Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2381301_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5706
Den 26. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1179 (MOF alm. del) stillet 29. marts efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1179
”Vil
ministeren kommentere de svenske resultater, metoder og initiativer i henvendelse fra Torben
Vagn Rasmussen om svensk metode til godt økologisk vandmiljø (MOF alm. del - bilag 461)? Og vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang regeringen vil anvende de svenske resultater og metoder i de
danske initiativer og indsatser fremover?”
Svar
Målsætningen om god økologisk tilstand følger af vandrammedirektivet og gælder derfor alle
medlemsstater i EU. Målsætningen er i direktivet normativt defineret for en række biologiske
parametre (kvalitetselementer). Grænserne mellem de økologiske tilstandsklasser er ved
Kommissionens gennemførelsesbeslutninger til vandrammedirektivet nærmere fastlagt for
sammenlignelige typer af vandområder. Dette sikrer, at god økologisk tilstand fastlægges på samme
niveau på tværs af landene i EU.
På baggrund af fastlagte grænser mellem de økologiske tilstandsklasser, skal medlemslandene sikre at
de væsentligste påvirkninger ikke overstiger et niveau foreneligt med god økologisk tilstand. Der
fastlægges med vandrammedirektivet hermed heller ikke en fast EU-grænseværdi for fx kvælstof i
overfladevand, men det vil skulle sikres, at næringsstofkoncentrationerne i vandmiljøet ikke
forhindrer god økologisk tilstand for berørte kategorier og typer af overfladevandområder.
Tilstanden i forskellige kategorier af vandområder reagerer således også forskelligt på påvirkninger. Fx
vurderes kvælstofudledningen generelt i Danmark at være den væsentligste påvirkning af
kystvandområderne, mens vandløbene i højere grad er påvirket af de fysiske forhold og iltforbrugende
stoffer. Det vil hertil være afhængigt af lokale forhold i de enkelte geografiske oplande til
vandområderne, hvor meget af den kvælstof, der udvaskes fra dyrkningsarealet, som vil blive udledt til
vandmiljøet.
Da materialet i vidt omfang vedrører reguleringen af næringsstoffer i landbruget, har Miljøministeriet
indhentet bidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der oplyser følgende:
”Regulering
af kvælstof i Danmark og Sverige er forskellig af mange årsager. I Danmark er en høj andel
af arealet udlagt til landbrug og der findes en stor produktion af husdyr. Rammerne for
kvælstofreguleringen i Danmark forhindrer ikke landbrugere i at reducere deres næringsstofoverskud
ad frivillighedens vej. Det kunne f.eks. være etablering af minivådområder, som også nævnes i det
svenske eksempel. Mange landbrugere har mulighed for at få hjælp fra planteavlskonsulenter, som
også kan rådgive om optimal udnyttelse af næringsstoffer, f.eks. ved delt tildeling som nævnes i
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1179: Spm. om kommentar til intern henvendelse af 26/3-21 fra Torben Vagn Rasmussen om svensk metode til at håndtere kvælstof efter planters behov, til miljøministeren
materialet. Dansk regulering indeholder et kvotesystem for kvælstof, hvor der i fastsættelsen af
kvoterne tages hensyn til balancen mellem ekstra udbytte for ekstra investering i kvælstofgødning
(økonomisk optimale kvoter). Der arbejdes hele tiden på at forbedre reguleringen, så næringsstoftabet
mindskes mens produktionen optimeres. Det er for nyligt blevet muligt at benytte præcisionslandbrug
som alternativ til efterafgrøder til opfyldelse af miljøforpligtelser. For kontinuerligt at kunne forbedre
reguleringen er det nødvendigt at få inspiration fra mange steder, også fra udlandet og også fra
initiativer som f.eks. Greppa näringen i Sverige, selvom den fremgangsmåde ikke ses at bidrage med
en kvantificerbar effekt.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2