Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2376991_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4601
Den 19. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1146 (MOF alm. del) stillet den 24. marts 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1146
”Ministeren
bedes opgøre de forventede omkostninger ved at fordoble skrotningsgodtgørelsen
for udtjente biler, der sendes til ophugning, og gøre rede for, hvilken effekt en
fordobling vil have på antallet af skrottede biler og eventuelle afledte miljøeffekter derved.”
Svar
Den aktuelle skrotningsgodtgørelse er 2.200 kr., og den kan gives til sidst-registrerede ejer af en
person- eller varebil op til 3.500 kg., hvis bilen skrottes igennem en miljøcertificeret autoophugger.
Der er i gennemsnit udbetalt ca. 115.000 skrotningsgodtgørelser årligt over de seneste fem år.
Der er i indeværende år en midlertidig pulje til forhøjet godtgørelse til ældre dieselbiler indregistreret
første gang før 2006, der forhøjer godtgørelsen med 2.800 kr., således godtgørelsen i alt er 5.000 kr.
Puljen er en del af aftale om en grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020.
Fordobles skrotningsgodtgøresen til i alt 4.400 kr., vurderer Miljøministeriet, at det i en
overgangsperiode vil medføre en øget aktivitet af skrotning af biler, da det kan være økonomisk
rentabelt for sidst-registrerede ejer af alle biler med en værdi af 4.400 kr. eller derunder at skrotte
bilen frem for eventuelt at sælge den. Miljøstyrelsen vurderer dog, at antallet af skrottede
biler på lang sigt dikteres af størrelsen af bilparken og andelen af bilparken, der udgøres af udtjente
biler.
Miljøministeriet vurderer derfor, at det på længere sigt ikke vil have større betydning på aktiviteten,
hvis skrotningsgodtgørelsen fordobles. Miljøministeriet skønner, at det kan medføre en øget aktivitet
på ca. 5-10 procentpoint, idet incitamentet forøges til at skrotte bilen lovligt via en miljøcertificeret
autoophugger. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at fremskrive antallet af skrottede biler,
da aktiviteten heraf afhænger af flere forskellige udefrakommende faktorer som eksempelvis
konjunktursvingninger, verdensmarkedspriser på jern og forbrugeradfærd. Denne fremskrivning
vanskeliggøres yderligere ved justeringer af skrotningsgodtgørelsen, idet disse kan have en kortsigtet
adfærdseffekt samt en effekt på andelen af lovligt skrottede biler.
Miljøministeriet vurderer, at en fordobling af skrotningsgodtgørelsen kan have positive miljøeffekter,
idet det kan forøge incitamentet til at skrotte bilen lovligt via en miljøcertificeret autoophugger. Det
kan dels betyde, at flere biler miljøbehandles korrekt, samt at færre biler efterlades i naturen. Dertil
kan det tænkes at have positive miljøeffekter for luftforurening, hvis en bil skrottes lidt tidligere, end
den ellers ville være blevet.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1146: MFU spm. om de forventede omkostninger ved at fordoble skrotningsgodtgørelsen for udtjente biler, der sendes til ophugning, til miljøministeren
Skrotningsgodtgørelsen er finansieret via et miljøbidrag, der indbetales af alle ejere af person- og
varebiler op til 3.500 kg. via den lovpligtige ansvarsforsikring. Miljøbidraget er aktuelt 84 kr. årligt. En
fordobling af skrotningsbidraget vil, alt andet lige, føre til en nogenlunde tilsvarende forøgelse i
miljøbidraget.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
2