Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5703
Den 19. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (MOF alm. del) stillet den 26. marts 2021 efter ønske
fra formand René Christensen (DF) på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1177
”Vil
ministeren oplyse, om Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om et kommende byggeri på Amager
Fælled? Og hvis afgørelsen er truffet, vil ministeren redegøre for indholdet af afgørelsen? Og vil
ministeren redegøre for, om der er foregået ulovligheder i forbindelse med byggeriet på Amager Fælled?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen kan oplyse, at det er Københavns
Kommune, der er myndighed ift. byggeprojektet
benævnt “Fælledby”, beliggende på Amager Fælled, og derfor har Miljøstyrelsen ikke truffet afgørelse
om selve byggeriet.
Miljøstyrelsen har behandlet en ansøgning om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsens
1
§ 10,
stk. 1, nr. 1 og § 11, stk. 1 (hvor der bl.a. gælder et forbud mod forsætlig indfangning og drab af
vildtlevende dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV, jf. bekendtgørelsens bilag 1) til flytning samt
individdrab af padder, indsendt af det rådgivende firma Sweco samt Komplementarselskabet Fælledby
ApS (tidligere benævnt Udviklingsselskabet Vejlands Kvarter P/S).
Miljøstyrelsen har givet dispensation til det ansøgte på vilkår i forhold til fælder i forbindelse med
indfangning af padder, samt vilkår om design af overvintringssteder og vedstakke samt registrering af
individdrab og flytning af padder. Dispensation er givet i henhold til artsfredningsbekendtgørelsens §
12, nr. 1 og nr. 3, og § 19, stk. 1.
Afgørelsen om dispensation er truffet på grundlag af ansøgningen med tilhørende dokumentation.
Miljøstyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at dispensationen ikke hindrer, at gunstige
bevaringsstatus for arterne opnås, da kun ganske få, om nogen, individer formodes at gå tabt, samt at
de indfangede individer udsættes i umiddelbar tilknytning til området, som de kommer fra.
Ansøger har desuden indbygget en række afværgetiltag i projektet for på den måde at begrænse de
afledte påvirkninger på miljø og omgivelser ved anlæg og drift. Herunder, at der som udgangspunkt ikke
forekommer bygge- og anlægsarbejde uden for tidsrummet kl. 7-19 på hverdage og ingen særligt
støjende aktiviteter uden for tidsrummet kl. 8-17.
1
Bekendtgørelse nr. 257 af 14. februar 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk