Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2373760_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. marts 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 583 (MOF alm. del) stillet 19. februar 2020 efter ønske
fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 583
Vil ministeren fremsende en redegørelse for tilladelsen til bypass ved Sælhundeholm Løbet
i Limfjorden, og herunder redegøre for nedenstående?
a. Dokumentation for at de oprensede materialer ikke indeholder farlige stoffer, herunder
stoffer der kan stamme fra deponering fra eller produktion på Cheminova eller andre stoffer,
der kan medføre overskridelse af miljøkvalitetskrav for sediment, biota og vand på
deponeringspladsen og dens nærhed.
b. Ministerens syn på høringssvaret fra Udenrigsministeriets fiskerikontor og herunder en
forklaring på, hvorfor anbefalingerne i høringssvaret ikke er blevet taget til følge, herunder
anbefalingerne om at der skal foretages en konsekvensvurdering i forhold til Natura
2000-direktiverne, at der skal skabes sikkerhed for viden om materialets indhold af miljøgifte,
og at østersbankerne og andre arter vil blive påvirket negativt, også i det formindskede område.
c. Inddragelse af erhvervsinteresserne i fiskeriet.
d. Mulighederne for nyttiggørelse af det oprensede materiale, f.eks. til strandfodring eller
til reduktion af behovet for indvinding af sand andre steder i Limfjorden, inklusive oplysninger
om, hvordan det sikres, at anvendelse af bypass ikke prioriteres over nyttiggørelse.
e. Ministerens eventuelle planer om at stoppe klapning af havbundsmaterialer indeholdende
syntetiske, menneskeskabte kemikalier samt naturligt forekommende farlige stoffer til fordel for
behandling og ’afgiftning’ af havbundsmaterialet.
f. Ministerens eventuelle planer om at forbyde klapning af havbundsmaterialer i Natura 2000-
områder.
g. Oplysninger om, hvornår forurenet havbund er regionernes ansvar, og hvornår det er statens
ansvar.”
Svar
Om den konkrete tilladelse, kan jeg oplyse, at Kystdirektoratet d. 26. november 2018 har givet
tilladelse til bypass (videreførsel af sedimentet langs kysten) ved Sælhundeholm Løbet i Limfjorden.
Forud for Kystdirektoratets behandling af ansøgningen er der foretaget en screening af sedimentets
forureningsgrad udført af den daværende Styrelse for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) (den
nuværende Miljøstyrelse) i december 2017. Miljøstyrelsen oplyser, at ”Miljøstyrelsen har screenet
sagen for muligt indhold af miljøfarlige stoffer. Da der ikke er forureningskilder i nærheden, antager
Miljøstyrelsen,
at opgravningsmaterialerne er uforurenede og derfor egnede til bypass.”
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1136: Spm. om sikring af, at sild fra Nissum Bredning, der døde i marts, vil blive testet for eventuel forurening fra klappet materiale, til miljøministeren
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at screeningen er foretaget på baggrund af Kystdirektoratets
oplysninger i forbindelse med ansøgningen, hvor materiale i Sælhundeholm Løbet oprenses årligt og
stammer fra sedimentvandring fra Nordsøen. Via den naturlige strømning i området kommer
sedimentet ind i Limfjorden via Thyborøn Kanal. Siden 2005 har der årligt været oprenset 33.000
kubikmeter havbundsmaterialer fra Sælhundeholm Løbet, hvilket tyder på, at der er tale om nyt
materiale, som løbende tilføres Sælhundeholm Løbet fra Nordsøen.
Den daværende SVANA har i 2017 endvidere vurderet, at den årlige tilførsel af frisk sediment fra
Nordsøen ikke er påvirket med forurening ud over baggrundskoncentrationerne i Nordsøsediment,
idet afstanden fra kystlinjen ved Cheminova til den nærmeste del af oprensningsområdet i
Sælhundeholm Løbet er 1,2 kilometer.
En afgørelse om bypass er en samlet afgørelse, som bygger på de indkomne høringssvar og en række
faglige vurderinger foretaget af Kystdirektoratet. Ift. Natura-2000 har Kystdirektoratet i den konkrete
sag vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller, at projektet i
øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for,
samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet har derfor ikke krævet konsekvensvurdering for projektet.
Som led i sagsbehandlingen er ansøgningen og afgørelsen sendt til faste hørings- og
orienteringsparter, samt offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside. I forbindelse med høringen
afgav Limfjordsfiskernes Østersforening bemærkninger. Ansøger valgte på baggrund af høringsvar fra
bl.a. Limfjordsfiskernes Østersforening at reducere bypass-området betragteligt fra 262 ha til 54 ha, at
fastsætte bypass-dybden til mere end 6 meter og flytte området mod sydøst.
Kystdirektoratets afgørelse blev påklaget af Limfjordsfiskernes Østersforening og stadfæstet af Miljø-
og Fødevareklagenævnet den 28. maj 2019. Nævnet har foretaget en retlig vurdering af, om
Kystdirektoratets afgørelse opfylder habitatdirektivets og habitatbekendtgørelsens krav, herunder om
vurderingen er foretaget på baggrund af de fornødne høringer af andre berørte myndigheder, med
henvisning til den fornødne videnskabelige viden, og om Kystdirektoratets afgørelse uden rimelig tvivl
fastslår, at aktiviteten ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets
udpegningsgrundlag.
Kystbeskyttelsesloven fastsætter, at rent oprenset sediment skal genanvendes, og i loven opstilles et
hierarki for, hvordan materialet genanvendes. Som første prioritet genanvendes materialet ved bypass.
Som anden prioritet kan materialet anvendes til andre formål end bypass, såkaldt nyttiggørelse, f.eks.
ved opfyldning eller fodring på kyststrækninger, der ligger uden for et eventuelt område til bypass. Det
er muligt at fravige hierarkiet for bypass efter en vurdering med henblik på at opnå det bedste samlede
miljømæssige resultat og under hensyn til almindelige forvaltningsretlige principper.
Der er ingen aktuelle planer om at forbyde klapning af havbundsmaterialer, der indeholder
miljøfarlige forurenende stoffer, hvad enten de er menneskeskabte eller naturligt forekommende.
Tilladelse til klapning gives, som det fremgår ovenfor, efter en konkret miljøvurdering.
Der er endvidere ingen aktuelle planer om at forbyde klapning af havbundsmaterialer i Natura 2000-
områder.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1136: Spm. om sikring af, at sild fra Nissum Bredning, der døde i marts, vil blive testet for eventuel forurening fra klappet materiale, til miljøministeren
Miljøstyrelsen oplyser, at ansvaret for forurenet havbundsmateriale afhænger af kilden til
forureningen. Hvis forureningen stammer fra en jordforurening, kan forureningen potentielt blive
omfattet af regionernes offentligt prioriterede indsats. Det er i den forbindelse en forudsætning, at
forureningen er sket via en jordforurening og ikke ved udledning af spildevand eller lignende.
Lea Wermelin
/
Merete Løvschall
3