MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om redegørelse for forekomst af asbesttage i Danmark og en opdatering af minimumskravene til affaldsbortskaffelse og håndtering, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 22. april 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1158 (MOF alm. del) stillet 25. marts 2021 efter ønske fra

Signe Munk (SF).

Spørgsmål nr. 1158

”Vil

ministeren fremsende en redegørelse for forekomst af asbesttage i Danmark og en opdatering af

minimumskravene til affaldsbortskaffelse og håndtering? Og vil ministeren heri besvare følgende

spørgsmål: 1) Hvad er status for de hollandske planer om at fjerne alle asbesttage inden for en kort

årrække, og har regeringen tilsvarende planer, jf. artiklen ”Holland vil fjerne kræftfremkaldende

asbesttage: Danmark tøver stadig” fra Ing.dk den 16. maj 2019 (https://ing.dk/artikel/holland-vil-

fjerne-kraeftfremkaldende-asbesttage-danmark-toever-stadig-226121)?, 2) Hvor mange dødsfald og

alvorlige sygdomme i Danmark kan relateres til asbesttage og andet asbest i bygninger?, 3) Hvad er

prisen for forsvarlig bortskaffelse af asbest, og

kan bygherrer spekulere i at ’shoppe’ blandt modtagere i

forskellige kommuner for at finde den billigste og måske mest sundhedsskadelige løsning?, og 4) Er

det en løsning at overfladebehandle asbesttage, eller risikerer man derved blot at udskyde problemet

og eventuelt påføre farlig kemi, herunder biocider, der senere vil kunne genfindes i grundvand eller

overfladevand og/eller bidrage til andre negative konsekvenser for folkesundheden og miljøet?”

Svar

Asbest er en kommerciel betegnelse for mineralske fibre af varieteter af mineralerne serpentin og

amfibol. Asbest har været brugt til en lang række formål i byggeindustrien siden starten af 1900-tallet.

Brug og genanvendelse af asbest og asbestholdige materialer har været forbudt i Danmark siden

slutningen af

1980’erne.

I forhold til spørgsmålet om forekomst af asbesttage i Danmark oplyser Miljøstyrelsen, at styrelsen

ikke ligger inde med en oversigt over forekomst af asbesttage i Danmark. Miljøstyrelsen henviser til

Statens Byggeforskningsinstitut, som tidligere har estimeret en mængde på omkring 1 million

bølgeeternittage indeholdende asbest i Danmark.

Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet om minimumskrav til affaldshåndtering, som oplyser at:

”Affald med asbest er omfattet af bl.a. affaldsbekendtgørelsen

(BEK nr. 2159 af 09/12/2020). Det er

kommunalbestyrelsen, som ifølge §4 i affaldsbekendtgørelsen, skal vurdere, om der er tale om affald,

og hvordan det skal håndteres efter reglerne. Hvis der er tale om affald, er det ligeledes

kommunalbestyrelsen, der afgør om affaldet skal klassificeres som farligt affald eller som ikke-

farligt affald, samt hvordan det skal håndteres. Som udgangspunkt er det indehaveren af affaldet,

som har pligt til at bortskaffe det på forsvarlig vis og kommunen, som skal give ordre hertil.

Affaldsproducerende virksomheder skal altid udsortere farligt affald fra deres bygge- og

anlægsaffald. Der er ligeledes regler for deponering af asbestaffald i deponeringsbekendtgørelsen

(BEK nr. 1253 af 21/11/2019), som sikrer, at der er viden om, hvor asbest affaldet ligger, og som

hindrer frigivelse af asbestfibre.

Miljøministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• CVR

12854358

• EAN

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om redegørelse for forekomst af asbesttage i Danmark og en opdatering af minimumskravene til affaldsbortskaffelse og håndtering, til miljøministeren

Det er som udgangspunkt kommunen, som fører tilsyn med reglerne på miljøområdet, herunder i

forhold til om der sker en korrekt håndtering af affaldet, f.eks. i forbindelse med renovering af

bygninger. Hvis man vil klage over en mangelfuld asbestrenovering/-bortskaffelse, skal man

henvende sig til kommunalbestyrelsen.”

Derudover findes der bl.a. særlige regler for håndtering af asbestholdigt affald under Arbejdstilsynets

regelsæt, herunder i bekendtgørelse nr. 1792 af den 18. december 2015 (asbestbekendtgørelsen). Jeg

har derfor også forelagt spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, som har hentet bidrag hos

Arbejdstilsynet, som oplyser, at

”Brug

og genanvendelse af asbest og asbestholdige materialer har

været forbudt i Danmark siden slutningen af 1980’erne. Asbest findes dog stadig i bygninger og

konstruktioner fra før 1990. Således kan der ved reparation og renoveringer fortsat være risiko for

at indånde asbeststøv. Der gælder derfor skrappe arbejdsmiljøregler, når der arbejdes på steder,

hvor der kan forekomme asbeststøv.

Arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejde, hvor der kan forekomme asbest, i alle led planlægges

og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er bl.a.

arbejdsgivers ansvar at sikre, at deres ansatte får tilstrækkelig oplæring og instruktion, samt at

arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne om asbest.

Arbejdstilsynet arbejder pt. med udmøntning af de sidste udestående initiativer i den politiske

asbestaftale på arbejdsmiljøområdet fra september 2018 om at styrke indsatsen mod udsættelse for

asbest. Initiativerne i aftalen omhandler blandt andet tydeliggørelse af kravet om forundersøgelser

af asbestforekomst, før arbejdet med fx en bygningsrenovering går i gang, større klarhed i reglerne

om roller og pligter samt målrettet information til byggeriets aktører, evt. yderligere initiativer på

arbejdsmiljøområdet ift. asbest afhænger af effekten af disse indsatser.”

I forhold til

spørgsmål 1

om hollandske planer om fjernelse af alle asbesttage inden for en kort

årrække og tilsvarende danske overvejelser, så fremgår det af den hollandske regerings hjemmeside, at

der har været fremsat et lovforslag om forbud mod at have asbesttage i 2024, men at det hollandske

senat stemte imod forslaget. I forhold til indsatsen over for asbest i Danmark henvises der til

asbestaftalen på arbejdsmiljøområdet.

Med hensyn til

spørgsmål 2

om, hvor mange dødsfald og alvorlige sygdomme i Danmark, som kan

relateres til asbesttage og andet asbest i bygninger har jeg forelagt spørgsmålet for

Sundhedsministeriet, som har hentet bidrag hos Sundhedsstyrelsen, som oplyser, at:

”Der findes ikke

tal for hvor mange dødsfald og alvorlige sygdomme i Danmark, der kan relateres til asbesttage og

andet asbest i bygninger.

Professor Øjvind Omland, Aalborg Universitetshospital, har til ugebladet Ingeniøren i 2018 udtalt,

at i omkring 15 % af tilfældene af lungehindekræft kan man ikke finde en kilde, hvilket svarer til 200

tilfælde i en 10-årig periode. Han peger på, at når udsættelse for asbest er den eneste kendte årsag til

lungehindekræft, kan en del af tilfældene tilskrives udsættelse for asbest i det ydre miljø. Asbest kan

spredes til miljøet i forbindelse med nedrivnings- eller renoveringsprojekter. Andre kilder kan være

forvitring af asbestholdige eternittage.”

I forhold til

spørgsmål 3

om pris for forsvarlig bortskaffelse af asbest, har jeg forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, som oplyser, at:

”Miljøstyrelsen

har ikke kendskab til prisen for forsvarlig

bortskaffelse af asbest. En bortskaffelse af asbest kan indebære adskillige scenarier, fx i forhold til

mængder, nedrivningsproces mv., som har indflydelse på bortskaffelsens omfang og dermed pris.”

Miljøstyrelsen har ikke kendskab

til, at bygherre skulle spekulere i at ”shoppe” blandt modtagere i

forskellige kommuner for at finde den billigste metode, som potentielt også kan være den mest

sundhedsskadelige løsning.”

Med hensyn til

spørgsmål 4

vedr. muligheder for at overfladebehandle asbesttage m.v., har jeg forelagt

spørgsmålet for Beskæftigelsesministeriet, som har hentet bidrag hos Arbejdstilsynet, som oplyser, at:

”Arbejdstilsynet

har kendskab til, at der er firmaer, der som vedligeholdelse, tilbyder at udføre

afrensning og maling af tage, herunder også asbesttage. Dette arbejde skal foregå i

overensstemmelse med asbestreglerne. Arbejdstilsynet forholder sig ikke til effekten af en sådan

behandling af asbesttage.”

Miljøministeriet er ikke bekendt med nogle konkrete analyser af fordele og ulemper ved at

overfladebehandle asbesttage.

Jeg kan afslutningsvist oplyse, der i Handlingsplan for Cirkulær økonomi, som netop har været i

høring, er et initiativ om en undersøgelse af mulige løsninger til håndtering af asbestholdigt affald, der

samtidig

indeholder farlige stoffer fx PCB, PAH’er og tungmetaller.

Dette affald eksporteres i dag til

deponering i udlandet. Projektet undersøger mulige løsninger i Danmark baseret på deponering og

forbrænding.

Lea Wermelin

Janne Birk Nielsen