bekæmpelsesområdet udvides til bl.a. at

omfatte strækningen ned til udmundingen af Alling Å i Grund Fjord. I 2017 og 2018 fanges der

hhv. 368 og 194 flodkrebs ved de frivilliges bekæmpelsesfiskeri (Vindum 2012-2018).

Udtørring og opgravning af søer

beliggende nær eller som led i Alling Å-systemet havde ikke

den ønskede effekt, da der ganske kort tid efter behandlingen igen blev fanget signalkrebs i

søerne.

En nærmere beskrivelse af disse pilot-bekæmpelsesprojekter findes i Iversen m.fl. (2011).

2.2 Bekæmpelsesfiskeri 2011-2018

På baggrund af erfaringer fra pilot-bekæmpelsesprojekterne (Iversen m.fl. 2011), blev det

besluttet at fortsætte bekæmpelsen. Den primære metode skulle herefter være fiskeri med

krebseruser, evt. suppleret med manuel indfangning med fiskenet. Det sidste synes dog ikke at

være ført ud i livet i nævneværdigt omfang (Vindum 2012-2018).

I 2011 udførte DCV bekæmpelse i samarbejde med fire frivillige i perioden fra 2. maj til 9.

september (DCV dog kun til 28. juli). Der blev fisket med ruser i hovedløbet samt i Skader Å og

Alling Bæk. Endvidere blev der på 4 datoer fisket med ketcher af de frivillige (Iversen 2011).

Fra 2012 og frem til og med 2018 er bekæmpelsen udelukkende foretaget af frivillige personer

ledet af Randers Kommune. Dette arbejde er fortsat i 2019-2020. Bekæmpelsen foregår med

krebseruser, som ejes af Randers Kommune (Knud Erik Vindum, upubliceret). Fiskeri med

krebseruser kræver en dispensation fra fiskeriloven og en sådan er blevet indhentet hos

Fiskeristyrelsen hvert 2. år siden bekæmpelsens begyndelse. Behovet for dispensation skyldes

regler vedtaget i forbindelse med genopretningsplanerne for den europæiske ål, for at undgå, at

krebseruser kan bruges til ålefangst.

Alle indfangede signalkrebs blev aflivet. De frivillige fiskere beholder de signalkrebs, de har lyst

til at spise. Resten bliver samlet hos Randers Kommunes projektkoordinator, hvorefter de bliver

afhentet af AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, der anvender krebsene som foder til

parkens dyr. AQUA Akvarium og Dyrepark er godkendt af Miljøstyrelsen som modtagestation

for invasive arter.

I forbindelse med bekæmpelsesfiskeriet er der bl.a. registret følgende pr. år: antallet af fangede

signalkrebs, hvor mange ruser der er blevet benyttet og, hvor mange fiskere der har været

tilknyttet projektet (Tabel 1). I årene 2015-2018 blev det endvidere registret, hvor stor bifangst af

andre arter (fisk, padder, pattedyr m.m.), der har været i ruserne. Resultaterne for udvalgte arter

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

er vist i tabel 1, øvrige bifangster omfattede arterne aborre, skalle, hundestejle og gedde

(Vindum 2012-18).

Tabel 1. Antal fiskere, antal anvendte ruser og antal fangne signalkrebs i Alling Å-systemet i

perioden 2009 til 2018. Endvidere registreret bifangst af udvalgte arter i perioden 2015-2018 (Data

fra Iversen m.fl. 2011 og Vindum 2012-2018). I 2012 og 2013 mangler der oplysninger om antal

fiskere. * inkl. 4235 signalkrebs fanget med ketcher, heraf ca. 4000 stk. yngel.

Antal

Fiskere

Ruser

Signalkrebs

Rotter/mosegrise

Frøer

Ål

Ørred

Årstal 2009-10

80-160

52.879

2011

80-150

2012

100

2013

115

2014

22.076

2015

138

30.056

2016

185

62.622

313

2017

281

72.699

2018

201

111.377

26.333* 13.744 23.905

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

3. Metode – moniteringsfiskeri 2018

For at undersøge den nuværende udbredelse og tæthed af signalkrebs forsøgte vi, i det omfang

det var muligt, at anvende samme fremgangsmåde som ved undersøgelsen i 2008 (Skov m.fl.

2009). Der blev derfor udført systematisk rusefiskeri i hele Alling Å’s vandsystem efter følgende

metode (Skov m.fl. 2009):

I Alling Å’s hovedløb blev der fisket med én ruse pr. 200 m vandløb fra udspring til

udløb.

I sidegrenene til Alling Å blev der fisket med 4 ruser ved hver vejbro efter følgende

mønster: 1 stk. umiddelbart opstrøms broen, 1 stk. 200 m opstrøms broen, 1 stk. 50 m

nedstrøms broen og 1 stk. 250 m nedstrøms broen.

Alle ruser blev sat den ene dag og røgtet den næste (Figur 3 og 4).

Den præcise placering af hver enkelt ruse blev valgt på stedet ud fra en subjektiv

vurdering af, hvor fangstchancen var størst.

Hver ruses placering blev registreret med GPS. Desuden blev en række fysiske og

biologiske data for vandløbets beskaffenhed på lokaliteten noteret.

På vandløbsstrækninger, hvor vanddybden var for lav til, at en ruse kunne sættes, blev

der ikke fisket, mens øvrige data blev registreret.

Ruserne blev monteret med skalle (Rutilus

rutilus)

som madding.

Der blev ved moniteringen i 2018 benyttet en lidt anden type ruse end ved moniteringen i 2008

(model: "August"). Begge har grundlæggende samme konstruktion. De er fremstillet i plast, men

afviger lidt fra hinanden i dimensioner. Rusen i 2018 var importeret fra Kina, men svarer i

dimensioner til den såkaldte "Skåne-tejnen" (Tabel 2 og Figur 3). I Skåne-tejnen ligger

maddingen i en "maddingsboks" inde i rusen. Krebsene har dermed sværere ved at få fat i den

end, hvis maddingen blot hægtes fast på en klemme inde i rusen, som det er tilfældet i

”August”.

Tabel 2. Dimensioner på de to modeller krebseruser anvendt ved moniteringen i 2008 og 2018.

Model

Dimensioner

Længde

Bredde (eller diameter)

Højde

Tremmetykkelse (langsgående)

Lysning ml. tremmer (min-max)

Tykkelse tværribber

Fangståbninger (antal)

Form

Diameter / Højde

Bredde

August

(2008)

640 mm

220 mm

7 mm

12 mm

Rund

60 mm

Skåne-tejnen

(2018)

555 mm

329 mm

245 mm

7 mm

7-15 mm

8,5 mm

Halvcirkel

51 mm

91 mm

Ved røgtningen blev det på feltskema noteret, hvorvidt der var fanget krebs, herunder, om der

var fanget flodkrebs. Fangsten blev optalt, kønsbestemt og længden målt fra pandetornen til

midterste haleviftes bagkant nedrundet til nærmeste hele cm. Denne målemetode afviger fra

2008, hvor krebsene blev målt til nærmeste millimeter nedad.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Figur . De to typer krebseruser benyttet ved moniteringen i hhv. 2008 (tv) og 2018 (th). Fotos

Søren Berg.

Herudover blev der noteret en række fysiske og biologiske forhold ved den enkelte ruses

placering, nemlig: dybde, strømforhold, bundsubstratets struktur, skjulemuligheder,

dominerende plantedække (vandplanter/rørsump), vandløbets vedligeholdelsesgrad og

beskygning af vandløbet (Bilag 1). Alle parametre, med undtagelse af dybde, blev bedømt

visuelt.

Det blev også noteret, hvilken dato den enkelte ruse blev røgtet og hvilken gren af å-systemet

rusen blev sat i. Hver enkelt ruses præcise placering blev logget med en GPS navigator

(Garmin GPS 72®). Alle de ovenstående oplysninger blev koblet til hver enkelt ruse, som også

fik tildelt et stationsnummer (waypoint nummer fra GPS'en).

3.1 Databehandling og statistik

Ved analyse af forskelle i længde og kønsfordeling er data inddelt i flere fangstgrupper; en

fangstgruppe for hver enkelt tilløb, en fangstgruppe for hovedløbet og en samlet fangstgruppe

for hele Alling Å-systemet.

Krebs fanget i tilløbet Vejle Å indgår kun i de statistiske beregninger under fangstgruppen "Hele

Alling Å-systemet", da gruppen isoleret set (6 individer) er for lille til at indgå selvstændigt i

statistiske sammenligninger med andre grene af Alling Å-systemet.

3.1.1 Kønsfordeling

Kønsfordelingen er opgjort i hhv. 2008 og 2018 samt ved prøvefiskeriet i hovedløbet august

2019.

Kønsfordeling imellem to fangstgrupper af signalkrebs (f.eks. fangster fra to vandløbsgrene,

-tests.

Moniteringen forløb i 2008 fra 2. til 26. september og i 2018 fra 14. september til 21. oktober.

Det er muligt, at parringstiden i modsætning til 2008 satte ind i løbet af moniteringen i 2018.

-test for om der er statistisk forskel på kønsfordelingen i fangsten

udelukkende i september måned i hhv. 2008 og 2018. Endvidere blev der udført prøvefiskeri

27.-28. august 2019 for at undersøge kønsfordeling på et tidspunkt, hvor fangsten forventes at

være kønsneutral (Bergquist m.fl. 2005).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

3.1.2 Størrelse – længde

For at kunne sammenligne længderne på de indfangede krebs i hhv. 2008 og 2018 er

længderne fra 2008 rundet ned til nærmeste hele centimeter. Gennemsnitslængden for de

forskellige fangstgrupper er sammenlignet ved en T-test.

3.1.3 CPUE

CPUE "Catch

Per Unit Effort”

(eller: fangst pr. indsatsenhed), angiver i nærværende rapport:

gennemsnitlig fangst pr. ruse pr. nat. Begrebet bruges for indirekte at kunne sige noget om

tætheden af krebs i et givet område, da fangsten pr. ruse antages at blive påvirket af tætheden

af krebs på den strækning, hvor rusen fisker.

3.1.4 Habitatanalyse

Habitatanalysen er beregnet efter Sempeski og Gaudin (1995):

C(x,i) = (Ni / Nt) / (Fi / Ft)

hvor

C (x,i): et mål for præference for en given habitatvariabel

Ni / Nt: antal ruser m. fangst ved en given habitatvariabel (f.eks. et bestemt bund-substrat) /

totalt antal ruser m. fangst ved alle habitatvariabler indenfor kategorien (f.eks. kategorien

"bundsubstrat")

Fi / Ft: antal ruser (med og uden fangst) ved en given faktor / total antal ruser ved kategorien.

Denne værdi er udregnet for alle habitatvariabler under hver kategori: bundsubstrat,

strømforhold, vedligeholdelsesgrad, skjulforhold, beskygning, dominerende planter og

vanddybde (Tabel 3).

Tabel 3. De analyserede variable og de respektive kategorier i habitatanalysen. Gråt felt: ikke brugt.

Variabel

Bundsubstrat

Strømforhold

Vedligeholdelsesgrad

Blød

Stille - svag

Ikke

vedligeholdt

Inddeling i kategorier / faktorer

Leret

Jævn

Miljøvenligt

Sandet

God

Hårdhændet

Underskårne

Skjulforhold

Ingen

Nedhængende

bredvegetation

Kantvegetation +

Enkelttræer/buske

Pindsvineknop

46-85

Trærødder

brinker +

nedhængende

bred-vegetation

Beskygning

Dominerende plante

Vanddybde (cm)

Ingen

vegetation

10-45

Hegn

Siv

86-125

Skov

Tagrør

126-180

Groft (sten/grus)

Frisk

C(x,i)-værdierne er herefter normaliseret til 1, således at hver faktor får en indeksværdi imellem

0 og 1, der viser signalkrebsens præference for den pågældende habitatvariabel. Hver kategori

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

er afbildet i et stregdiagram indeholdende en score fra de respektive faktorer. Betydningen af

hver score er bedømt visuelt som værende mere/mindre betydende jo større forskel, der er til

de øvrige kategorier for den pågældende faktor.

Habitatanalysen er udelukkende foretaget på baggrund af registreringer fra hovedløbet af Alling

Å. Dette skyldes, at fangsten i sidegrenene til Alling Å er vurderet som værende for små og

spredte til at kunne give repræsentative data omkring signalkrebsens habitatpræferencer.

For at afgøre om fangsten af signalkrebs er korreleret med arealet af vandløbets bund er

forholdet imellem disse to faktorer udregnet for 3 delstrækninger a 400 meter, hver befisket med

3 krebseruser i Alling Å’s hovedløb. Bredden af vandløbet er målt via det interaktive kort fra

www.krak.dk.

Figur . Røgtning af krebseruse i Alling Å. Foto Søren Berg.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

4. Resultater - bestandsudvikling 2008-2018

Under moniteringsfiskeriet, der foregik i perioden 14. september - 21. oktober 2018, blev i alt

269 stationer i Alling Å-systemet besøgt (Figur 5). Af disse kunne 259 stationer befiskes med

ruser, på de 10 sidste var vanddybden for lav til at rusen kunne sættes under vand. Fiskeriet

resulterede i fangst af i alt 1378 signalkrebs. Fangsten af signalkrebs var størst i hovedløbet af

Alling Å, hvor der blev fanget signalkrebs fra lidt opstrøms landsbyen Erslev til udløbet i Grund

Fjord, en strækning på cirka 36 km (Figur 5). Udover i hovedløbet blev der fanget signalkrebs i

tilløbene Brusgård Møllebæk, Skader Å, Skørring Å/Rosenholm Å og Vejle Å. Der blev ikke

fanget signalkrebs i de øvrige undersøgte tilløb (Hejbæk, Oksenbæk og Tøjstrup Bæk). Tabel 4

viser en oversigt over, hvor mange signalkrebs der blev fanget i de enkelte dele af Alling Å-

systemet i hhv. 2008 og 2018 samt fordelingen imellem hanner og hunner i fangsterne. Der blev

ikke fanget flodkrebs i forbindelse med moniteringen.

Tabel 4. Den samlede fangst i antal og procent af signalkrebs hanner og hunner i de enkelte

vandløbsgrene under moniteringsfiskeriet i henholdsvis 2018 og 2008.

Hanner

Antal

Vandløbsgren

Hovedløbet

Brusgård

Møllebæk

Vejle Å

Rosenholm Å

Skader Å

Hele Alling Å

2018

1123

1196

2008

Procent

2018

90,3

52,6

54,4

56,7

86,8

2008

44,7

78,6

47,1

Antal

2018

121

182

2008

105

108

Hunner

Procent

2018

9,7

47,4

45,6

43,3

13,2

2008

55,3

21,4

52,9

Samlet

antal

2018

1244

1378

2008

190

204

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Figur . Udbredelse og fangst af signalkrebs i Alling Å-systemet 2018 (øverst) og 2008 (nederst,

fra Skov m.fl. 2009). Cirklernes størrelse angiver antallet af krebs pr. ruse. Sorte prikker

ruser uden fangst.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

4.1 Spredning af signalkrebs fra 2008 til 2018

4.1.1 Hovedløbet

Fra 2008 til 2018 har signalkrebsen spredt sig cirka 18 km i nedstrøms retning fra Sjellebro til

udløbet i Grund Fjord. Dette giver en spredningshastighed på cirka 1,8 km om året.

I samme periode har signalkrebsen spredt sig cirka 7,2 km i opstrøms retning fra omkring

udmundingen af Brusgård Møllebæk og opstrøms til omkring Hinge (2 stk. signalkrebs, der blev

fanget ca. 1,6 km længere opstrøms, er dog ikke medregnet). Dette giver en

spredningshastighed på cirka 720 meter om året.

4.1.2 Spredning i Alling Å’s sidegrene

I Vejle Å er der fanget signalkrebs på strækningen fra udmundingen i Alling Å og opstrøms til

vejbroen, der går hen over Vejle Å, lidt sydøst for Auning - en strækning på cirka 1,8 km.

I Rosenholm Å er der fanget signalkrebs på strækningen fra udmundingen i Alling Å og

opstrøms til øst for Skørring (vejbroen ved Ridsegård) - en strækning på cirka 8 km.

I Skader Å er der ikke fanget signalkrebs længere opstrøms i åen end ved moniteringen i 2008.

Dvs. til omkring vejbroen ved Korslund, vest for Knagstrup, ca. 8 km fra udmundingen.

I Brusgård Møllebæk er der fanget signalkrebs på strækningen fra udmundingen i Alling Å og

opstrøms til Kirkevad Bro lidt sydøst for Paderup - en strækning på cirka 5,8 km.

4.2 Kønsfordeling

Tabel 4 viser den procentvise fordeling mellem hanner og hunner i den samlede fangst af

signalkrebs samt antallet af disse i de enkelte vandløbsgrene.

4.2.1 Forskelle i kønsfordelingen pr. ruse 2018

Kønsfordelingen i fangsten fra hovedløbet var signifikant forskellig fra kønsfordelingen i

fangsten fra Rosenholm Å ( 2=91,2; df=1; N=1323; P<0,05). Andelen af hanner i fangsten var

størst i hovedløbet (Tabel 4).

Andelen af hanner i fangsterne fra hhv. Brusgård Møllebæk og Skader Å var på ca. samme

niveau som i Rosenholm Å, men fangsterne var for få til at lave en statistisk sammenligning

med fangsten i hovedløbet (Tabel 4).

4.2.2 Kønsfordeling iblandt signalkrebs i Alling Å-systemet i 2008

Kønsfordelingen i fangsten fra hovedløbet var signifikant forskellig fra Skader Å (

N=204; P<0,05) med overvægt af hunner i hovedløbet og af hanner i Skader Å.

=6,0; df=1;

4.2.3 Udvikling i kønsfordelingen 2008-2018

Der blev konstateret en ændring i kønsfordelingen i fangsten i dele af Alling Å-systemet fra

2008 til 2018:

Andelen af hanner i fangsten fra hele Alling Å-systemet var højere i 2018 end i 2008

(

=187,4; df=1; N=1582; P<0,05).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Andelen af hanner i fangsten fra hovedløbet var højere i 2018 end i 2008 (

=257,4;

df=1; N=1434; P<0,05).

Der kunne ikke påvises nogen statistisk forskel i kønsfordelingen i fangsten fra Skader

Å mellem 2008 til 2018 (

=2,0; df=1; N=44; P= 0,16).

4.2.4 Udvikling i kønsfordelingen på ikke-befiskede stræk fra 2008-2018

Moniteringen i 2008 skete på en bestand, der ikke havde været udsat for fiskeri. For at

sammenligne kønsfordelingen fra 2008 med en ikke befisket bestand i 2018 er kønsfordelingen

fra hele Alling Å-systemet i 2008 sammenlignet med Rosenholm Å i 2018, da der i Rosenholm

Å ikke er udført bekæmpelsesfiskeri efter signalkrebs i årene 2009-2018. Sammenligning ved

en 2-test viser, at der i fangsten for de to grupper ikke var signifikant forskel på

kønsfordelingen ( 2=1,2; df=1; N=283; P=0,27).

4.2.5 Kønsfordeling gennem undersøgelsen 2018

Som det ses af figur 6 stiger den gennemsnitlige procentvise andel af hanner pr. ruse fra 47,8

% den 14.09.2018 til 94,2 % den 21.10.2018 – en stigning på 46,4 procentpoint over 38 dage.

Kønsfordeling over tid 2018

Gns. %-vis hanner pr. ruse

100

14.09

17.09

19.09

22.09

27.09

01.10

03.10

09.10

12.10

16.10

19.10

21.10

47,8 %

94,2 %

Dato

Figur . Den daglige procentvise andel af hanner pr. ruse i perioden 14.09 – 21.10 2018.

Der var ikke signifikant forskel (

=1,5; df=1; N=376; P=

0,214)

i kønsfordelingen ved

sammenligning af den samlede fangst fra september måned i 2018 (14. til 27. sept.) og 2008 (2.

til 26. sept.), hvilket peger på, at overrepræsentationen af hanner i fangsten i 2018 kan relateres

til, at fiskeriet inkluderede en stor del af oktober måned. Det var ikke tilfældet i 2008.

4.3 Kønsfordeling ved testfiskeri august 2019

Ved fiskeri med 26 krebsruser på strækningen fra Fløjstrup til ca. 500 m nedstrøms Rævebro

udført den 27.-28. august 2019 blev der fanget 327 signalkrebs, hvoraf 164 var hanner og 163

hunner. Kønsfordelingen viste sig således at være kønsneutral (1:1).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

4.4 Størrelse

4.4.1 Gennemsnitsstørrelse af signalkrebs i Alling Å-systemet

Tabel 5 viser gennemsnitsstørrelse af hhv. hanner og hunner i de forskellige vandløbsgrene af

Alling Å-systemet i 2018 og 2008.

Tabel 5. Gennemsnitsstørrelse af den samlede fangst af signalkrebs ved moniteringen i Alling Å i

2018 og 2008. Alle tal i cm, målt fra pandetorn til haleviftens midterste bagkant. Antal fremgår af

tabel 4. "-": ingen værdi.

Hanner

Vandløbsgren

Hovedløb

Brusgård Møllebæk

Vejle Å

Rosenholm Å

Skader Å

Hele Alling Å

2018

9,3

8,7

8,0

9,4

9,0

9,3

2008

10,9

9,6

9,9

8,1

8,8

8,0

9,2

9,1

8,4

Hunner

2018

2008

10,3

11,5

9,8

Begge køn

2018

9,2

8,7

8,0

9,3

9,0

9,2

2008

10,6

10,3

9,8

4.4.2 Sammenhæng imellem størrelse og fangststed 2018

Overordnet kunne der i 2018 ikke påvises en signifikant forskel i størrelse på de fangede krebs

afhængig af, i hvilken vandløbsgren (Hovedløb, Brusgård Møllebæk, Rosenholm Å, Skader Å)

de var fanget (One-Way ANOVA F

3,1368

=1,03; P=0,38). ANOVA-tests viste dog, at der, for de

fangede hunner, var signifikant forskel i størrelse afhængig af vandløbsgren (One-Way ANOVA

3,175

=9,5; P<0,05), imens signifikans ikke kunne påvises for hannerne (One-Way ANOVA

3,1189

=1,2; P=0,33). For at sammenligne gennemsnitslængden på fangede hunner i de enkelte

vandløbsgrene, er der udført en række t-tests (Tabel 6). Tabellen viser, at de fangede hunner er

signifikant større i hhv. Rosenholm Å og Skader Å sammenlignet med hunner fanget i

hovedløbet. I modsætning hertil er der ikke signifikant forskel på gennemsnitsstørrelsen for

hunner fanget i sidegrenene af Alling Å-systemet (Tabel 6).

4.4.3 Størrelsesudvikling fra 2008 til 2018

Figur 7 og 8 viser størrelsesfordelingen for hanner og hunner fanget i hele Alling Å-systemet i

hhv. 2008 og 2018. Som det fremgår af figur 7 og 8 er der sket en forskydning i størrelsen på

fangede krebs fra 2008 til 2018. I 2008 var længden 10 cm den hyppigst observerede længde,

hvor det i 2018 var 9 cm, der var den hyppigst observerede længde.

Tabel 6. Resultater af t-test for størrelsesforskel på hunner fra forskellige vandløbsgrene i Alling Å-

systemet 2018.

Vandløbsgren

Hovedløbet

Brusgård M. Bæk

Rosenholm Å

benyttet.

Brusgård M. Bæk

P= 0,2

Rosenholm Å

P< 0,05 (Rosenholm Å >

Hovedløbet)

P= 0,5

Skader Å

P< 0,05 (Skader Å >

Hovedløbet)

P= 0,7

P= 0,9

Blå= ingen signifikant størrelsesforskel (p > 0,05).

Grøn= signifikant størrelsesforskel (p < 0,05).

Grå felter ikke

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Antal fanget

Hanner

Hunner

2008

Længde (cm)

Figur . Størrelsesfordeling for han- og hunsignalkrebs fanget i 2008. Tal i søjlerne angiver

antal krebs fanget.

500

2018

400

Antal fanget

300

200

100

369

224

327

Hanner

Hunner

130

Længde (cm)

Figur . Størrelsesfordeling for han- og hunsignalkrebs fanget i 2018. Tal i søjlerne angiver antal

krebs fanget.

Tabel 7 viser procentvis hyppighed af forskellige længder af signalkrebs fanget i Alling Å-

systemet i hhv. 2018 og 2008. Som det ses af tabellen er andelen af signalkrebs med længde >

10 cm højere i 2008 (24 %) end i 2018 (14,5 %).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Tabel 7. Procentvis hyppighed af forskellige længder af signalkrebs af begge køn fanget i Alling Å-

systemet i 2018 og 2008.

Længde (cm)

2018

Krebs > 10 cm

0,1

0,5

9,0

20,8

29,8

25,3

9,6

4,4

0,4

0,1

14,5

Hyppighed (%)

2008

10,3

16,2

24,5

25,0

12,7

7,4

2,9

24,0

Via en T-test indeholdende størrelse på alle fangede krebs i hhv. 2008 og 2018 kunne det

påvises, at der er signifikant forskel på størrelsen af fangede krebs i Alling Å-systemet mellem

de to år (T

1572

=3,42; P<0,05).

T-tests viste ligeledes, at der var signifikant størrelsesforskel på både hunner (T

283

=-5,87;

P<0,05) og hanner (T

1288

=-3,19; P<0,05) mellem 2008 og 2018 i hele Alling Å-systemet. Både

hunner og hanner var større i 2008 end i 2018.

Nedenfor er længdefordelingen for hunner og hanner individuelt sammenlignet for de enkelte

vandløbsgrene.

4.4.4 Hunner 2008/2018

Via T-tests blev det vist, at:

hunnerne var signifikant større i hovedløbet i 2008 end i 2018 (T

222

=7,55; P<0,05),

det ikke var muligt at teste for signifikant størrelsesforskel på hunnerne i Skader Å

mellem 2008 og 2018 grundet få fangede individer,

der ikke var signifikant størrelsesforskel på hunnerne i hele Alling Å-systemet i 2008 og

i Rosenholm Å i 2018 (T

140

=-0,58; P=0,28).

4.4.5 Hanner 2008/2018

Via t-tests blev det vist, at:

hannerne i hovedløbet var signifikant større i 2008 end i 2018 (T

1204

=3,55; P<0,05),

der ikke var signifikant forskel på størrelsen af hannerne i Skader Å i 2008 og 2018

=0,29; P=0,39),

der ikke var signifikant størrelsesforskel på hannerne i hele Alling Å-systemet i 2008 og

Rosenholm Å i 2018 (T

135

=-1,03; P=0,15).

4.5 Catch per unit effort (CPUE) i Alling Å-systemet 2008-2018

CPUE (fangst pr. ruse pr. nat) i hele Alling Å-systemet blev mere end 5-doplet fra 2008 til 2018.

Stigningen var især markant i hovedløbet, hvorimod der har været en moderat øgning i tilløbet

Skader Å (Tabel 8).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Ser man alene på ruser med fangst af signalkrebs er CPUE øget fra 4,7 i 2008 (43 ruser (19 %)

med fangst) til 7,9 i 2018 (174 ruser (67 %) med fangst).

Tabel 8. CPUE i Alling Å-systemet i hhv. 2008 og 2018. *- = ingen fangst i 2008.

Hoved-

løbet fra

Hele

Alling Å

2008

2018

0,94

5,32

Hoved-

løbet

1,20

7,15

Nybro til

Rødebro

8,29

5,64

Skader Å

0,70

1,20

Brusgård

Mølle-bæk

1,73

Rosen-

holm Å

2,47

Vejle Å

På strækningen fra Nybro til Rødebro i hovedløbet var CPUE mindre i 2018 end i 2008 (Tabel

8). Det var på den strækning af å-systemet, hvor der i 2008 blev fanget flest signalkrebs (Figur

5b).

4.5.1 CPUE 2018

CPUE-værdierne fra 2018 viser, at der er en væsentlig højere tæthed af signalkrebs i

hovedløbet end i tilløbene (Tabel 8).

4.6 Habitatanalyse

Figur 9a-g viser præferenceværdierne for de enkelte fysiske/biologiske habitatvariabler.

Krebsene har overvejende præference for habitater, hvor bundforholdene ikke er hårde, hvor

strømhastigheden er jævn - god, hvor vandløbet er vedligeholdt i modsætning til naturligt, og

hvor der er en vis grad af skygge. Derimod synes tilgængeligheden af skjul (i form af

nedhængende bredvegetation, trærødder og underskårne brinker), tilstedeværelsen af

vegetation og arten af denne samt dybde ikke at have betydning.

0,8

0,6

0,4

0,2

Blød

Bundsubstrat

Leret

Sandet

Groft substrat

(stenet, gruset)

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

0,8

0,6

0,4

0,2

Stille til svag

Strømforhold

Jævn

God

Frisk

0,8

0,6

0,4

0,2

Vedligeholdelsesgrad

Ikke vedligeholdt

Miljøvenlig

Hårdhændet

0,8

0,6

0,4

0,2

Ingen

Skjulforhold

Nedhængende

bredvegetation

Trærødder

Underskårne

brinker +

nedhængende

bredvegetation

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

0,8

0,6

0,4

0,2

Beskygning

0,8

0,6

0,4

0,2

Dominerende plante

Ingen vegetation

Pindsvineknop

Siv

Tagrør

0,8

0,6

0,4

0,2

10 - 45

Vanddybde

46 - 85

86 - 125

126 - 180

Vanddybde (cm)

Figur . Resultat af analyse for habitatpræference hos signalkrebs på en skala fra 0 til 1 for

følgende variable: a) bundsubstrat, b) strømforhold, c) vedligeholdelsesgrad d) skjulforhold, e)

beskygning, f) dominerende plante og g) vanddybde (cm).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

4.7 Antal krebs fanget pr. m

vandløbsbund

Antallet af signalkrebs fanget pr. m

vandløbsbund (på 400 m vandløb, hvor der blev fisket med

3 ruser) var på samme niveau på tre forskellige strækninger i hovedløbet af åen med forskellig

bundbredde (Tabel 9 og Figur 10).

Tabel 9. Antal signalkrebs fanget på 3 strækninger af Alling Å’s hovedløb med forskellig

bundbredde. Det angivne areal er bundarealet mellem øverste og nederste ruse på hver af de tre

strækninger.

Station (Waypoint)

Gns. bredde på vandløb (m)

Areal af vandløbsbund

)

158, 159 og 160

2,93

1173

0,018

192, 193 og 194

5,83

2333

0,014

252, 253 og 254

9,80

3920

0,015

Antal signalkrebs fanget

Antal signalkrebs fanget pr. m

Figur

. Placering af stationerne 158-160, 192-194 og 252-254 i Alling Å’s hovedløb.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

5. Diskussion

Helt overordnet kan det konstateres, at to af de forudsigelser, der indledte diskussionen i Skov

m.fl. (2009) er gået i opfyldelse: i) Signalkrebs findes nu udbredt i meget store dele af Alling Å-

systemet, og ii) flodkrebsen er, om ikke helt forsvundet endnu (Vindum 2012-18), så ganske

givet på vej til at gøre det.

Under moniteringen i 2018 blev der, i modsætning til 2008, fanget signalkrebs i de tre

sidevandløb Rosenholm Å, Brusgård Møllebæk og Vejle Å (Tabel 3). I de to første i betydelig

afstand fra Alling Å’s hovedløb. Idet moniteringsfiskeriet i 2018 blev udført på samme måde

som i 2008 vurderes det, at nye forekomster i sidevandløb i 2018 såvel som den øgede

udbredelse i selve hovedløbet skyldes, at signalkrebsen som forventet har spredt sig (Peay

2001; Westman m.fl. 2002). Den registrerede udbredelse i sidevandløbene må tages med det

forbehold, at moniteringen i både 2008 og 2018 var mindre systematisk i sidevandløbene

sammenlignet med hovedløbet. Der er dog ingen grund til at antage, at eventuelt manglende

registrering af forekomst i 2018 er større end i 2008. En systematisk befiskning af sidegrenene

svarende til hovedløbet, vil kunne be- eller afkræfte dette.

Den manglende opstrøms spredning i Skader Å siden 2008 kan betyde, at udbredelses-

grænsen, formodentlig grundet de fysiske forhold (fx vanddybde og strømhastighed) i dén gren

af vandløbet, var nået allerede i 2008.

På baggrund af resultaterne er det vores forventning, at bestanden af signalkrebs i 2018 var

udbredt til en betydelig andel af de vandløbsstrækninger i å-systemet, hvor forholdene (fysiske

og biologiske) betinger, at signalkrebs kan trives. Det må derfor også antages, at der i de

kommende år vil ske spredning i mindre grad, end det er sket i perioden 2008-2018. Den lavere

spredningshastighed opstrøms i hovedløbet i forhold til nedstrøms, samt det faktum, at

spredningen har nået åens udmunding i Grund Fjord, understøtter dette.

Det er i flere undersøgelser vist, at signalkrebs gennem deres fødesøgning direkte kan påvirke

smådyrsfauna, padder, fisk m.m. i deres omgivelser negativt (fx Nyström & Strand 1996; Peay

m.fl. 2009; Mathers m.fl. 2018). En helt ny dansk undersøgelse peger på at eksempelvis laks

(Salmo

salar)

kan blive negativt påvirket (Iversen m.fl. 2020). I hvilket omfang økosystemet i

Alling Å i dag er påvirket af den stærkt øgede forekomst af signalkrebs, er ikke undersøgt, men

den store tæthed af signalkrebs taget i betragtning, vurderes det som meget sandsynligt, at der

er sket en negativ påvirkning af det omgivende miljø.

Endvidere er der konstateret øget sandvandring i åen (Hanne Wind-Larsen, Randers

Kommune, pers.komm.), som antages i et vist omfang at være skabt af signalkrebsenes

hulegravning dels gennem drift af det udgravede materiale og dels gennem øget nedbrud af

brinker, der bliver mindre stabile som følge af signalkrebsenes graveaktivitet og huler (Faller et

al. 2016). Øget sandvandring kan have negativ effekt på åens invertebrater og fisk (Acornley &

Sear 1999; Kristensen m.fl. 2014; Naturstyrelsen 2019). Signalkrebsene i Alling Å kan dermed

også indirekte have påvirket deres omgivelser negativt.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

5.1 Spredning

I 2008 blev der fundet en tæt bestand af signalkrebs på ca. 9 km af åens hovedløb fra udløbet

af Brusgaard Møllebæk til Sjellebro. Nedstrøms Sjellebro blev der kun fundet 2 eksemplarer i

alt. Endvidere blev der fundet signalkrebs på en 8 km lang strækning i Skader Å (Skov m.fl.

2009). Samlet blev der i 2008 således fundet signalkrebs på 17 km (11 %) af å-systemets i alt

ca. 150 km vandløb. Udbredelsen var i 2018 mere end tredoblet til i alt ca. 59 km vandløb (39 %

af å-systemets samlede længde), heraf var 36 km beliggende i hovedløbet. De dele af

vandløbet, hvor der i dag ikke lever signalkrebs, er overvejende små tilløb og de øverste dele af

de vandløbsgrene, hvor signalkrebs findes.

Spredningen gennem perioden 2008-2018 har været mere end dobbelt så lang nedstrøms (ca.

18 km) som opstrøms i hovedløbet (7,2 km) og i Rosenholm Å (8 km). Disse resultater peger

dermed på, at spredning er sket hurtigere i nedstrøms end i opstrøms retning, hvilket ikke er

helt i overensstemmelse med Peay & Rogers (1999), der fandt en spredningshastighed på ca.

1.2 km pr. år i nedstrøms retning og kun lidt langsommere opstrøms. Dog kan det ikke

udelukkes, at spredningen i opstrøms retning før 2018 har nået det punkt, hvor Alling Ås

hovedløb grundet fysiske forhold ikke egner sig som levested for signalkrebs. Sprednings-

hastigheden i opstrøms retning kan dermed have været hurtigere end resultaterne fra 2018

umiddelbart viser. Peay og Rogers (1999) fandt, at spredningen skete i ryk frem for i jævnt

tempo. Om det også har været tilfældet i Alling Å vides ikke.

5.2 CPUE og bestandstæthed

Det vurderes, at den stigning i CPUE, der er observeret i alle dele af Alling Å-systemet (Tabel 7)

fra 2008 til 2018, er udtryk for en generelt større individtæthed i bestanden af signalkrebs i å-

systemet i 2018 sammenlignet med 2008. En del af forklaringen på den store stigning i CPUE

er, at andelen af ruser med fangst er steget markant fra 19 % i 2008 til 67 % i 2018, primært på

grund af den øgede udbredelse af signalkrebs (Figur 5). Der er dog formentlig også en øget

bestandstæthed, da CPUE også var højere i 2018 end i 2008, hvis man fraregner alle ruser

uden fangst. Det er desuden muligt, at tætheden er endnu højere end tallene angiver. Nogle af

ruserne i 2018 havde meget høje fangsttal, hvilket muligvis har medført at ruserne er blevet

”mættet”. Dermed kan yderligere krebs, der ønskede at gå ind i en af disse, have fravalgt at

gøre det (Stebbing m.fl. 2014). Det er også muligt, at signalkrebs, der var gået ind i en fælde,

valgte at forlade den igen (Harlioglu 1999, Stebbing m.fl. 2014).

Årsagen til, at CPUE er højere i 2018 i hovedløbet sammenlignet med hhv. Skader Å, Brusgård

Møllebæk og Rosenholm Å er sandsynligvis, at bestanden af signalkrebs numerisk er størst i

hovedløbet. I 2008 var det også i hovedløbet, at CPUE var højest. Dette kan skyldes, at

forholdene i hovedløbet er bedre egnede for signalkrebs end i det øvrige Alling Å-system eller

måske den simple grund, at der er mest vandløbsareal til rådighed for krebsene i hovedløbet.

Dermed kan fangsten også blive større. Endelig skal det også nævnes, at hovedløbet er

befisket mere systematisk end sidegrenene til Alling Å, hvilket kan betyde, at der i sidegrenene

kan være områder med en høj bestandstæthed, som ikke er registreret i moniteringerne.

I Skader Å havde CPUE ikke ændret sig ret meget i fra 2008 til 2018. Det kan enten betyde, at

tætheden af signalkrebs i den gren af vandløbet var forholdsvis tæt på sit maksimum under de

givne forhold allerede i 2008, eller at befiskning med 4 ruser pr. vejbro er for spredt til at give et

retvisende billede af bestandens tæthed.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

På trods af intenst bekæmpelsesfiskeri er CPUE for strækningen fra Rødebro til Nybro, hvor der

i 2008 var flest krebs, kun reduceret beskedent i perioden 2008-2018. Det står derfor klart, at

den ene målsætning for bekæmpelsesfiskeriet 2009-2018 (Iversen m.fl. 2011), at reducere

tætheden af signalkrebs på strækningen markant, ikke er blevet opfyldt.

5.3 Signalkrebsens habitatvalg i Alling Å

Analysen af signalkrebsens habitatpræferencer forstået som fangst kontra ikke fangst af

signalkrebs i Alling Ås hovedløbet i 2018, peger på, at bundsubstrat og strømforhold har

væsentlig betydning for fordelingen af signalkrebs i åen. Lav forekomst ved kombinationen af

groft bundsubstrat og frisk strøm peger på, at signalkrebs fravælger denne habitattype, som

typisk forekommer i små vandløb sammen med gode faldforhold (Hynes, 1970). Peay og

Rodgers (1999) fandt tilsvarende, at signalkrebs opfatter stryg med stenbund som et ikke

favorabelt habitat. Ligeledes fravalgte signalkrebs meget langsom/ingen strøm i Alling Å, hvilket

dog ikke stemmer overens med den forholdsvis høje forekomst på blødt bundsubstrat, idet

langsom/ingen strøm og blødt bundsubstrat ofte forekommer sammen. Peay og Rodgers (1999)

fandt, at signalkrebs fravalgte områder med blødt sediment. At det forholdt sig anderledes i

Alling Å kan muligvis forklares med, at registreringerne i Alling Å ikke altid skelnede klart mellem

blødt og sandet bundsubstrat.

Signalkrebs synes lidt overraskende også at fravælge ikke vedligeholdte vandløbsstrækninger

til fordel for miljøvenligt eller hårdhændet vedligeholdte strækninger. Dette kan dog

sandsynligvis forklares med andre forhold, som vandløbets størrelse/bundsubstrat/strømhastig-

hed, idet ikke vedligeholdte strækninger typisk vil være små vandløb med groft substrat og stort

fald, hvor der ikke er behov for vedligeholdelse (Hynes, 1970; Nordjyllands Amt, 2001).

Graden af beskygning havde ligeledes betydning. Signalkrebs fravalgte steder uden beskygning

såvel som vandløbsstrækninger beliggende i skov, mens de foretrak områder med

udhængende kantvegetation, evt. suppleret med enkelttræer/buske eller hegn.

Blandt de fire registrerede kategorier af vandplanter (ingen vegetatation, pindsvineknop, siv og

tagrør) var der beskeden forskel i forekomsten af signalkrebs. Det er lidt overraskende, idet

kosten hos signalkrebs, især når de bliver ældre, for en stor dels vedkommende består af

planteføde (Larsen 1990; Souty-Grosset m.fl., 2006). Hvis der ingen planter er i vandløbet, må

fødeudbuddet derfor være reduceret. Dog vides det ikke i hvor stor grad terrestriske planter, fx i

form af udhængende kantvegetation, har kunnet erstatte egentlige undervandsplanter som

fødekilde i Alling Å. Præference for andre plantearter, der vides at forekomme i Alling Å, fx

almindelig vandpest (Elodea

candensis),

kan heller ikke udelukkes.

Den foretrukne habitattype for signalkrebs i Alling Å skønnes på baggrund af habitatanalysen af

de registrerede variable at være vandløb med leret til sandet substrat og jævn/god strøm, en del

vedligeholdelse, men stadig med god beskygning af kanterne med lav vegetation. Bedømt ud

fra den udbredte forekomst af signalkrebs, der blev fundet ved moniteringen i 2018, opfylder

store dele af Alling Å disse krav i betydeligt omfang.

Konklusionen om den foretrukne habitattype for signalkrebs gælder muligvis kun i Alling Å, idet

analysen kun kan vise noget om habitattyper, der faktisk forekommer i det vandløb, der

undersøges. Endvidere var der stor forskel i forekomsten af de forskellige kategorier for hver

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

undersøgt variabel. Eksempelvis ved habitatvariablen skjulforhold, hvor der ved kategorien

"nedhængende bredvegetation" blev fisket med 61 ruser, mens der ved kategorien ”trærødder”

kun blev fisket med 2 ruser. Endelig er det muligt, at ikke alle relevante habitatvariable for

signalkrebs blev registreret. Eksempelvis er signalkrebs kendt for at grave huler, som anvendes

til dagskjul, under skalskifte mm. (Kozák m.fl., 2015) og forekomsten af huler kan være meget

variabel i et vandløb (Faller m.fl. 2016). Muligheden for at grave huler blev ikke vurderet i denne

undersøgelse, hvorfor betydningen af den habitatvariabel ikke kendes i Alling Å.

5.4 Kønsfordeling

En meget høj andel (86,8 %) af fangsten i 2018 bestod af hanner. Dette skyldes primært, at

kønsfordelingen i hovedløbet var meget skæv samt at hovedløbet antalsmæssigt dominerede

den samlede fangst. For de øvrige sidegrene, hvori der er fanget signalkrebs (Brusgård

Møllebæk, Vejle Å, Rosenholm Å og Skader Å), var kønsfordelingen meget tættere på 1/1

(Tabel 4). Den observerede kønsfordeling steg markant gennem moniteringsperioden (Figur 6).

Kozák m.fl. (2015) skriver, at signalkrebs påbegynder parring allerede i september (i Tjekkiet),

hvor Larsen (1990) angiver, at parring først begynder sidst i oktober i Danmark. Kozák (2015)

og Larsen (1990) angiver begge, at parringen slutter sidst i november.

Doroshenko (1987) observerede, at parring hos signalkrebs i Litauen begynder sidst i

september og slutter midt i november. Doroshenko (1987) fandt, at parringen især er afhængig

af vandtemperatur og, at parring primært forekommer, når vandets temperatur ligger i spektret

11-13,8 C. Kozák m.fl. (2015) konkluderer tilsvarende, at dagslængde (fotoperiode) og

vandtemperatur er de vigtigste udløsende faktorer for at parringen påbegyndes. Doroshenko

(1987) fandt, at 72,8 % af hunnerne i et eksperiment var befrugtet 10 dage efter, at første

parring blev registreret. Efter parring, hvor hunnen modtager en ”pakke” med sæd fra hannen,

søger hunnen i skjul, hvor æggene lægges og befrugtes med sæden fra pakken. Det sker i

gennemsnit 1,5 dage efter parringen (Doroshenko, 1987; Larsen 1990).

Den observerede kønsfordeling i hovedløbet kan dermed skyldes, at parringstiden er begyndt

under moniteringsfiskeriet, hvorefter nogle hunner gik i skjul og indledte æglægningen. De var

derfor ikke fangbare i den sidste del af moniteringsperioden. Fiskeriet i sidegrenene foregik først

(14.-24. sept.) efterfulgt af hovedløbet (24. sept. til 21. okt.). Sammenlignes fangsten i

september 2018 med september 2008 er der ingen signifikant forskel på andelen af de to køn

som et tegn på, at parringen endnu ikke var gået i gang i september i begge år. Den forskel i

kønsfordeling, der blev fundet mellem 2018 og 2008 skyldes mest sandsynligt, at moniteringen i

hovedløbet i 2018 lå så sent, at parringen var indledt, hvilket formentlig ikke var tilfældet i 2008.

Dette understøttes af, at kønsfordelingen i Skader Å, hvor moniteringen blev udført i september

i begge år, ikke viste signifikant forskel mellem årene. Årsagen til, at kønsfordelingen i fangsten

fra hele Alling Å-systemet i 2008 ikke er signifikant forskellig fra fordelingen i Rosenholm Å i

2018 skyldes formentlig det samme. Fundet af en kønsfordeling på 1:1 på en strækning af

Alling Ås hovedløb i august 2019, peger på det samme.

5.4.1 Kønsselektiv fangst i krebseruser?

En engelsk undersøgelse med det formål at sammenligne 2 fangstmetoder, krebseruser og

skjulfælder fandt, at kønsfordelingen af signalkrebs i fangsten fra krebseruser i gennemsnit var

1,49 hanner pr. hun, hvilket var en signifikant forskel fra 1:1 fordeling, mens kønsfordelingen i

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

fangsten fra skjulfælder ikke var forskellig (0,99 hanner pr. hun) (Green m.fl. 2018). Forholdet

mellem hanner og hunner i fangsten fra hovedløbet i 2018 var mere end 9 hanner pr. hun,

hvilket langt overstiger den forskel i kønsfordeling Green m.fl. (2018) konstaterede. I

modsætning hertil, var der ingen forskel i kønsfordelingen ved moniteringsfiskeriet i Alling Å i

2008 og som sagt heller ikke i testfiskeriet i august 2019.

Hvis den skæve kønsfordeling i Alling Å i 2018 skyldtes, at moniteringen foregik med

krebseruser som fangstmetode, ville man dels forvente, at kønsfordelingen var lige så skæv i

sidegrenene som i hovedløbet, dels at moniteringen i 2008 udviste samme mønster. Samlet

vurderes det derfor, at parringstidens begyndelse hen mod slutningen af moniteringsperioden

var den væsentligste årsag til den kønsfordeling, der blev konstateret i moniteringen i Alling Å i

2018. Den konklusion understøttes af resultatet af testfiskeriet i august 2019.

5.5 Størrelsesfordeling- og udvikling

Moniteringen viste, at gennemsnitslængden i den samlede fangst var mindre hos begge køn i

2018 end i 2008. Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser, der har vist, at

krebseruser fisker størrelsesselektivt, dvs. at de fisker mest effektivt på de største individer i en

bestand (Moorhouse & Macdonald 2011). De signifikante forskelle var drevet af forskellene i

hovedløbet, da der ikke kunne påvises forskel mellem 2008 og 2018 i Skader Å og heller ikke

mellem Rosenholm Å i 2018 og hele undersøgelsen i 2008. I både Skader Å og Rosenholm Å

foregik moniteringen i 2018 på strækninger, der ikke havde været udsat for intensivt fiskeri i

årene inden undersøgelsen. Den største reduktion i gennemsnitsstørrelse er dermed fundet i de

dele af Alling Å-systemet (hovedløbet), hvor bekæmpelsesfiskeriet har været drevet mest

intensivt (Vindum 2012-2018), hvilket peger på, at bekæmpelsesfiskeriet er årsagen til den

reducerede gennemsnitsstørrelse i 2018 (Moorhouse & Macdonald 2011).

I 2018 var det kun længden på de fangede hunner, der varierede signifikant de enkelte

vandløbsgrene imellem med den mindste gennemsnitsstørrelse i hovedløbet. Den manglende

signifikante forskel i gennemsnitsstørrelse hos hanner mellem intensivt og ekstensive befiskede

dele af Alling Å lader sig ikke umiddelbart forklare. Men hannernes gennemsnitslængde var

generelt lidt lavere i 2018 end 2008 (Tabel 5), hvilket peger på, at bekæmpelsesfiskeriet også

har haft en effekt på hannernes størrelse.

Forklaringen på, at det kun er hunnerne, der er signifikant mindre i hovedløbet end i resten af å-

systemet kan være, at de største hunner blev befrugtede i løbet af moniteringsperioden (Se

afsnittet: Kønsfordeling) og derfor er krøbet i skjul i forbindelse med æglægningen med det

resultat, at der var en større andel af ikke kønsmodne hunner i fangsten, end det er tilfældet hos

hannerne.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

6. Konklusioner og perspektivering

6.1 Overordnede konklusioner

Den helt overordnede konklusion er, at signalkrebsen i Alling Å, som forudsagt (Skov m.fl.

2009) har spredt sig til meget store dele af Alling Å-systemet. Det vurderes, at der i dag findes

signalkrebs på en stor del af de å-strækninger, hvor dens krav til omgivelserne (vanddybde,

strømhastighed, substrattype, skjulmuligheder m.m.) er opfyldt. Det er derfor muligt, at den

fremtidige spredning vil foregå i mindre omfang eller langsommere tempo end hidtil. Endvidere

vurderes den beskedne bestand af flodkrebs til at være nær udryddelse. Herunder bemærkes

det, at der ved moniteringen i 2018 ikke blev fundet spor af de flodkrebs, der blev udsat som led

i bekæmpelsesprojektet 2009-2011 (Iversen m.fl. 2011).

Det kan derfor også konkluderes, at de to formål med bekæmpelsesprojektet 2009-2011 om i)

at få udryddet signalkrebsen fra Alling Å-systemet eller, hvis det ikke var muligt, ii) at begrænse

dens videre spredning og reducere tætheden mest muligt (Iversen m.fl. 2011), ikke er blevet

opfyldt. I forlængelse heraf, må det derfor også konkluderes, at bekæmpelse i den form, der

blev anvendt i projektet 2009-2011 og efterfølgende af de frivillige 2011-2018, ikke er

tilstrækkeligt til at nå den type mål.

Selv om det ikke er undersøgt, er det vores forventning, at økosystemet i Alling Å er negativt

påvirket af bestanden af signalkrebs, enten direkte gennem signalkrebsenes fouragering (fx

Usio 2000; Stenroth & Nyström 2003; Mathers m.fl. 2018) eller indirekte gennem de fysiske

forandringer af vandløbet signalkrebsen medfører ved hulegravning i brinkerne, og den øgede

sandvandring dette medfører, både i form af det direkte udgravede materiale og ved øget

erosion af brinkerne som følge af hulegravningen, der kan svække brinkernes stabilitet (Faller

m.fl. 2016).

6.2 Perspektivering

Denne undersøgelse har vist, at selv velorganiseret og intensivt bekæmpelsesfiskeri, som det,

der er udført i Alling Å, ikke egner sig til at bekæmpe eller kontrollere bestande af signalkrebs.

Det står derfor også klart, at mindre intensivt fiskeri, eksempelvis udført af enkeltpersoner, heller

ikke vil have den ønskede virkning. Da der ikke findes alternative metoder til bekæmpelse af

signalkrebs i vandløb eller større søer, der er mere effektive (Berg 2019), er det mest

sandsynligt, at dér, hvor signalkrebsen i dag findes i de åbne vandsystemer i den danske natur,

kan man ikke fjerne den igen. Stebbing m.fl. (2014) peger på, at en interdisciplinær tilgang, kan

være den mest effektive måde at kontrollere invasive arter af ferskvandskrebs på. Men der

findes som sagt endnu ingen velafprøvede metoder til fuldstændig udryddelse af bestande af

invasive krebs i vandløb. Fokus i den fremtidige forvaltning bør derfor være på at forhindre

yderligere spredning.

Signalkrebs er en invasiv art, der har markant negativ effekt på hjemmehørende

ferskvandskrebs i Europa (fx Chucholl 2016). Hvis man vil undgå, at den i Danmark

hjemmehørende flodkrebs går markant tilbage eller eventuelt helt uddør i naturen, skal der

bevares vandsystemer/egne, som er fri for signalkrebs.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Bestande af både flodkrebs og signalkrebs har tydelig effekt på deres omgivelser (Lagrue m.fl.

2014; Doherty-Bone m.fl. 2019). Højere individtæthed i bestande af signalkrebs medfører

imidlertid, at den samlede effekt af en bestand af signalkrebs bliver mere omfattende end

effekten af en bestand af flodkrebs (Doherty-Bone m.fl. 2019). Hvis man vil bevare ferske

økosystemer i Danmark, som, ud over den negative effekt på flodkrebs, generelt er upåvirkede

af den invasive signalkrebs, er hindring af en yderligere spredning af signalkrebs dermed helt

afgørende.

6.3 Anbefalinger til fremtidig monitering

6.3.1 Tidspunkt

Moniteringen i Alling Å i 2018 blev sandsynligvis i et vist omfang påvirket af, at parringstiden

begyndte i løbet af den periode, hvor moniteringen fandt sted. Således kan dette forklare den

meget skæve kønsfordeling, der viste sig i den sidste del af moniteringsperioden. Hunner, der

har parret sig, søger skjul efter 1-2 døgn og indleder æglægningen (Doroshenko, 1987; Larsen

1990). Det kan muligvis også forklare den større reduktion i gennemsnitsstørrelse blandt de

hunner, der blev fanget i moniteringsfiskeriet i forhold til hannerne, idet det må antages, at de

kønsmodne hunner, der søgte i skjul, i gennemsnit var større end alle hunner (kønsmodne og

ikke kønsmodne) i bestanden. Denne adfærd kan også i et vist omfang have reduceret det antal

signalkrebs, der blev fanget. Det vil selvsagt være en fordel ved fremtidige moniteringer, at der

fiskes i perioder, hvor der ikke er køns- eller størrelsesspecifikke forskelle i fangbarhed.

Under skalskifte er krebs sårbare og derfor mindre aktive (Kozák m.fl. 2015). Westman &

Savolainen (2002) fandt, at voksne (35-67 mm) signalkrebs primært foretager skalskifte i to

perioder på året. Første periode varer fra sidst i juni til udgangen af juli og anden periode fra

sidst i august til udgangen af september. Kønsmodne hunner foretager først skalskifte, når

ynglen har sluppet moderen, hvilket typisk sker i løbet af juli og er afhængig af temperaturen

(Westman & Savolainen, 2002). Sker skalskiftet hos hunner først i slutningen af juli, kan de ikke

nå at skifte skal igen allerede i august/september (Westman & Savolainen, 2002), hvilket de

ikke-kønsmodne hunner, samt hannerne, især de små hanner, ofte kan (Westman &

Savolainen, 2002).

Der er i litteraturen generel enighed om, at signalkrebs bliver kønsmodne i hhv. deres 2.

(hanner) og 3. (hunner) sommer (Abrahamson, 1971; Kozák, m.fl. 2015), men den præcise

længde ved kønsmodenhed ser ud til at variere. Abrahamson (1971) fandt, at hanner i

gennemsnit målte 8,2 cm og hunner 9,7 cm i hhv. den 2. og 3. sommer. Kozák m.fl. (2015)

angiver, at kønsmodenhed opnås i størrelsesintervallet 7-9 cm. I Lake Billy, Oregon, USA, er

der eksempler på, at det har taget helt op imod 7 år for en signalkrebs at blive over 9 cm (Anon,

2013). Det er således svært at sige noget generelt om kønsmodenhed og vækst, men det

antages, at en hun skal være 9-10 cm for at være kønsmoden (Abrahamson, 1971).

Det er med andre ord svært at finde en periode, hvor signalkrebs ikke enten kan bære yngel,

skifter skal (og dermed gemmer sig) eller påbegynder parringstid. Dog vurderes det, at den

mest "neutrale" periode er fra midt august til i midt september, hvilket testfiskeriet i Alling Å i

august 2019 bekræftede. Selvom nogle signalkrebs vil skifte skal i denne periode må det

formodes, at skalskiftet sker hos både hanner og hunner, hvilket derfor ikke burde forstyrre

kønsfordelingen i fangsten.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

En svensk vejledning til monitering af krebs anbefaler i overensstemmelse med ovenstående, at

moniteringsfiskeri finder sted i august/september ved en vandtemperatur på mindst 15 C

(Bergquist m.fl. 2005). I den periode bærer hunnerne ikke på yngel (hvor de er mindre

fangbare) samtidig med at parring ikke påvirker krebsenes adfærd. Perioden fra midt august til

midt september anbefales derfor som den bedst egnede i Sverige.

6.3.2 Metode

Denne undersøgelse og undersøgelsen fra 2008 har vist, at man kan indsamle brugbare

resultater om tæthed og udbredelse af signalkrebs ved at anvende krebseruser som

fangstredskab, men fangsten er begrænset til individer på ca. 6 cm og derover. Det kan derfor

overvejes, at fremtidig monitering af krebs evt. kunne foregå med en kombination af

krebseruser og skjulfælder. Green m.fl. (2018) konstaterede, at fangsten fra skjulfælder ikke

blot er mere kønsneutral end fangst i ruser, men også, at skjulfælderne fangede krebs i et

bredere størrelsesinterval end krebseruser. Specialkonstruerede krebseruser med finmasket net

i væggene kan muligvis også forbedre fangsten af små (< 6 cm) krebs (Barnett & Adams 2018).

I vande med meget tætte bestande af signalkrebs bør der udføres eksperimenter med

moniteringsmønster og rusetæthed for at undgå at fangsten reduceres grundet mætning af

fælder.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Referencer

Abrahamsson, S. A. A., 1971. Density, growth and reproduction in populations of

Astacus

astacus

and

Pacifastacus leniusculus

in an isolated pond. Oikos 22: 373-380.

Acornley, R.M. & Sear, D.A., 1999. Sediment transport and siltation of brown trout (Salmo

trutta

L.) spawning gravels in chalk streams. Hydrological Processes 13: 447-458.

Anon, 2013. Utveckling af fisket efter signalkräfta – hur ska man optimera fisket och förutsäga

risken för populationskollapser? Fas 1. Uppföljningsrapport till projekt delfinansierat av

Europeiska fiskerifonden 2007-2013. Fiskeriverket.

Barnett, Z.C. & Adams, S.B., 2018. Comparison of Two Crayfish Trapping Methods in Coastal

Plain Seasonal Wetlands. North American Journal of Fisheries Management 38: 911-921.

Berg, S., 2019. Bekæmpelse af invasive krebs med fokus på signalkrebs (Pacifastacus

leniusculus,

Dana 1852). Notat til Miljøstyrelsen fra DTU Aqua.

Bergquist, B., Bohman, P. & Edsman, L., 2005. Provfiske efter kräfta i sjöar och vattendrag.

Naturvärdsverket.

Chucholl, C., 2016. The bad and the super-bad: prioritizing the threat of six invasive alien to

three imperiled native crayfishes. Biological Invasions 18: 1967-1988.

Doherty-Bone, T.M., Dunn, A.M., Jackson, F.L. & Brown, L.E. 2019. Multi-faceted impacts of

native and invasive alien decapod species on freshwater biodiversity and ecosystem

functioning. Freshwater Biology 64: 461-473.

Doroshenko, J., 1987. Socioethological aspects of sexual behavior of the signal crayfish,

Pacifastacus leniuculus

Dana, introduced in the Lithuanian SSR. Institute of Zoology and

Parasitology of the Academy of Sciences of the Lithuanian SSR, Vilnius 232600, USSR.

Faller, M., Harvey, G.L., Henshawa, A.J., Bertoldi, W., Bruno, M.C. & England, J., 2016. River

bank burrowing by invasive crayfish: Spatial distribution, biophysical controls and

biogeomorphic significance. Science of the Total Environment 569-570: 1190-1200.

Flint JW, 1977. Seasonal Activity, Migration and Distribution of the Crayfish,

Pacifastacus

Ieniusculus,

in Lake Tahoe. The American Midland Naturalist 97:280-292.)

Green, N., Bentley, M., Stebbing, P., Andreou, D. & Britton, R., 2018.Trapping for invasive

crayfish: comparisons of efficacy and selectivity of baited traps versus novel artificial refuge

traps. Knowledge & Management of Aquatic Ecosystems 419: 15. 9pp.

Haddaway N.R., Wilcox R.H., Heptonstall R.E.A., Griffiths H.M., Mortimer R.J.G., Christmas, M.

& Dunn, A.M., 2012. Predatory Functional Response and Prey Choice Identify Predation

Differences between Native/Invasive and Parasitised/Unparasitised Crayfish. PLoS ONE 7(2):

e32229. doi:10.1371/journal.pone.0032229

Harlioglu, M.M., 1999. The efficiency of the Swedish trappy in catching freshwater crayfish

Pacifastacus leniusculus

and

Astacus leptodactylus.

Turkish Journal of Zoology 23: 93-98.

Hynes, H. B. N., 1970.The Ecology of Running Waters. Liverpool University Press

Iversen, K., 2011. Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet 2011. Danmarks Center for

Vildlaks.

Iversen, K., Vindum, K.E. & Hansen, M., 2011. Bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å-systemet.

Danmarks Center for Vildlaks.

Iversen, K., Larsen, S., Thomassen, S. & Larsen, M. H., 2020. Effekten af signalkrebs på

tætheder af lakseyngel. Rapport fra Danmarks Center for Vildlaks – Den store

lakseundersøgelse (SDPAS).

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Karjalainen J, Ruokonen TJ, Marjomäki TJ, Martikainen A, Pursiainen M, Sarvala J, Tarvainen

M, Ventelä AM, 2015. Predation by signal crayfish

Pacifastacus leniusculus

on fish eggs and its

consequences for coregonid recruitment. Journal of Fish Biology 86:651-667.

Kozák, P., uriš, Z., Petrusek, A., Bu i , M., Horká, I., Kouba, A., Kozubíková-Balcarová, E. &

Policar T., 2015. Crayfish Biology and Culture. University of South Bohemia in eské

Bud jovice, Faculty of Fisheries and Protection of Waters.

Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J. & Koed, A., 2014. Virkemidler til forbedring af de

fysiske forhold i vandløb. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 86.

Lagrue, C., Podgorniak, T., Lecerf, A. & Bollache, L., 2014. An invasive species may be better

than none: invasive signal and native noble crayfish have similar community effects. Freshwater

Biology 59: 1982-1995.

Larsen, K., 1990. Den ny krebsebog. Forlaget Pinus

Mathers, K.L., Rice S.P. & Wood, P.J., 2018. Temporal variability in lotic macroinvertebrate

communities associated with invasive signal crayfish (Pacifastacus

leniusculus)

activity levels

and substrate character. Biological Invasions 20: 567-582.

Miljøstyrelsen, 2017. Krebsepest. https://mst.dk/natur-vand/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/krebsepest/. Tilgået 21.02.2019.

Miljøstyrelsen 2019a. Hvad er invasive arter? https://mst.dk/natur-vand/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-er-invasive-arter/. Tilgået 22.07.2019.

Miljøstyrelsen, 2019b. Ny EU-forordning om invasive arter. https://mst.dk/natur-

vand/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/internationale-samarbejder/eu/. Tilgået

21.02.2019.

Moorhouse, T. P. & Macdonald, D. W., 2011. The effect of removal by trapping on body

condition in populations of signal crayfish. Biological Conservation 144: 1826-1831.

Naturstyrelsen, 2019. Sandvandring... Hvad er det?

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/vilholt-moelle/sandvandring/. Tilgået

01.03.2019.

Nordjyllands Amt, 2001. Skånsom vedligeholdelse – en genvej til bedre, små vandløb

https://rebild.dk/sites/default/files/centre/natur_og_miljoe/skaansom_vedligeholdelse.pdf. Tilgået

12.04.2019.

Nyström, P & Strand, J.A., 1996. Grazing by a native and an exotic crayfish on aquatic

macrophytes. Freshwater Biology 36: 673-682.

Nyström, P., Brönmark, C. & Granéli, W., 1999. Influence of an Exotic and a Native Crayfish

Species on a Littoral Benthic Community. Oikos 85: 545-553.

Olsson, K., Stenroth, P., Nyström, P. & Granéli, W., 2009. Invasions and niche width: does

niche width of an introduced crayfish differ from a native crayfish? Freshwater Biology 54: 1731-

1740.

Peay, S. 2001: Eradication of alien crayfish populations. R&D Technical Report W1-037/TR1,

Environment Agency, UK. 116 pp.

Peay S., Guthrie, N., Spees, J., Nilsson, E. & Bradley, P., 2009. The impact of signal crayfish

(Pascifastacus

leniusculus)

on the recruitment of salmonid fish in a headwater stream in

Yorkshire, England. Knowledge and Management of Aquatic Ecosystems 12: 394-395.

Peay, S. & Rogers, D., 1999. The peristaltic spread of signal crayfish (Pacifastacus

leniusculus)

in the River Wharfe, Yorkshire, England. Freshwater Crayfish 12: 665-676

Sempeski, P. & Gaudin, P., 1995 Construction of habitat preference curves for spawning sites

and young stages of grayling (Thymallus

thymallus,

L). Bull. Fr. Péche Piscic 337-339: 277-282.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Siegel, S. 1956. Nonparametric Statistics – For the behavioral sciences. International Student

Edition. McGraw - Hill. Inc.

Skov, C., Sivebæk, F., Aarestrup, K., Vrålstad, T., Hansen, P. G. & Berg, S., 2009. Udbredelse

og bekæmpelse af signalkrebs i Alling Å. Pilotprojekt og anbefaling til fremtidige tiltag. DTU

Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri.

Souty-Grosset, C., Holdich, D., M., Noël, P., Y., Reynolds, J., D. & Haffner, P. (eds), 2006. Atlas

of Crayfish in Europe. Muséum national d'Histoire naturelle, Paris, 187 p. (Patrimoines naturels,

64)

Stebbing, P., Longshaw, M. & Scott, A., 2014. Review of methods for the management of non-

indigenous crayfish, with particular reference to Great Britain, Ethology Ecology & Evolution,

26:2-3, 204-231, DOI: 10.1080/03949370.2014.908326

Stenroth, P. & Nyström, P., 2003. Exotic crayfish in a brown water stream: effects on juvenile

trout, invertebrates and algae. Freshwater Biology 48: 466-375.

Styrishave B., Bojsen, B., H., Witthøfft, H. & Andersen, O., 2007. Diurnal variations in

physiology and behaviour of the noble crayfish

Astacus astacus

and the signal crayfish

Pacifastacus leniusculus.

Marine and Freshwater Behavior and Physiology 40: 63-77.

Söderbäck, B., 1995. Replacement of the native crayfish

Astacus astacus

by the introduced

species

Pacifastacus leniusculus

in a Swedish lake: possible causes and mechanisms. Institute

of Limnology, Uppsala University.

Usio, N. 2000. Effects of crayfish on leaf processing and invertebrate colonization of leaves in a

headwater stream: decoupling of a trophic cascade. Oecologia 124: 608-614.

Vindum, K.E., 2012-2018. Årlige opgørelser til Fiskeristyrelsen over bekæmpelsesfiskeriets

fangst med krebsruser i Alling Å. Randers Kommune.

Westman, K. & Savolainen, R., 2002. Growth of the signal crayfish,

Pacifastacus leniusculus,

a small forest lake in Finland. Boreal Environment Research 7: 53-61.

Westman, K., Savolainen, R. & Julkunen, M., 2002. Replacement of the native crayfish

Astacus

astacus

by the introduced species

Pacifastacus leniusculus

in a small, enclosed Finnish Lake: a

30-year study. Ecography 25: 53-73.

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Bilag A Feltskema anvendt til monitering af

udbredelsen af signalkrebs i Alling Å

Way-Point:

Dato:

Strøm:

Stille

Bund:

Skjul:

Blød

Svag

Sandet

Vandløb:

Vanddybde:

Jævn

Gruset

Sten

God

Frisk

Gren:

Strækning nr.:

Rivende

Leret

Mose

Okker

Dominerende planter:

Stenet

Trærødder

Faskiner

Miljøvenlig

Underskårne brinker

Grene

Ingen

Nedhængende bredvegetation

Vedligeholdelse:

Ikke vedligeholdt

Beskygning:

Skov

Hegn

Hårdhændet

Kantvegetation

Ingen

Enkeltræer/buske

Fangst:

(flodkrebs markers med et F sammen med køn)

Køn

Længde

Køn

Længde

Køn

Længde

Køn

Længde

Bemærkninger:

Signalkrebs i Alling Å. Udvikling 2008-2018

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om krebs i de danske vandløb, til miljøministeren

Danmarks

Tekniske

Universitet

DTU Aqua

Vejlsøvej 39

8600 Silkeborg