MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om, hvor og hvor stort problemet er med forurening med henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-5708

Den 28. juni 2021

Berigtigelse af miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1185 (MOF alm. del) stillet 30. marts 2021

efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL). I besvarelsen af spørgsmålet fremgik det, at

foreløbige tal for den seneste vurdering og klassificering af vandområdernes tilstand viser en enkelt

overskridelse af miljøkvalitetskravet for PFOS i biota, som er konstateret i en af de 24 undersøgte søer

i perioden 2010-2019. Der manglede her oplysning om, at de foreløbige tal tillige viser overskridelse af

miljøkvalitetskravet for PFOS i vand i 25 af 33 vandløbsforekomster undersøgt herfor i perioden 2009-

2018.

Spørgsmål nr. 1185

”Vil

ministeren redegøre for, hvor og hvor stort problemet er med forurening med

henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA i Danmark?”

Svar

Besvarelse af spørgsmål 566 af 12. april 2018 er sket på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, der

berigtiger besvarelsen som følger:

”PFOS,

PFOA og PFNA er en del af stofgruppen PFAS. Disse stoffer er perfluorerede, menneskeskabte

kemiske stoffer. Stofferne har, grundet deres kemisk opbygning, nogle unikke overfladeaktive

egenskaber som betyder, at de er blevet tilsat diverse produkter med henblik på at forbedre

produktegenskaberne. Stofferne er aldrig blevet produceret i Danmark, men de er anvendt i fx

brandslukningsskum, anvendt til overfladebehandling, imprægnering, loddemidler og som additiver i

maling og lak. PFAS-forbindelser har specielle fysisk-kemiske egenskaber, der gør, at de skyr både fedt

og vand. PFAS-forbindelser kan i naturen omsættes til andre PFAS-forbindelser, men nedbrydes ikke

fuldstændigt og kan modstå hydrolyse og fotolyse. Af samme grund kan PFAS-forbindelser ophobes i

blod, lever og galde, hvis PFAS-forbindelser bliver absorberet af dyr og mennesker.

PFAS-forbindelser er fundet i miljøet som følge af deres udbredte anvendelse og persistens og bindes i

mindre grad til jorden og vil derfor som oftest transporteres til grundvandet. Stofferne kan medføre en

række sundhedsskadelige effekter, fx er nogle af stofferne kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

PFOS blev udfaset i brandslukningsskum i 2006, og frem mod 2011 var det lovligt at anvende et evt.

restlager, hvorefter det blev endeligt forbudt at benytte PFOS-holdigt brandslukningsskum. I 2017 blev

det forbudt at fremstille eller markedsføre PFOA-holdige produkter.

For at regionerne kan udføre deres undersøgelse så præcist som muligt, er det nødvendig med viden

om PFAS-forbindelsernes spredning i miljøet samt viden omkring brancher, der har anvendt PFAS.

MST udarbejdede i 2014, i samarbejde med regionerne, en screeningsundersøgelse af

punktkildeforureninger fra brancher, som har benyttet PFAS. Her blev der udpeget 5 brancher, som

har anvendt PFAS: Brandøvelsespladser for træning i slukning af oliebrande eller lignende,

Forkromningsindustri, Tæppeindustri, Malingsindustri og Fyldpladser for byggeaffald/ældre

lossepladser for dagrenovation.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om, hvor og hvor stort problemet er med forurening med henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA, til miljøministeren

Derudover har MST i 2015 udført en vurdering af de sundhedsmæssige effekter fra PFAS-forbindelser,

og der blev i den forbindelse fastsat et kvalitetskriterie for sum af 12 PFAS-forbindelser både i

drikkevand og grundvand (0,1 µg/l) og jord (0,4 mg/kg TS).

I 2016 gennemførte MST en branchekortlægning som havde til formål at afklare, om regionernes fokus

skulle udvides ift. antal PFAS-forbindelser og brancher. Konklusionen var at udvide de 5 brancher fra

undersøgelsen i 2014 med følgende: Træindustri og Møbelindustri, Kemisk Industri, Jern og

metalindustri, Gummi og Plastindustri, Tekstil og læder industrien (herunder tæppeindustrien) samt

lokaliteter hvor der kan være sket direkte udslip, eksempelvis ved slukning af større kemikalie/olie

brande. Derudover fandt undersøgelsen ud af, at der burde tilføjes 8 nye PFAS stoffer (ud over de 12)

til undersøgelsesprogrammet.

I 2016 blev der desuden gennemført et projekt med henblik på at skabe en oversigt over viden om

spredning og stofsammensætning i grundvand af forurening med perfluoralkyl- og

polyfluoralkylforbindelser (PFAS-forbindelser). Derudover har regionernes videnscenter (VMR)

udarbejdet en håndbog om undersøgelse og afværge af forurening med PFAS-forbindelser. VMR er

også ved at udarbejde en branchevejledning for PFAS, som forventes færdig medio 2021.

Regionerne undersøger for PFAS i deres forureningsundersøgelser ved de brancher, hvor der er

mistanke om, at der kan være anvendt PFAS-stoffer. Dog giver stofgruppen ikke umiddelbart

anledning til, at der kortlægges mange flere lokaliteter. Det skyldes, at PFAS primært har været

benyttet på lokaliteter, som i forvejen er kortlagt pga. andre stoffer. Danske Regioner oplyser, at

regionerne ikke foretager en systematisk kortlægning i forhold til PFAS, men at PFAS medtages i

undersøgelserne ved de brancher, som kan have anvendt PFAS, når disse brancher alligevel

undersøges. Derved vurderer MST, at der kan være en udfordring med at få undersøgt

brandøvelsespladserne, der ikke nødvendigvis har benyttet andre miljøfarlige stoffer, og dermed ikke

systematisk kortlægges.

Metoden, hvorpå de 5 regioner foretager deres systematiske kortlægning af forureninger, kan variere,

og nogle regioner kortlægger systematisk i forhold til grundvand. Derfor kan der være lokaliteter

forurenet med PFAS, som ikke nødvendigvis er kortlagt, hvis ikke der er offentlig indsats over for

grundvand. Den systematiske kortlægning sker ikke ud fra den offentlige indsat over for

overfladevand, men PFAS medtages i de forestående overfladevandsundersøgelse i de brancher, som

kan have anvendt PFAS. PFAS har ikke været en del af de screeninger, som regionerne har lavet over

for overfladevand, da PFAS ikke er medtaget i screeningsværktøjet for overfladevand. Dog har

regionerne oplyst, at de medtager stofferne ved de kommende overfladevandsundersøgelser i de

tilfælde, der er relevante. MST vurderer også i de tilfælde hvor brandøvelsespladser/brandskoler

hverken er kortlagt eller lokaliseret, vil de ikke indgå i den vurdering, som regionerne foretager om

indsats.

Det er regionerne, der har ansvaret for at få undersøgt for PFAS ved relevante brancher, hvor

anvendelsen af PFAS kan have ført til forurening af jord og grundvand. Regionerne har undersøgt for

PFAS-forbindelser siden 2015. Der er typisk analyseret for de 12 stoffer i sum-kriteriet, men for de

undersøgelser, der er udført før sum-kriteriet blev indført, kan der være afvigelser. Regionerne har fra

perioden 2014-2016 undersøgt 602 lokalitet for PFAS forbindelse i grundvandet. Her fandt de PFAS

forbindelser over kriteriet på 144 lokaliteter, under kriteriet på 344 lokalitet og 114 lokaliteter var

under detektionsgrænsen. Derudover er der en stor regional forskel i, hvor disse undersøgelser har

fundet sted. Ud af de 602 undersøgte lokaliteter er 269 i Region Hovedstaden.

Siden 2014 har det været kendt, at man ved brandøvelsespladser finder PFAS i miljøundersøgelser,

fordi man i forbindelse med brandslukningsøvelser og slukning af oliebrande eller lign. spredte PFAS-

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1185: Spm. om, hvor og hvor stort problemet er med forurening med henholdsvis PFOS, PFOA og PFNA, til miljøministeren

holdigt brandskum direkte på jorden med risiko for jord- og grundvandsforurening. Regionerne har i

alt undersøgt 8 brandøvelsespladser og fundet PFAS over kriteriet på 7.

NOVANA

Miljøstyrelsen overvåger med det nationale overvågningsprogram NOVANA forekomsten af PFOS

(perfluoroktansulfonat), PFOA (perfluoroktansyre) og PFNA (perfluornonansyre) i vandløb, søer,

kystvande og territorialfarvande. For perioden fra 2000-2020 foreligger data fra målinger i fisk fra i

alt 76 stationer i vandløb, 39 stationer i søer, 77 stationer i kystvande og fire stationer i

territorialfarvande samt data fra målinger i vand fra i alt 40 stationer i vandløb.

For PFOS er der på EU-niveau fastsat miljøkvalitetskrav, som overvågningsresultaterne

sammenholdes med ved klassificering af vandområdernes tilstand. For PFOA og PFNA er der ikke

fastsat miljøkvalitetskrav. Foreløbige tal for den seneste vurdering og klassificering af vandområdernes

tilstand, som er baseret på data fra 2010-2019, for vandløb dog 2009-2018, viser kun en enkelt

overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota. Overskridelsen er konstateret i en af de 24 søer, som er

undersøgt i den nævnte periode. De foreløbige tal viser tillige overskridelse af miljøkvalitetskravet for

PFOS i vand i 25 af 33 vandløbsforekomster undersøgt herfor i perioden 2009-2018.

Overvågningen af miljøtilstanden i overfladevandområderne udføres på målestationer, som

repræsenterer vandområderne som helhed. Miljøstyrelsens vurdering og klassificering af vandmiljøets

tilstand gælder således for hele vandområder efter en opblanding i miljøet af de tilførte stoffer.

Miljøstyrelsens overvågning er således ikke målrettet konkrete udledninger fra renseanlæg,

virksomheder og andre kilder.

Miljøstyrelsen overvåger endvidere med NOVANA forekomsten af PFOS, PFOA og PFNA i

grundvandsforekomster. For perioden 2014-2020 foreligger data fra målinger i 683 ud af de omkring

1200 stationer, der udgør overvågningsnettet for grundvand. Der er ved målingerne fundet PFOS i 33

stationer, PFOA i 26 stationer og PFNA i fire stationer. Grundvandsovervågningen er generelt rettet

mod forurening fra diffuse kilder og ikke mod forurening fra punktkilder.”

Lea Wermelin

Nina Møller Porst