MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1147: Spm. om kommentar til artiklen Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate fra Nature den 17. marts 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Notat

Til

Vedr.

Fra

FVM

Besvarelse af MOF alm. Del. Spørgsmål 1147 - 1151

DTU Aqua

Besvarelse af MOF alm. Del. Spørgsmål 1147 - 1151

16. april 2021

Journal nr. 21/1026735

Spørgsmål 1147

1147 #1) Baseret på præmisserne i undersøgelsen, hvor store mængder drivhus-

gasser frigives så årligt som følge af dansk fiskeris påvirkning af havbunden med

bundslæbende redskaber, og hvor stor en andel heraf afgives til atmosfæren (mini-

steren bedes beskrive, hvilke data og antagelser der indgår i beregningen)?

’Nature’ artiklen fokuserer på effekten af MPAer (marine protected areas), hvor men-

neskelige aktiviteter som f.eks. fiskeri og råstofindvinding ikke tillades. Artiklen kon-

kluderer at både biodiversitet og fiskeriudbytte har gavn af indførelsen af sådanne

områder.

Artiklen argumenterer for, at der også kan være en kulstof-gevinst ved indførelse af

MPAer, men denne del af artiklen er meget spekulativ. Godtager man præmisserne

i undersøgelsen, frigives der årligt mellem 16 og 40 millioner tons CO2 til havet ved

trawling i den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ). CO2 frigivelsen ved dansk

trawlfiskeri uden for dansk EEZ er ikke inkluderet i dette estimat, men indgår som en

del af det samlede estimat for de EEZer, hvor dette fiskeri foregår. Ligeledes er

udenlandske trawleres CO2 frigivelse inden for dansk EEZ inkluderet i ovenstående

estimat.

Artiklens skøn forudsætter, at trawling generelt øger omsætning af organisk stof,

som ellers var permanent begravet i sedimentet. Det organiske stof i ophvirvlet bund-

materiale forbrændes af bakterier i vandet og omdannes til CO2. Der findes forholds-

vis lidt forskning om emnet, og resultaterne er ikke entydige mellem de forskellige

undersøgelser (se f.eks. Tiano et al, 2020). Dette kan bl.a. skyldes, at effekterne er

områdeafhængige og sandsynligvis vil variere markant med bl.a. vanddybde, iltfor-

hold og bundtype (f.eks. mudder vs sand [Sciberras et al, 2016]).

Artiklen kommer med et skøn over CO2 frigjort til vandet fra potentiel nedbrydning

af organiske stof. Ikke al den CO2 der frigives vil umiddelbart ende i atmosfæren,

Ref: ORE/HG/MV/TK/

COLST/AR/JKP/JD

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU Aqua

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Kemitorvet

Bygning 202

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 35 88 33 00

Fax 35 88 33 33

[email protected]

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1147: Spm. om kommentar til artiklen Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate fra Nature den 17. marts 2021, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

idet en række kemiske ligevægte skal indstille sig i løbet af nogle måneder. De fleste

havområder optager CO2, og frigivelse af CO2 i vandet vil derfor reducere havets

evne til at optage CO2 med den konsekvens at atmosfærens CO2-indhold stiger.

Det afhænger af en række parametre som vanddybde, temperatur, salinitet og kon-

centrationen af næringsstoffer i øvrigt, hvor hurtigt og effektivt det foregår, men

netto-resultatet vurderes i artiklen at være en stigning i atmosfæres CO2 indhold der

næsten svarer til frigivelsen til vandet.

’Nature’ artiklens skøn over CO2 frigivelsen tager kun delvist hensyn til, at det meste

trawlfiskeri foregår på kontinentalsoklen og dermed relativt lavt vand. Her vil natur-

lige processer mange steder ophvirvle sedimentet jævnligt, og den relative effekt af

trawling vil være mindre (Petersen et al, 2020). Endelig tager studiet ikke hensyn til,

at der sammen med frigivelse af CO2 frigives næringsstoffer, f.eks. kvælstof og fos-

for. Næringsstofferne vil stimulere planktonalgernes optagelse af CO2 fra vandfa-

sen, og en del af den frigivne CO2 vil derfor returnere til havbunden.

Konklusionen er, at Nature artiklen peger på en potentiel CO2 kilde, der bør under-

søges nærmere, men det er sandsynligt, at fremtidige estimater baseret mere på

data og på ny viden vil ligge lavere end de skøn, der præsenteres i ’Nature’ artiklen.

1147 #2) Hvor stor en andel af havbunden i Nordsøen og Østersøen er

påvirket negativt af bundtrawl?

EU projektet ’BENTHIS’ estimerede at 59 % af Nordsøens havbund blev påvirket af

bundtrawl i perioden fra 2010-2012 (Eigaard et al 2017). Det tilsvarende tal for Ska-

gerrak-Kattegat er 60 % og for vestlige Østersø 41 % (samlet for hele Østersøen er

tallet 5 % [ICES, 2020]). Formentlig er disse tal moderat overestimerede pga. af

metodiske og datamæssige begrænsninger (primært den lave rumlig opløsning af

data fra satellitovervågningen af fiskeriet) (Amoroso et al 2018).

For at kunne estimere, om der er en signifikant effekt af fiskeri på et givet habitat

eller havbundsareal, kræves lokale/stedspecifikke data for tre primære faktorer: 1)

de forskellige redskabers udformning og fodaftryk på havbunden, 2) følsomheden af

de habitater der påvirkes, og 3) frekvensen af redskabspåvirkningen. For visse kom-

binationer af disse tre faktorer vil der ikke være en signifikant effekt af bundtrawling

(f.eks. ved fiskeri med lette redskaber på meget lidt følsomme habitater). Forudsæt-

ningerne for at estimere den andel af den samlede trawlpåvirkning, der har en ne-

gativ effekt (f.eks. defineret ud fra vedtagne EU-MSFD grænseværdier for god øko-

logisk status), er endnu ikke til stede.

1147 #3) Hvor store mængder organisk stof, fosfor og kvælstof samt farlige stoffer

re-mobiliseres samtidigt fra havbunden og gøres biologisk tilgængeligt?

Side 2 af 8

I den eksisterende forskning vedrørende effekter af bundslæbende redskaber på

havbundens stofomsætning er resultaterne ikke entydige mellem de forskellige un-

dersøgelser (se f.eks. Tiano et al, 2020). Dette kan bl.a. skyldes, at effekterne er

områdeafhængige og vil variere markant alt efter f.eks. bundtype, vanddybde, og

iltforhold. De primære mekanismer ved en potentiel ændret stofomsætning som

følge af sedimentpåvirkning fra trawlredskaber er beskrevet nærmere i notat til Fø-

devareministeriet fra 2020 (DTU Aqua, 2020). Effekternes områdeafhængighed er

formentlig også forklaringen på, at det ikke har været muligt at finde undersøgelser

eller estimater på farvandsniveau (Nordsøen eller Østersøen) af, hvor store mæng-

der af organisk stof, fosfor og kvælstof samt miljøfarlige stoffer der potentiel mobili-

seres og gøres biologisk tilgængeligt ved fiskeri med bundtrawl. Frigivelse af næ-

ringsstoffer vil delvist neutralisere frigivelsen af CO2, jævnfør ovenfor, men også

effekten af denne mekanisme vil være områdeafhængig.

Spørgsmål 1148

Er regeringen enig i, at ophør af forstyrrelser af havbunden med bundslæbende

redskaber vil have en gavnlig effekt på både biodiversiteten, klimaet, fiskebestan-

dene og reducere eutrofiering, og hvad er i givet fald regeringens vurdering af kon-

sekvenserne af ophør af bundtrawl på kort, mellemlangt og lang sigt, jf. artiklen

Bundtrawl påvirker især følsomme dyr og planter på bunden, og skubber balancen i

det påvirkede område mod mindre følsomme arter. Dyr, der som fisk bevæger sig

vidt omkring, påvirkes af det samlede fiskeritryk fra både trawl og andre redskaber

fremfor alene fiskeri med bundslæbende redskaber i afgrænsede områder. Et lavere

samlet fiskeritryk betyder på lang sigt større fiskebestande med gennemsnitlig ældre

fisk. Falder det samlede fiskeritryk under det niveau, der på lang sigt giver det mak-

simale bæredygtige udbytte, falder den mængde fisk, der udtages over en lang pe-

riode. Et samlet fiskeritryk, der overstiger det niveau, der på lang sigt giver det mak-

simale bæredygtige udbytte, fører ligeledes til et fald i den mængde fisk, der udtages

over en lang periode.

En reduktion af det areal, der bundtrawles, kan derfor føre til større arealer med

følsomme dyr og planter, ligesom udlægningen af større beskyttede områder på land

kan føre til større områder med skov. Effekten på mindre følsomme dyr må forventes

at være begrænset eller negativ, idet den større konkurrence med de følsomme arter

gør det vanskeligere for disse arter at optræde i store antal, ligesom antallet af mæl-

kebøtter er mindre i en skov end på en græsmark. Som på land opnås den største

biodiversitet, målt som antal arter, ved at have en mosaik af områder der påvirkes i

forskellig grad.

Side 3 af 8

Effekten på dyr, der bevæger sig meget omkring såsom havpattedyr, fugle og fisk

som sild, torsk og rødspætte, afhænger som ovenfor nævnt af den samlede fiskeri-

indsats med forskellige redskaber. En reduktion af bundtrawling vil føre til flere og i

gennemsnit ældre fisk, hvis fiskeriindsatsen med andre redskaber eller i andre om-

råder ikke øges tilsvarende. Hvis fiskeriindsatsen i stedet flyttes til andre redskaber

kan man ikke forvente, at der bliver flere fisk. Desuden vil et skifte til stationære

redskaber såsom garn, ruser og liner føre til en stigende bifangst af marsvin, sæler

og havfugle (Gislason et al. 2014). Stationære redskaber udgør også en væsentlig

kilde til såkaldte spøgelsesgarn (fiskenet, der tabes og derefter fisker videre i havet)

og marin plastik. Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge

biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restrikti-

oner på brugen af andre redskaber. En overgang til stationære redskaber kan des-

uden føre til en stigning i mængden af spøgelsesgarn og plastik i havet.

Fiskeri efter bestande, der er på eller over det niveau, der kan give det maksimale

bæredygtige udbytte, bidrager generelt med animalsk protein med et forholdsvis lavt

klimaaftryk (se f.eks. Mogensen et al 2016). Et helt ophør af fiskeri vil derfor give en

stigning i klimaaftrykket, hvis man skal have den samme mængde animalsk protein

til rådighed fra andre kilder. Det faktiske klimaaftryk pr. kg fanget fisk afhænger dog

af, hvor mange fisk, der er i bestanden, og af det redskab der anvendes til fangst-

processen. Fiskes der på en bestand, der er på et meget lavt niveau og derfor har

få fisk pr km2 havbund, fanger man færre fisk pr kg CO2 udledt end ved fiskeri på

bestande, der er på et højt niveau, hvor der er flere fisk pr km2. Derfor er det mest

klimavenligt, at sørge for at bestandene holdes over det niveau, der giver det mak-

simale bæredygtige udbytte. Der udledes mindre CO2 pr kg fisk ved brug af pelagisk

trawl og not efter f.eks. sild og makrel og passive redskaber som garn, ruser og liner

og mere ved brug af redskaber med tung kontakt med bunden såsom bomtrawl og

hummertrawl. Snurrevod, skotsk vod og andre bundtrawltyper ligger mellem disse

yderpunkter (Bastardie et al. 2013, Parker et al. 2018).

Som beskrevet under spørgsmål 1147 er estimater på farvandsniveau (Nordsøen

eller Østersøen) af, hvor store mængder af organisk stof, fosfor og kvælstof samt

farlige stoffer, der potentielt mobiliseres og gøres biologisk tilgængeligt ved fiskeri

med bundtrawl, et område hvor der mangler viden. Vurderinger fra Flensborg fjord

tyder dog på, at mængderne ikke er store sammenlignet med andre kilder (DTU

Aqua notat MYND/20/1017385 af 27/10-2020).

Side 4 af 8

Spørgsmål 1149

Vil ministeren redegøre for perspektiverne for Kattegat og Limfjorden ved et ophør

af bundtrawling, og herunder angive i hvilket omfang de positive virkninger af for-

buddet mod bundtrawl i Øresund kan overføres til disse områder, f.eks. med hensyn

til torskebestandene?

Det langvarige trawlforbud i Øresund sammen med et beskedent garnfiskeri og me-

get specielle strøm- og dybdeforhold betyder, at der generelt findes flere langlivede

bunddyr og større torsk i dette område. Det er uklart, hvordan disse individer bidra-

ger til tilgangen af bunddyr og fisk i naboområderne, samt hvilken rolle de enkelte

faktorer (lukning af trawlfiskeri, begrænset garnfiskeri og specielle strøm og dybde-

forhold) spiller.

Et totalt forbud mod fiskeri i Kattegat vil føre til en bedre overlevelse af fisk og skaldyr

i dette område fra den alder og størrelse, hvor de optræder i fiskeriet. Torskebestan-

den i Kattegat er imidlertid meget lav som følge af tidligere tiders overfiskeri og en

kombination af lav overlevelse fra æg til ungfisk samt fra ungfisk til gydemoden fisk.

Derfor kan det tage tid at genopbygge bestanden selv under et totalt stop for fiskeri.

Effekten på torskebestanden af en omlægning af fiskeriet til ikke-bundslæbende red-

skaber afhænger af, hvorvidt disse alternative redskaber fanger torsk. En omlægning

til garn kan som beskrevet ovenfor give uændret effekt på torsken, reducere effekten

på bundfaunaen, men medføre en øget negativ effekt på havpattedyr og havfugle.

Der findes ikke noget torskefiskeri i Limfjorden, hvor fiskeriets bundpåvirkning pri-

mært skyldes muslinge- og østersfiskeriet. Dette fiskeri finder typisk sted, hvor der i

forvejen er en høj grad af næringsstofpåvirkning i form af afstrømning fra land. Det

betyder, at effekter af fiskeri i et vist omfang bliver overskygget af effekter af næ-

ringsstofbelastning. Det fremgår bl.a. af rapport om effekter af andre presfaktorer

end næringsstoffer og klima på bundfauna og fytoplankton (se DTU Aqua rapport

358-2020). I forhold til ålegræs er det i en efterfølgende rapport (DTU Aqua rapport

361-2020) vurderet, at muslinge- og østersfiskeriet potentielt har arealmæssigt sam-

menfald med hovedudbredelsen af ålegræs på 0,6% (vandområde 156) og 3,9%

(vandområde 157) af arealet, hvor der potentielt kan forekomme ålegræs. Muslinge-

og østersfiskeriet er specialiseret og underlagt retningslinjerne i Muslingepolitikken.

Et ophør af fiskeri med trawl i Kattegat og muslingeskraber i Limfjorden vil som umid-

delbar konsekvens have, at fiskeriets indtjening forsvinder. Der vil desuden være

væsentlige effekter på forarbejdningsindustrien.

Side 5 af 8

Spørgsmål 1150

Vil ministeren redegøre for, om et forbud mod trawlfiskeri på sigt potentielt kunne

resultere i så meget større indtægter fra det øvrige fiskeri samt øget turisme, at det

samlet set vil være en fordel for Danmark?

Dette spørgsmål ligger uden for DTU Aquas ekspertiseområde, se dog svar om for-

ventede ændringer i økosystemet ved ophør af trawling ovenfor.

Spørgsmål 1151

1151 #1) Vil regeringen forbyde og udfase bundtrawl i danske farvande begyndende

med forbud mod trawl uden for det areal, hvor f.eks. 85 pct. af bundtrawlet foregår i

dag, svarende til ophør af bundtrawl på langt over halvdelen af havbunden i danske

farvande?

I den danske EEZ i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat påvirkede dansk fiskeri med

bundtrawl 44 % af havbunden, beregnet som et årligt gennemsnit for perioden 2005-

2016 (DTU Aqua, 2017). Det tilsvarende tal for dansk EEZ i Østersøen er 35 %. En

begrænsning af trawlfiskeriet til et kerneområde, hvor 90 % af fiskeriindsatsen fore-

går, ville for den samme periode have resulteret i en påvirkning af 26 % af havbun-

den i den danske EEZ i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra dansk trawlfiskeri. Det

tilsvarende tal for Østersøen er 27 % (DTU Aqua, 2017). Fordi der ligger to forskel-

lige beregningsmetoder bag, er reduktionen i arealpåvirkning ved begrænsning til

kerneområderne formentlig moderat underestimeret.

1151 #2) vil regeringen indarbejde denne beskyttelse i havplanen inden den vedta-

ges?

Ikke relevant med input fra DTU Aqua til besvarelsen.

1151 #3) hvad vil de samfundsmæssige, erhvervsmæssige og miljømæssige kon-

sekvenser være af en sådan reduktion i bundtrawlfiskeriet, og hvad vil den årlige

reduktion i drivhusgasser være?

ICES gennemførte i 2017 en cost-benefit analyse af forskellige arealmæssige ind-

skrænkninger af trawlfiskeriet i Nordsøen (ICES, 2017). Analysen viste, at fang-

sterne i vægt og værdi var højst i fiskeriets kerneområder, og at miljøgevinsterne

ville være forholdsmæssigt større og tabet i landingsværdi forholdsmæssigt lavere

ved en arealmæssig sammentrækning af fiskeriet til disse kerneområder (f.eks. til

det område hvor 90 % af fiskeriindsatsen foregår).

Side 6 af 8

Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1147 har det ikke været muligt at komme med et

estimat for den årlige reduktion af drivhusgasser ved en sådan arealmæssig ind-

skrænkning af fiskeriet med bundtrawl.

Referencer

Amoroso, R. O., Pitcher, C. R., Rijnsdorp, A. D., McConnaughey, R. A., Parma, A.

M., Suuronen, P., ... Jennings, S., 2018. Bottom trawl fishing footprints on the world's

continental shelves. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United

States

America,

115(43),

E10275-E10282.

https://doi.org/10.1073/pnas.1802379115

Bastardie, F., Nielsen, J. R., Andersen, B. S., & Eigaard, O. R. (2013). Integrating

individual trip planning in energy efficiency

–

Building decision tree models for Dan-

ish fisheries. Fisheries Research, 143, 119-130.

https://doi.org/10.1016/j.fish-

res.2013.01.018

DTU Aqua. (2017). Monitering af fiskeritryk via VMS-data oparbejdning i relation til

havbundens integritet (HSD deskriptor 6). Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet,

Miljøstyrelsen, DTU Aqua, 2017.

DTU Aqua. (2020). MOF-spørgsmål om mikrozoner og havbundens evne til at om-

sætte kvælstof samt betydningen af fiskeri med bundskrabende redskaber herfor.

Notat til Kontoret for Fiskeri, Miljø- og Fødevareministeriets Departement. DTU

Aqua, Dansk Skaldyrcenter, 2020, j.nr. 20/1017385.

Eigaard, O. R., Bastardie, F., Hintzen, N. T., Buhl-Mortensen, L., Mortensen, P. B.,

Catarino, R., Dinesen, G. E., ... Rijnsdorp, A. D. (2017). The footprint of bottom trawl-

ing in European waters: distribution, intensity, and seabed integrity. ICES Journal of

Marine Science, 74(3), 847-865.

https://doi.org/10.1093/icesjms/fsw194

EC 2020. COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN

PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COM-

MITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS. EU Biodiversity Strategy for

2030.

Gislason, H., Dalskov, J., Dinesen, G. E., Egekvist, J., Eigaard, O., Jepsen, N., Lar-

sen, F., Poulsen, L. K., Sørensen, T. K. & Hoffmann, E. (2014). Miljøskånsomhed

Side 7 af 8

og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 279-2014. Institut

for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 83 pp + bilag

ICES. (2017). EU request on indicators of the pressure and impact of bottom-con-

tacting fishing gear on the seabed, and of trade-offs in the catch and the value of

landings. ICES Special Request Advice,

eu.2017.13. 27 pp.

https://doi.org/10.17895/ices.advice.5657

ICES. (2020). Working Group on Fisheries Benthic Impact and Trade-offs (WGFBIT;

outputs from 2019

meeting).

ICES

Scientific

Reports.

2:6.

101

pp.

http://doi.org/10.17895/ices.pub.5955

Mogensen, L.. Knudsen M T., og Hermansen, J. E. 2016. Tabel over fødevarers

klimaaftryk. https://agro.au.dk/fileadmin/user_upload/Mogensen_et_al_2016_Foe-

devarernes_klimaaftryk.pdf

R.W.R. Parker, J.L. Blanchard, C. Gardner, B.S. Green, K. Hartmann, P.H. Tyed-

mers, R.A. Watson, Fuel use and greenhouse gas emissions of world fisheries, Nat.

Clim. Change 8 (2018) 333–337.

Petersen, J. K., Brooks, M. E., Edelvang, K., Eigaard, O. R., Göke, C., Hansen, F.

T., Kuhn, J., Mohn, C., Maar, M., Olsen, J., Rollan, A. P., Stæhr, P. A., & Svendsen,

J. C. (2020). Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer

–

effekter

af stedspecifikke presfaktorer på det marine kvalitetselement ålegræs. DTU Aqua.

DTU Aqua-rapport No. 361-2020

https://www.aqua.dtu.dk/-/media/Institutter/Aqua/Publikationer/Rapporter-352-

400/361-2020-Effekter-af-stedspecifikke-presfaktorer-paa-aalegraes.ashx

Sciberras, M., Parker, R., Powell, C., Robertson, C., Kröger, S., Bolam, S., Geert

Hiddink, J. et al. (2016). Impacts of bottom fishing on the sediment infaunal commu-

nity and biogeochemistry of cohesive and non-cohesive sediments. Limnology and

Oceanography, 61: 2076–2089.

Tiano, J. (2020). Evaluating the consequences of bottom trawling on benthic pelagic

coupling and ecosystem functioning. Universiteit Gent. Faculteit Wetenschappen,

Ghent.

Side 8 af 8