Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2381309_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5709
Den 26. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (MOF alm. del) stillet den. 30 marts 2021 efter
ønske fra ikke-medlem af udvalget Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 1188
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor staten ikke medfinansierer de årlige driftsomkostninger ved
sikring af de nordsjællandske kyster, når det sker ved den jyske vestkyst? Der henvises bl.a. til
debatindlægget
”Staten
betaler for kystsikring på Vestkysten - men ikke i Nordsjælland” fra Altinget
den 29. september 2020 (www.altinget.dk/miljoe/artikel/gribskov-staten-betaler-for-kystsikring-
paavestkysten-men-ikke-i-nordsjaelland).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, som oplyser at:
”Staten
finansierer sammen med syv kommuner kystbeskyttelsen på dele af den jyske vestkyst samt
ved Skagen gennem fire fællesaftaler. Staten har siden starten af 1980´erne sammen med
kommunerne påtaget sig et særligt ansvar for kystbeskyttelsen på den centrale del af vestkysten, hvor
der er en kombineret erosions- og oversvømmelsesrisiko. Strækningen Lodbjerg-Nymindegab er
Danmarks mest udsatte erosionskyst med risiko for tilbagerykning af kysten på visse strækninger med
op til 8 meter om året i gennemsnit. Hvis der ikke gøres en permanent indsats for at bremse
kysttilbagerykningen her, er meget store landarealer samt bygninger og infrastruktur
oversvømmelsestruede. Det er forhold, som ikke forekommer tilsvarende andre steder i Danmark end
på den jyske vestkyst. Derfor gør staten en særlig indsats her.”
Udgangspunktet er i øvrigt, at det er grundejerne, som er ansvarlige for at kystbeskytte deres ejendom.
Regeringen har sammen størstedelen af Folketingets partier igangsat udarbejdelsen af en national
klimatilpasningsplan. I det arbejde ser vi blandt andet nærmere på lovgivning og finansiering, og
hvordan vi fremadrettet sikrer hensigtsmæssige rammer for kommunerne til at håndtere de forskellige
oversvømmelseskilder og klimatilpasningsindsatsen, herunder ift. kystbeskyttelse.
På spørgsmålet vedr. statens bidrag til kystbeskyttelse ved den sjællandske nordkyst henvises til
besvarelsen af MOF alm. del spm. 1187.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk