Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. oktober 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 115 (MOF alm. del) stillet
19. oktober 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 115
”Hvad
kan ministeren oplyse om inddragelse af NOST (den nationale operative stab) i
forbindelse med indsatsen mod coronasmitten i minkbesætninger, og kommer der justeringer
og ændringer i indsatsen mod smitten i minkbesætninger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen
er i løbende dialog med NOST (National Operativ Stab) om situationen. NOST
yder Fødevarestyrelsen den nødvendige bistand i forbindelse med koordinering af indsatsen mod
smittespredningen og aflivningen af mink. Understøttet af NOST arbejder Fødevarestyrelsen og øvrige
relevante myndigheder for at gennemføre en koordineret og hurtig indsats for at standse
smittespredningen af covid-19 mellem landets minkfarme, og dermed undgå at befolkningen påføres
en unødig smitterisiko.
I lyset af smitteudviklingen koordinerer NOST aktuelt en øget og koordineret ressourceindsats fra
myndighedernes side, der skal imødegå, at smitten spreder sig yderligere og bliver en landsdækkende
sundhedsmæssig udfordring. Fødevarestyrelsen følger udviklingen i minkbesætningerne tæt og
justerer i dialog med NOST løbende indsatsen mod smittespredningen.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk