Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 5694
Den 27. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1167 (MOF alm. del) stillet 25. marts 2021 efter ønske fra
Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1167
”
Vil ministeren oplyse, hvor mange husdyrbrug man i forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring
af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr. 122 af 23. februar 2011) vurderede ikke ville
kunne overholde det lovsatte krav til maksimal ammoniakpåvirkning af såkaldt kategori 1 og 2 natur i
forbindelse med deres miljøgodkendelse?
Vil ministeren endvidere oplyse, om dette tal fortsat vurderes at være gældende? Hvor mange
husdyrbrug kan i forbindelse med revurderinger risikere at få fastsat en restlevetid for husdyrbrugets
stalde, som i praksis vil kunne medføre ophør af husdyrbruget? Der henvises til Vejledning til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 16 Revurdering af godkendelser,
husdyrvejledningen.mst.dk, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med revurdering af
miljøgodkendelser skal fastsættes en frist for overholdelse af totaldepositionskravene til natur i
kategori 1 og 2 under hensyntagen til restlevetiden.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som har svaret følgende:
I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 12 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug (Folketinget 2010-11 (1.samling)), efterspurgte det daværende Miljø- og
Planlægningsudvalg et svar på en henvendelse fra Landbrug og Fødevarer vedrørende de
erhvervsøkonomiske konsekvenser, lovforslaget ville medføre. Miljøministeriets besvarelse fremgår af
spørgsmål 6 af den 8. november 2010, vedr. besvarelsen af bilag nr. 4 til L12 Folketinget 2010-11 (1.
samling), og lyder:
”Da lovforslaget blev sendt i høring,
fremgik det af høringsmaterialet, at 360 husdyrbrug reelt vil blive
berørt af kravene. På baggrund af høringssvarene blev denne vurdering ændret til 500-600
husdyrbrug, bl.a. fordi det blev påvist, at husdyrbrug med mink i større udstrækning var placeret i
nærheden af disse naturområder.”
I 2018 udarbejdede Aarhus Universitet (AU) en analyse, hvor det blev estimeret, at der var ca. 315
husdyrbrug, der ud fra beregninger med udgangspunkt i gødningsregnskaberne fra 2017, havde en
overskridelse af totaldepositionskravet i forhold til kategori 1-natur. Af disse husdyrbrug udgjorde
pelsdyr 23 pct.
Af disse 315 husdyrbrug viser analysen, at omkring 120 har en miljøgodkendelse, der enten har været
revurderet, eller skal revurderes, og heraf er det estimeret, at 12 pct. er minkfarme. Estimatet var
gældende for 2017, og det er i øjeblikket det bedste estimat, ministeriet har. Det kan heraf udledes, at
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk