Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2279282_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 117 (MOF alm. del) stillet 19.
oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 117
”Hvad
kan ministeren oplyse om status for projektet med det store nationale lystfiskercenter
ved Assens på Fyn?”
Svar
For at støtte lystfiskeriets potentialer bredt set fik Danmark i 2018 for første gang en national strategi
for lystfiskeri med en dertil hørende finanslovsbevilling for 2018-2021 på 32 mio. kr.
(https://mfvm.dk/fiskeri/lystfiskeri/strategi-for-lystfiskeri/)
Et af initiativerne i strategien omhandler etablering af Center for Kyst- og Lystfiskerturisme.
Indsatserne i den nationale strategi for lystfiskeri implementeres af Assens Kommune. Jeg har derfor
forelagt spørgsmålet for Assens Kommune, som kan oplyse følgende om status for projektet:
"Assens Kommune blev bedt om at implementere strategien, hvilket kommunen har gjort ved at
ansætte personale, gennemføre aktiviteter og etablere en administrativ styregruppe bestående af
kommunens direktion, m.fl.
Strategien indeholder fire hovedaktiviteter. Status for gennemførelse af disse er følgende:
Etablere lystfiskercenter / oplevelsescenter
Oplevelsescenteret søges udviklet ud fra to formidlingsspor
de ukendte danske vandlandskaber &
lystfiskeriets magi.
Kommunen har efter screening af placeringsmuligheder valgt en placering af
centeret ved havnen centralt i Assens by. En arkitekt har skitseret placering og en designer har
skitseret indhold af oplevelsescenteret. Kommunen har gennemført lokale borgermøder og afholdt
ekspert workshops. Der er endvidere gennemført markedsundersøgelser. I den kommende tid vil der
ske en trykprøvning af de grundlæggende antagelser bag centeret, herunder en yderligere vurdering af
forventet besøgstal.
Centerets omfang og ambitionsniveau kan ikke fastlægges, så længe der pågår afklaring af, om der er
fonde, som ønsker at bidrage til projektets realisering.
Etablere en national digital platform for lystfiskeri
Der udvikles en national platform for lystfiskeri,
FishinginDenmark.info,
som lanceres i starten af
2021. Den giver en digital infrastruktur for formidling af lystfiskeri, viser mere end 1500 fiskepladser
og præsenterer syv lystfiskeruniverser for danskere og turister. Platformen etableres på tre sprog
(dansk, engelsk, tysk).
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om status for projektet med det store nationale lystfiskercenter ved Assens på Fyn, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Støtte frivilligt arbejde
Det frivillige arbejde, som lystfiskere udfører sammen med lodsejere, kommuner og forskere, bliver
støttet i form af en guide for vandplejeprojekter, et projekt for at stoppe tilbagegang for laksefisken
stallingen,
et projekt om ’Fremtidens lystfiskerforeninger’ samt andre konkrete projekter.
Markedsføring af lystfiskeri
Lystfiskeriet bliver fremmet via kampagner omkring lystfiskeri målrettet familier og kvinder og med
tiltag, som skal få tyske lystfiskere til i endnu højere grad at besøge Danmark
som en naturlig del af
fremtidens grønne outdoor-turisme. Assens Kommune har indgået et partnerskab med VisitDenmark
om dette."
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
2